Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
For nørder: Hvad er det med Emil Axelgaard og Roglic?

For nørder: Hvad er det med Emil Axelgaard og Roglic?

26. december 2021 12:00Foto: Sirotti

Vi er godt i gang med at dykke ned i Emil Axelgaards WorldTour-optakter gennem 2021, og nu er det tid til at se nærmere på, i hvilke løb Emil strålede, og hvilke han fejlede gevaldigt i. Og så kommer vi ikke uden om midtjydens helt særlige kærlighed til en vis slovener. 

Artiklen fortsætter efter videoen.

Udgangen af december er tiden, hvor vi ser tilbage på året, der er gået, og det gør vi naturligvis også på Feltet.dk. I går tog vi et kig på Emil Axelgaards overordnede præstationer, når det kom til at forudsige vindere i herrernes WorldTour-løb i 2021, og særligt forudsigelserne om danske ryttere fik en grundigt tjek.

 

I dag tager vi den et skridt dybere, når vi dykker ned i sæsonens forløb og finder ud af, hvor Emil for alvor brillerede, og hvor han trak statistikken nedad. Ikke mindst skal vi forsøge at finde et mønster i, hvad det er for nogle ryttere, Emil er helt vild med, og hvilke han har en rigtig dårlig relation til.

 

Hvor gik det godt og skidt?

Emil havde en forrygende start på året. Årets første WorldTour-løb UAE Tour blev vundet af Tadej Pogacar som forudset, og tre af etaperne lykkedes det også Emil at ramme rigtigt på. Paris-Nice var et rendyrket triumtog med fem rigtige på de første syv etaper, så han på dét tidspunkt havde 11 rigtige på årets første 21 løbsdage. Primoz Roglic' styrt på sidste etape af Paris-Nice markerede dog begyndelsen på Emils resultatfattige forår.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Herfra holdt Emil en kadence med to rigtige per ugelange etapeløb, så han både i Baskerlandet, Katalonien og Romandiet gættede én etapevinder og den samlede vinder. Ardenner-ugen endte helt galt, da Roglic ikke kunne leve op til tilliden i bare ét af de tre løb, som i stedet gik til Wout Van Aert, Julian Alaphilippe og Tadej Pogacar - en tendens vi kommer tilbage til senere.

 

“Det er rigtigt. Der ramte jeg nærmest ingen,” indrømmer Emil. “Jeg ramte slet ikke noget i klassikerne. Igen, Roglic, men han havde også givet mig en god grund. Jeg husker det også, som om Giroen gik helt skævt.”

 

Det har han ret i, for Giro d'Italia var én lang pine for vores kære midtjyde. Kun én gang på løbets første 18 etaper formåede at han ramme rigtigt, da Peter Sagan ENDELIG tog sin etapesejr på 10. etape, og hele syv gange blev vinderen én af de få ryttere i feltet, Emil ikke havde givet stjerner på dagen. Heldigvis formåede Simon Yates og Filippo Ganna at give lidt oprejsning til Emil i Giroens sidste weekend.

 

Egan Bernals triumf i Giro d'Italia var én af de sejre, Emil ikke forudså. Løbets nummer tre, Simon Yates, tog en sejr på 19. etape, som gav Emil en smule at glæde sig over i slutningen af det, der havde været én lang lidelsesrejse gennem Italien for optaktsskribenten. Foto: Getty Sport

 

I Dauphiné holdt Emil stadig sit niveau med én etapevinder og den samlede vinder, men i Schweiz blev stimen brudt, da Julian Alaphilippe valgte at prioritere deltagelse i sit første barns fødsel frem for Tour de Suisse og i stedet lod Richard Carapaz tage den samlede sejr.

 

Emil fik endnu en svær start på en Grand Tour, da vi skulle helt hen til 10. etape, før han turde pege på Mark Cavendish som etapevinder, og briten viste sit værd ved at tage sin tredje etapesejr. Makkerparret gentog succesen tre dage senere, da Cavendish tangerede Eddy Merckx' etaperekord i verdens største cykelløb, og Tadej Pogacars dobbelttriumf i Pyrenæerne gav Emil to ekstra skalpe.

