Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Flot sejr til Mas - Roglic afværgede truende krise

Flot sejr til Mas - Roglic afværgede truende krise

07. april 2018 18:23Foto: Unipublic

Mikel Landa angreb hele dagen på sidste etape i Baskerlandet, og til sidst lykkedes det at komme af med Primoz Roglic. Sloveneren formåede dog at begrænse tidstabet nok til at forsvare den samlede sejr.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Enric Mas havde blot et halvt minut i bunden af den sidste, svære stigning, og spanieren havde tillige været i udbrud hele dagen. Mikel Landa satte et dræbende angreb ind, men kørte en fantastisk opkørsel og kunne tage etapesejren, mens Landa ikke fik nok tid til Roglic til at tage den samlede sejr, selvom sloveneren var i krise på den sidste stigning.

 

Etapereferat:
Michal Kwiatkowski (Sky), der skal forberede sig til klassikerne, Rudy Molard (FDJ), der ikke er kommet sig over onsdagens styrt, Cyril Gautier (Ag2r), Lukas Pöstlberger (Bora-hansgrohe), Nelson Soto (Caja Rural) og Hugh Carthy (EF) var alle fraværende, da den øvrige del af feltet samledes på en meget våd lørdag. Som ventet blev der angrebet i begge sider af vejen fra begyndelsen, hvor Lucas Hamilton (Mitchelton-Scott) og Nicolas Edet (Cofidis) efter 3 kilometer fik et forspring på 9 sekunder. Bagude opstod der imidlertid stort drama, da et stort styrt involverede løbets førende rytter, Primoz Roglic (LottoNL-Jumbo), som blev fanget i et andet felt, der efter 6 kilometer var 33 sekunder bag det forreste felt. De satte farten i vejret og hentede hurtigt de to forreste, ligesom de også gjorde kort proces, da Remi Cavagna (Quick-Step Floors) forsøgte sig.

 

På toppen af dagens første stigning vandt Carlos Verona (Mitchelton-Scott) bjergspurten foran Mark Padun (Bahrain-Merida) og Carlos Betancur (Movostar), inden Roglic krydsede stregen 42 sekunder efter. Foran var det Quick-Step, der forsøgte at forhindre sloveneren i at komme tilbage, og derfor var afstanden efter 10 kilometer vokset til et minut. Også BMC, Astana og Cofidis gav en hånd med, inden de ramte den anden stigning, hvor Lluis Mas (Caja Rural) kortvarigt fik et lille hul. Her viste Roglic imidlertid klassen ved på egen hånd at lukke hullet, inden Verona angreb for derved at vinde bjergspurten foran David Lopez (Sky) og Betancur.

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

Jesper Hansen sniger sig med i front
På nedkørslen forsøgte Cavagna sig igen, men heller ikke denne gang havde franskmanden succes med sit forehavende. På den tredje stigning angreb Verona atter, denne gang sammen med Tao Geoghegan Hart (Sky) og vandt derefter bjergspurten foran briten, inden Thomas De Gendt (Lotto Soudal) rundede toppen som tredje mand. På nedkørslen lykkedes det Jesper Hansen (Astana) at køre op til de to forreste, inden også Gregor Mühlberger (Bora-Hansgrohe) fik kontakt. Efter 29 kilometer var kvartetten 17 sekunder foran feltet, der dog slet ikke var faldet til ro endnu. Bagved angreb Jose Joaquin Rojas (Movistar) og Enric Mas (Quick-Step Floors), og de kom lynhurtigt op, hvormed der var skabt en frontgruppe på seks mand i bunden af dagens fjerde stigning.

 

På stigningen angreb Betancur, Hamilton, De Gendt og Lopez, inden Verona vandt bjergspurten foran Mas og Rojas. På toppen var forfølgerne 15 sekunder efter og feltet 38 sekunder efter. På nedkørslen forsøgte Gorka Izagirre (Bahrain) og Omar Fraile (Astana) sig, men de blev hurtigt hentet igen.

 

Derefter gik feltet i stå, hvilket betød, at dagens udbrud nu var kommet afsted. Izagirre, José Herrada (Cofidis), Ilnur Zakarin (Katusha-Alpecin) og Valentin Madouas (FDJ) forsøgte imidlertid at køre op til frontgruppen. Halvvejs på etapen fik de kontakt, og dermed var der hele 14 mand samlet forrest med mere end tre minutter til feltet.

 

Offensiv kørsel fra Movistar
I bunden af den næste stigning gik Movistar frem for at sætte pres på. Det havde de stort held med, da Julian Alaphilippe (Quick-Step Floors) hurtigt måtte slippe, samtidig med at favoritgruppen blev barberet ned til blot 30 mand. Movistar viste skræmmende styrke ved fortsat at have fem mand i gruppen, mens de sidste to ryttere sad fremme i udbruddet.

