Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Jesper Mørkøv vandt her til aften sølv ved EM i Derny-pace i Italien. Løbet blev efter en hektisk afslutning vundet af italieneren Davide Vigano foran Jesper og den forsvarende mester Peter Schep fra Holland.
Annonce
Efter at have kvalificeret sig på yderste mandag ved formiddagens kvalifikation, kunne Jesper Mørkøv her til aften sikre sig karrierens indtil videre største resultat, da han ved EM i Derny-pace i Italien kørte en flot sølvmedalje i hus godt pacet frem af René Dupont.
”Det er helt klart mit største resultat. Og det er en medalje, jeg er meget glad og stolt over. Davide Vigano - som endte med at tage sejren - har altså kørt på ProTouren de sidste otte år, og Peter Schep som blev treer var forsvarende mester, så det var de helt store ryttere, som jeg var oppe i mod,” forklarer J.Jensen-Sandstød Salg & Event rytteren til Feltet.dk.
Ved formiddagens kvalifikation kørte Jesper Mørkøv og René Dupont på lånt materiale, men til aftenens finale var cykel, tøj og så videre endelig kommet frem.
”Klokken 15.00 var René ude i lufthavnen og hente det. Derefter var det tilbage og samle det hele og gøre os klar til finalen. Det lykkedes helt perfekt og René udviste stor kølighed både før og under løbet.”
I finalen havde Jesper Mørkøv trukket tredje position efter Peter Schep og Davide Vigano, og det blev hele løbet en kamp mellem de tre. Rytteren på fjerdepladsen sluttede over en omgang efter.
”Allerede fra starten af løbet forsøgte René og jeg at angribe de to andre, men vi blev hele tiden afvist. Jeg sidder dog tilbage med følelsen af, at hvis jeg havde givet mig 110 procent allerede der, så havde jeg fået fronten, og så havde jeg ikke givet mig den fra mig igen. Men på det tidspunkt var der altså kun kørt 15 omgange, så vi valgte at tage den lidt med ro,” siger Jesper Mørkøv og tilføjer om de sidste omgange.
”Vi havde indhentet Jos Pronk og han blev desværre blandet ind i finalen. På et tidspunkt lå vi alle fire ryttere med pacere ved siden af hinanden. Det var lidt vildt, og jeg fik hele tiden et styr ind i siden på mig. Med en halv omgang tilbage måtte jeg slippe René baghjul og kort efter gjorde Peter Schep det også. Så da Vigano kørte over stregen som vinder, lå Schep og jeg ti meter efter og kæmpede om sølvmedaljen i en reel spurt uden pacere. Her viste jeg styrken og fik kastet cyklen først over stregen.”
I 2008 vandt Michael Mørkøv sammen med Jimmi Madsen bronzemedalje ved EM i Derny-pace, så Jesper Mørkøv er stolt over, at han slog storebrors resultat.
”At jeg har dette resultat på mit CV betyder en del for mig og forhåbentligt kan det også betyde, at jeg nu kan få nogle 6-dageskontrakter. At jeg tager denne sølvmedalje kommer ikke som en overraskelse for mig, da jeg har følt mig rigtig godt kørende. Hvilket jeg også beviste sidste torsdag i Ballerup Super Arena,” slutter en glad Jesper Mørkøv til Feltet.dk.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce