Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Perfekt svensker sejrer i rekordsættende dameløb

Perfekt svensker sejrer i rekordsættende dameløb

10. juni 2020 16:00

Cecilia Hansen ryddede bordet, da kvinderne i går aftes kørte 6. afdeling af Uno-X Cup powered by DCU og Feltet.dk. Den suveræne svenske Heino RT-rytter vandt alle fire indlagte spurter, men havde alligevel rigeligt med power tilbage i benene til at spurtbesejre Charlotte Backus og Fie Østerby på de sidste meter. Marie-Louise Hartz Krogager sluttede sekser og fører fortsat samlet. Uno-X Cuppens næste kapitel er på tirsdag, når 7. afdeling løber af stablen.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Se den sidste kilometer af E-klassens løb i ovenstående video

Cecilia Hansen leverede en pletfri præstation, da hun formåede at sikre sig maksimumpoint i sin sejr ved gårsdagens 6. afdeling af Uno-X Cup.

 

Svenskeren var suveræn i samtlige af de fire indlagte spurter, før hun til slut kunne spurtbesejre amerikaneren Charlotte Backus og danske Fie Østerby efter et seværdigt og stærkt besat kvindeløb.

 

Den samlede klassementsetter, Marie-Louise Hartz Krogager, blev nummer seks og forsvarer dermed sikkert sin føring foran Østerby. Pernille Kinnunen er fortsat treer.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Det er hvert holds og rytters seks bedste resultater, som til slut vil tælle til den samlede stilling. Uno-X Cup powered by DCU og Feltet.dk består af i alt otte løb.

 

Uno-X Cup fortsætter på tirsdag den 16. juni med 7. og næstsidste afdeling (tilmeld dig lige her), og vi livestreamer igen fra klokken 20.00 med løbsstart et kvarter senere.
 

Hvis du ikke fik læst om herrernes A-løb, kan du finde det her.

 

Etapereferat

Tirsdag aften var det igen blevet tid til ræs fra hometraineren, da 6. afdeling af Uno-X Cup sendte rytterne ud på to omgange af VM-rundstrækningen fra 2019 for en total distance på 27,6 kilometer.

 

Der skulle dog køres i modsat retning sammenlignet med det landevejs-VM, som Mads Pedersen sensationelt vandt. Det ændrede imidlertid ikke det faktum, at ruten var kendetegnet ved konstante små bakker og dermed kun få muligheder for hvile undervejs.

 

32 kvinder tog starten, og i alt kom 24 af disse med feltet, da løbet på traditionel Zwift-vis blev åbnet særdeles hårdt.

 

Rutens første indlagte spurt var placeret efter blot 2,7 kilometer, og ved denne åbnede Mikka Holm (PO Auto) tidligt. Cecilia Hansen (Heino RT) havde dog styr på tingene, og på de sidste 150 meter gik hun suverænt forbi og tog de fem point foran Marie-Louise Hartz Krogager.

 

Svenskeren er kendt for at være blandt de allerstærkeste kvinder på Zwift, og hun markerede sig fra start ved sin første deltagelse i serien.

 

Det opskruede tempo i forbindelse med spurten betød, at otte kvinder rev sig løs fra resten.

 

Foruden Hansen, Krogager og Holm sad også de to amerikanere Leah Thorvilson og Charlotte Backus (begge Turbo), canadiske Claire Cameron (Infinite), Hansens holdkammerat Maria Høiriis og Maj Hinrichsen (Cykling Odense) i gruppen.

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

 

Fie Østerby (PO Auto), Line Heerup Madsen (Turbo), Emma Lyngholm (WWJR) og finske T Kajan jagtede.

 

På bakken Yorkshire Reverse KOM fik forfølgerne igen kontakt, men det forhindrede ikke Hansen i at tage en ny spurtsejr på toppen. Høiriis blev toer foran Krogager, Thorvilson og Backus.


Hansen fortsætter dominans

På nedkørslen havde de tre forreste et lille hul, og de fik kort efter selskab af Thorvilson, Backus og Cameron, mens Østerby sammen med Holm og Hinrichsen atter skulle jagte.

 

Efter syv kilometers kørsel lykkedes det så for anden gang Østerby at komme tilbage til fronten, hvorefter tempoet frem mod den ekstremt stejle Pot Bank gik en smule i stå, hvilket Holm udnyttede til at nærme sig.

 

PO Auto-rytteren fik dog aldrig tilslutning, og da de syv forreste hamrede op ad muren med først Backus og siden Østerby i spidsen, blev Holm kørt ud af kampen om sejren.