 

“Ja, det tog mig lidt tid at finde ud af, at jeg bare skulle pege på Cavendish. Og så hjalp det heller ikke, at Alpecin absolut ville køre for deres langsomste sprinter, men til sidst forsvandt de jo bare alle sammen,” genkalder Emil.

 

I Polen rundt viste Emil endnu engang sin stabilitet i de ugelange etapeløb, da João Almeida for første gang vandt en samlet triumf, mens det franske TGV-tog Rémi Cavagna tog sig af enkeltstarten i overensstemmelse med Emils forudsigelse.

 

Vuelta a España blev den mest succesfulde Grand Tour for vores optaktsskribent, da hele seks etaper og det samlede resultat gik, som Emil havde forudsagt. Primoz Roglic' fire sejre sammen med Michael Storers, Fabio Jakobsens og Magnus Corts etapetriumfer gav et tiltrængt skub opad i procenterne.

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

“Syv? Hold da op. Men det var selvfølgelig Roglic, jeg bare kunne pege på hver gang. Det er nu ikke Roglic-sejre, der giver den helt store tilfredsstillelse. De er som regel ikke alt for vanskelige at forudsige. Snarere husker jeg, at jeg var ganske begejstret for at have ramt Cort på 12. etape og ikke mindst Michael Storer på 7. etape. Det var godt for selvtilliden, når nu de to første grand tours ikke gik helt, som jeg havde håbet," forklarer Emil.

 

Til gengæld brød årets sidste etapeløb med alle statistikker. I Benelux Tour gik alle syv etaper og den samlede sejr til en anden rytter, end Emil havde troet. Årets sidste tre endagsløb endte med én rigtig i Eschborn-Frankfurt, hvor Jasper Philipsen fortsatte sin fremragende sæson, og to forkerte, da hverken Sonny Colbrellis sejr i det episke regnvåde Paris-Roubaix eller Tadej Pogacars triumf i Il Lombardia blev forudset af Emil.

 

 

Oversigt over Emils resultater i de forskellige løbstyper - her bliver det meget tydligt, hvilke løb Emil brillerer i, og hvor han har det noget sværere.

 

De der slovenere…

Sidstnævnte er ikke uinteressant at se nærmere på, for det er faktisk en del af et generelt billede. Til Il Lombardia havde Emil Roglic som sin femstjernede favorit, mens Pogacar fik den næsthøjeste status og fire stjerner. Det var utroligt nok fjerde gange i 2021-sæsonen, at det skete, for både på 3. etape af Baskerlandet Rundt samt i Liège-Bastogne-Liège og Tour de France slog UAE-rytteren sin landsmand fra Jumbo-Visma, selvom Emil havde troet noget andet. Kun én gang vandt Pogacar som firestjernet favorit, uden at Roglic var vurderet over ham - her var det Egan Bernal, der havde fået fem stjerner på 4. etape af Tirreno-Adriatico, mens Roglic kørte Paris-Nice. Det gør Pogacar til den rytter, som flest gange har vundet efter at være blevet vurderet som næststørst favorit af Emil.

 

Uanset om Emil vil være ved sin bias eller ej, så har han en klar forkærlighed for den ældre af de to slovenere. Hele 20 gange har Emil givet fem stjerner til Roglic, som suverænt er hans foretrukne favorit, og han har da også forudset imponerende ni ud af Roglic’ 10 WorldTour-sejre.

 

“20 ud af 162? Det er også meget. Hvis man regner ud alle de løb, han ikke var til start, så er det mange,” bemærker Emil.

 

Og han har helt ret. Faktisk har Roglic fået favoritstatus i 20 ud af sine 56 WorldTour-starter svarende til 35,7 %!

 

“Det er ikke helt skævt, at der er en bias der. Det gode er, at han ofte lever op til det.”

 

Pogacar har kun fået samme favoritstatus ni gange. Med sejren i Il Lombardia sneg han sig lige netop over sin læremester med 11 sejre på højeste niveau i 2021 - fem af dem havde Emil luret på forhånd.

