Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Intermarché sled og sled, men i sidste ende måtte holdet se sig overlistet af en 36-årig franskmand.
Annonce
Med et perfekt timet angreb snuppede Julien Simon sin første sejr i tre år, da den 36-årige franskmand sejrede i Grand Prix du Morbihan.
Løbet blev præget af flere udbrud, men skulle alligevel til sidst afgøres i en gruppe af favoritter på det stigende opløb i Bretagne. Her lancerede Simon et angreb med 500 meter igen, og da konkurrenterne stort set var kørt tyndt for hjælperyttere, fløj han væk.
TotalEnergies-rytteren rundede opløbssvinget med et stort hul, og selvom Alexander Kristoff åbnede sin sædvanlige lange spurt, var ingen i stand til at nå op til Simon. FDJ´s Jake Stewart blev nummer tre.
Triumfen er Simons 11. i karrieren, men første siden Tour du Finistère i april 2019. Franskmanden har to WorldTour-sejre på CV´et - begge fra Catalonien Rundt i 2012.
Løbsreferat
185 kuperede kilometer ventede ved dagens 32. udgave af det franske endagsløb Grand Prix du Morbihan. De sidste 60 kilometer foregik over syv omgange af en rundstrækning, som sluttedes med en bakke på 1,0 km á 4,2 %.
Det tog ikke længe, før løbets udbrud var etableret. Samiel Leroux (Roubaix Lille), Jess de Rooij (Bike Aid), Peio Goikoetxea (Euskaltel), Carson Miles (Premier Tech U23), Paul Hennequin (Nice Metropole) og Alex Jaime (Kern Pharma) kørte væk og fik hurtigt over seks minutters forspring.
Intermarché og Uno-X tog derefter fat, og da også UAE lagde kræfter i front af feltet, faldt afstanden støt til under minuttet, hvilket fik Goikoetxea til at køre solo. Leroux gjorde ham kort efter selskab.
Med over 50 kilometer igen var også de to imidlertid hentet. Bagved var angrebene nemlig startet på rundstrækningens i alt to bakker, og det tvang farten yderligere i vejret.
Harry Sweeny (Lotto) og Ivo Oliveira (UAE) slap væk, mens Intermarché atter overtog kontrollen i feltet 50 sekunder bagude. Kontrollen var dog ikke større, end angrebene fortsat fløj afsted i højre og venstre.
Med 30 kilometer igen begyndte Cofidis så at assistere Intermarché i spidsen feltet. Franskmændene kørte for Bryan Coquard, mens belgierne satte deres lid til Alexander Kristoff.
Arbejdet bar frugt. 12 kilometer fra målstregen var afstanden nemlig kørt ned til 25 sekunder. Det begrænsede forspring tvang Sweeny til at løfte tempoet, og det blev for meget for Oliveira. I stedet fik Lotto-rytteren selskab af Alexandre Delettre (Cofidis).
Dette efterlod føringspresset til Intermarché, Uno-X og FDJ. Trods det efterhånden langvarige udbrud var Sweeny i stand til at hjælpe Delettre, og kørende ind på målbakken holdt duoen 10 sekunders forspring.
Desværre for udbryderne kom feltet farende forbi med 800 meter igen, hvorfor vi fik favoritafgørelsen. Denne åbnede Julien Simon (TotalEnergies) ved at komme flyvende bagfra ved 500 meter-mærket, og det angreb skulle blive det sidste.
Ingen kunne hverken køre med eller komme op til franskmanden, der af to omgange kunne løfte armene til sejr.
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Optakt: Grand Prix du Morbihan (GP de Plumelec)
Newzealænder overrasker med karrierens første sejr
Danske profiler udtaget til franske endagsløb
Efter sygdomsramt forår: Sagan træner endelig igen
Total Energie-rytter forsvarer sig efter Liege-styrt