 

Movistar havde ingen intentioner om at arbejde på det flade, så efter toppen blev de afløst af et nervøst Trek-Segafredo-hold, som frygtede, at Mas i udbruddet ville true Bauke Mollemas femteplads i det samlede klassement. De fik hurtigt reduceret afstanden til udbruddet til to minutter, hvilket også skyldtes samarbejdsvanskeligheder i frontgruppen. Der var tydeligvis stor uenighed, og snart angreb Geoghegan Hart med De Gendt på hjul. De havde dog ikke heldet med sig, og kort efter blev udbryderne tilsyneladende enige om at fortsætte samlet.

I bunden af den stejle Ixua-stigning, som var etapens tredjesidste, var forspringet helt nede på 1’10”. Skys David de la Cruz forsøgte hurtigt at forsøge et solofremstød, og i første omgang fik han lov at slippe væk. Fremme i front var der også stor kørelyst, da De Gendt satte et voldsomt tempo, som blandt andre kostede for Gorka Izagirre og Jesper Hansen.

 

Roglic konstant under beskydning
Inden længe satte Mikel Landa (Movistar) sit længe ventede fremstød ind. Holdkammeraten Nairo Quintana, Primoz Roglic og Ion Izagirre (Bahrain-Merida) havde dog ingen problemer med at følge med spanierens acceleration. Izagirre blev den næste til at forsøge sig, men heller ikke han kunne gøre det af med sine tre konkurrenter.

 

I front mente Enric Mas tilsyneladende ikke, at tempoet var højt nok, og han satte derfor et angreb ind. Det skabte problemer for De Gendt, som ellers hidtil havde været den toneangivende i gruppen. Verona og Mühlberger kunne spanieren dog ikke komme af med. I feltet havde Quintana lige så lidt succes med at smide Roglic, Izagirre og Landa af. Colombianeren forsøgte dog endnu en gang, og denne gang kom han væk. Efter lidt betænkningstid besluttede Roglic sig dog at forsøge at lukke hullet, og det lykkedes for ham på toppen med Landa, Izagirre, Caruso og Teuns i hjulet.

 

På nedkørslen blev David de la Cruz endelig hentet af favoritterne. Det samme blev Betancur oppe fra udbruddet, og han gik med det samme op og tog føringen for at bringe sine to kaptajner i spil til etapesejren.

 

Udbruddet ramte næstsidste stigning med et forspring på blot 35 sekunder. Stigningen forventedes på forhånd ikke at være hård nok til andet end at trætte konkurrenternes ben, og det var netop dette, Movistar forsøgte, da de sendte Rojas i front. Sammen med Betancur fik han kørt yderligere ind på de forreste, som havde mindre end et halvt minut over toppen.

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

Førertrøje i krise
Kort inden dagens målstigning sagde Mas og Mühlberger farvel til Verona og De Gendt. Østrigeren havde dog ikke meget tilbage i tanken, og da Mas ikke ville gøre hele arbejdet selv, opstod der hurtigt splinter i samarbejdet. Derfor kom Verona og De Gendt tilbage akkurat som stigningen tog sin begyndelse.

 

Mas viste sig hurtigt som den stærkeste af udbryderne, og med godt fem kilometer til mål fortsatte han solo. Feltet anført af Buchmann var dog ikke langt efter, og da Quintana angreb og optog jagten begyndte det for alvor at se umuligt ud for Mas.

 

Kun Buchmann, Teuns, Landa, Roglic og Izagirre sad tilbage i feltet, mens Quintana begyndte at gå i stå og konstant hænge få meter foran de resterende favoritter. Dette fik Landa til at angribe, uden at Roglic overhovedet rørte sig ud af stedet. Han kørte lynhurtigt op til Quintana, som fortsatte føringsarbejdet. Kort efter kørte Landa dog forbi for at fange Mas og skabe så stort et hul til Roglic som muligt.

 

Mas kørte dog fænomenalt efter en hel dag i udbrud, og Landa fangede ham aldrig. Dermed kunne den unge spanier tage en utrolig flot sejr efter at have haft mindre end et halvt minut i bunden af stigningen.

 

Roglic blev ved med at tabe tid hele vejen op ad stigningen, men hullet i klassementet var simpelthen for stort til, at Landa kunne nå at lukke det på den relativt korte stigning. Dermed forsvarede han sin føring og kunne notere sin første sejr i et af de ugelange WorldTour-etapeløb.

DEL
INFO
Itzulia Basque Country
Nyheder Profil Startliste Resultater
Soudal - Quick Step
Nyheder Profil Ryttere Resultater
Enric Mas
Nyheder
Team Visma | Lease a Bike
Nyheder Profil Ryttere Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?