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

“Ja, der har jeg konsekvent skudt forkert mellem de to. Det var desværre ikke så meget, de blev konfronteret. Der er jo så Milano-Torino og Emilia, hvor jeg gætter på Roglic, og han vandt begge gange, så der kan jeg forsvare mig lidt,” griner Emil. “Men det er en lektie.”

 

Tadej Pogacar slog Primoz Roglic i direkte duel tre gange i år på WorldTouren - til trods for at Emil hver gang troede på den gulklædte af de to. Denne gang var det på 3. etape af Baskerlandet Rundt. Foto: Sirotti

 

Andre ryttere har også fået stor tillid fra Emil i løbet af året. Superstjernen Wout Van Aert har taget syv sejre i år, og syv gang har Emil haft ham som favorit - utroligt nok har dette ikke været overens én eneste gang. Hvis Emil har mest fidus til Van Aert, bør man i stedet kigge langt længere ned i tabellen, for fem af de syv gange har vinderen i stedet været at finde blandt ryttere, der fik to eller færre stjerner. Til gengæld skal man måske have øje på belgieren, hvis han får fire stjerner i optakten, for hele fem af sejrene er kommet med fire stjerner i bagagen.

 

En anden superstjerne har heller ikke haft kemi med Emil, for Julian Alaphilippe har seks gange fået fem stjerner og ikke én eneste gang levet op til det trods sine tre sejre, hvor Emil til gengæld har givet ham fire eller tre stjerner. Holdkammeraten og vidunderbarnet Remco Evenepoel har i 2021 været på langsom fremmarch efter det slemme styrt året før og får tilsyneladende svær præstationsangst, når Emil udråber ham til favorit, som det er sket fem gange. Ikke én gang er han kommet først over stregen på WorldTouren i år.

 

Australske Caleb Ewan er en anden rytter, Emil ikke kan spille sammen med. Fire sejre og fire gange fem stjerner, uden at det er lykkedes at ramme rigtigt for danskeren. Endnu en sprinter, Tim Merlier, kunne Emil heller aldrig ramme trods belgierens fire sejre. De fem gange Emil troede på Merlier, var det i stedet Ewan eller Cavendish, der sejrede. Det passer meget godt med, at hver tredje flade etape er gået til én af de ryttere, Emil havde givet fire stjerner. Sam Bennett var med til at trække statistikken den anden vej, da Emil ramte fire ud af irerens fem sejre i 2021 - han fik dog også tilliden hele otte gange, til trods for at han ikke kørte et WorldTour-løb efter den 28. marts.

 

"Det overrasker mig egentlig, at jeg slet ikke har ramt Merlier i år. Jeg sad ellers med fornemmelsen af at have gættet på ham et hav af gange, for jeg har været dybt imponeret over hans fart i de seneste to sæsoner. Han har åbenbart bare haft en kedelig tendens til at vinde på de forkerte dage - og så i mange af de mindre løb, hvor han ofte har levet op til favoritværdigheden," siger Emil.

 

De der odds…

Det er ingen hemmelighed, at mange læsere bruger optakterne til at sætte managerhold eller placere væddemål på diverse bettingsites. Men er det overhovedet en god idé at følge Emils forudsigelser, når det kommer til at tjene penge på oddsmarkedet? Mjaeh. Som min analyse viser, skal man nok tænke sig lidt om, men hvis man gør det, så kan der være penge at hente.

 

Fulgte man blindt Emils bud på en vinder af WorldTour-løb i 2021, så var der 24,07 % chance for at ramme rigtigt. Hvis odds er over 4,16 for alle bud, vil det give penge tilbage i det samlede regnskab. Hvis Emils bud stemmer med bookmakernes, er oddsene dog sjældent så høje, så man skal i det mindste håbe på, at der er nogle guldkorn imellem.