 

Dermed stod det klart, at vinderen skulle findes blandt de syv i front. Backus, Thorvilson, Hansen, Høiriis, Østerby, Cameron og Krogager.

 

Frontgruppen havde nemlig hele to minutter til den nærmeste forfølgergruppe, da de passerede målstregen som afslutning på første omgang.

 

Ved anden passage af spurtbanneret forsøgte Krogager at tage fusen på rivalerne med en lang spurt, men Hansen viste igen sin store styrke og overhalede sikkert danskeren med 75 meter igen.

 

Svenskeren havde således fortsat maksimumpoint ved afdelingen. Krogager holdt fast i andenpladsen foran Høiriis, Thorvilson og Østerby.


Amerikansk angreb og dansk kontrahug

De syv kvinder holdt sammen hen til foden af Yorkshire Reverse KOM, hvor gruppen forventeligt ville splittes.

 

Bakken viste imidlertid det høje niveau og den store jævnbyrdighed kvinderne i mellem, eftersom ingen for alvor kom i problemer.

 

Læs også
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

 

På toppen kunne ingen dog fortsat true Hansen, som uden besvær snuppede den fjerde spurtsejr ud af fire mulige. Høiriis og Thorvilson kom nærmest svenskeren.

 

Afgørelsen blev således udskudt til de sidste tre bakker, og på den første af disse angreb Thorvilson med syv kilometer til mål.

 

Særligt Østerby og Cameron tog dog ansvaret for at køre amerikaneren ind, og de holdt afstanden nede på under ti sekunder, inden rytterne ramte Pot Bank for anden og sidste gang,

 

På muren lukkede forfølgerne langsomt hullet til Thorvilson, og tæt på toppen fik først Hansen og Østerby og siden resten af gruppen kontakt.

 

Bakken var dog ikke overstået endnu, hvilket bjergrytteren Østerby drog fordel af med et kontraangreb. Danskeren fik Hansen og Backus med sig, og trioen kørte langsomt men sikkert væk fra de fire øvrige.

 

Østerby, Hansen og Backus ramte den sidste bakke blot 2,5 kilometer fra mål med over ti sekunder til forfølgerne, som med al tydelighed ikke havde kræfterne til at komme tilbage.

 

Fronttrioen forblev samlet henover bakken, hvorfor en spurt skulle fordele pladserne på podiet.

 

Backus åbnede spurten med 300 meter igen, men Hansen sad perfekt placeret bag amerikaneren, og med 130 meter til mål gled svenskeren forbi til en sikker sejr. Østerby kom tæt på Backus, men måtte tage til takke med tredjepladsen.

Ifølge Strava var løbet det hurtigste rene dameløb på ruten nogensinde. 


Du kan se hele E-løbet fra Cecilia Hansens POV lige her - vi takker for lån af optagelserne.
 

 

Samtlige resultater fra 6. afdeling af Uno-X Cup kan ses her - her kan du også tjekke, om dit resultat er blevet registreret.

De respektive klassementer i Uno-X Cup finder du lige her.

 

*Husk, at hvis du IKKE kan finde dig selv i resultatlisten, kan det skyldes regelbrud, manglende sammenkobling af dine Zwift- og Zwiftpower-profiler  eller manglende medlemskab af DCU e-cykling.


**Referatet har ikke taget hensyn til eventuelt senere diskede ryttere. Eventuelt ikke-registrerede ryttere blandt de ti første over stregen på løbsdagen vil blive angivet under nedenstående resultatliste.

 

Resultat af 6. afdeling af Uno-X Cup (E-klassen)

1. Cecilia Hansen 43.33
2. Charlotte Backus st.
3. Fie Østerby  
4. Claire Cameron + 14
5. Leah Thorvilson  
6. Marie-Louise Hartz Krogager 
7. Maria Høiriis  
8. Mikka Holm + 3.17
9. Maj Hinrichsen st
10. Emma Lyngholm + 3.30


Samlet stilling

1. Marie-Louise Hartz Krogager266 p
2. Fie Østerby 182
3. Pernille Kinnunen 158
4. Line Heerup Madsen 143
5. Mikka Holm 141
6. Anna Hansen 114
7. Maria Gydesen 107
8. Luna-Marie Lau 102
9. Leah Thorvilson 96
10. Emma Lyngholm 93
10. Alma Walther Møller Rasmussen93


Uno-X Cup er lavet i samarbejde med Feltet.dk og Danmarks Cykle Union samt sponsorerne EliteZakoboFusionSISTissotAmatonGarmin og P. O. Auto.

DEL
INFO
E-cykling
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?