 

Massespurter har været en udfordring for Emil hele sæsonen, siden Sam Bennett blev skadet. Mark Cavendish (i den grønne trøje) blev først vist tillid til efter to etapesejre i Touren, mens Emils bud på Tim Merlier (lige bag Cavendish) aldrig ramte rigtigt trods belgierens fortrinlige sæson. Foto: Sirotti

 

Læs også
Tour-vinder vil tage revanche i Liege efter misset Fléche Wallonne-sejr

 

Hvis man i stedet kigger på Emils tre bedste bud, altså de tre ryttere med fem eller fire stjerner i optakten, så havde de tilsammen hele 51,85 % chance for at løbe med sejren i 2021. Vælger man tilfældigt én af de tre, er der 17,28 % chance for at vælge rigtigt hver gang, og i det tilfælde skal oddset op over 5,8, for at det kan betale sig. Til gengæld er der måske en chance for, at én af de tre har lidt højere odds hos bookmakerne, så man set over hele sæsonen kan få pengene igen. Det er dog en mere usikker strategi, da tilfældigheden i så fald frafalder.

 

Der er ét sted, hvor det helt sikkert har kunnet betale sig at følge Emils forudsigelser i år, nemlig de samlede sejr i ugelange etapeløb. Her har Emil ramt rigtigt 70 % af gange. Hvis du better på dét bud hver gang, skal oddset blot være over 1,43 for at få det til at løbe rundt, så her havde der altså været gode penge at hente, da oddsene næsten altid ligger over 1,90 og nogle gange helt op til 3 eller 4 på favoritten til samlede sejre i etapeløb.

 

"Det er jo meget forskelligt, hvordan mine optakter bruges i bettingsammenhæng. De store penge er jo oftest at vinde ved nogle vinderbud, der er rangeret lidt længere nede i min favoritrækkefølge, og her får jeg heldigvis ofte nogle meget opløftende meldinger fra folk, der har vundet nogle store penge på et par gode fiduser. Men det er klart, at optakterne skal bruges med omtanke, når favoritanalysen slet ikke forholder sig til odds og sandsynlighed. Her kan den forklarende analyse forhåbentlig hjælpe til en vurdering af, om et odds er attraktivt eller ej," siger Emil.

 

Med hensyn til managerhold bliver det noget mere avanceret, for her kommer sekundære placeringer og klassementer i spil, og det har jeg slet ikke dykket ned i denne omgang.

 

Konklusion

Har Emil så klaret det godt i 2021? Er en træfprocent på 24 % godt nok? Er en sikkerhed på 52 % blandt tre bud en god statistik?

 

Tjah, det er nok en subjektiv vurdering. Jeg har som nævnt i første artikel ikke noget at sammenligne med, så det gør det noget svært at vurdere.

 

Hvad kan vi så bruge det til? Først og fremmest har jeg noget at sammenligne med til næste år, og derudover har det givet et tydeligt indblik i, hvad der er sværest at forudsige, hvilke ryttere Emil er pjattet med, og hvilke rytterforudsigelser man skal være lidt varsom med at følge.

 

"Det er en yderst interessant statistik, som forhåbentlig kan være med til at afsløre nogle af de skævnheder, der kan være i mine bud. Jeg har ikke selv ført nogen statistik over mine resultater, og derfor er det rart at få nogle tal på de skævheder, der er. Det er meget fint at skrive sig bag øret inden 2021, men i forhold til enkelte ryttere skal man nok også passe på med at tage alt for mange konklusioner med ind i 2022. Heldigvis er cykling jo en dynamisk sport, hvor styrkeforholdet og formen næppe er den samme som i 2021. Så må vi jo se, om det betyder, at der skal gættes mere eller mindre på Roglic i det kommende år," slutter Emil.

 

Tak for sæsonen til alle læsere. Vi glæder os allerede til endnu en fremragende cykelsæson i 2022 med lige så mange optakter og masser af fantastisk cykelløb.

 

Du kan se alle mine tal og oversigter i mit Google Sheets-dokument lige her, og du er meget velkommen til at skrive til mig på lasse@feltet.dk, hvis du opdager fejl.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Lister
Nyheder
WorldTour
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?