Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Forvirring i dansk VM-udtagelse - Norsgaard er "ekstremt skuffet"

Forvirring i dansk VM-udtagelse - Norsgaard er "ekstremt skuffet"

03. oktober 2022 13:01Foto: Feltet.dk

Var det et krav for de danske VM-ryttere at køre linjeløbet? Anders Lund og Morten Bennekou forklarer her, hvad der var op og ned i udtagelseskriterierne. Og i det lys deler en skuffet dansk enkeltstartsmester Mathias Norsgaard sine tanker om den manglende tur til Australien.

Artiklen fortsætter efter videoen.

”Det er jo klart, at det er en skuffelse, men hvis jeg skulle køre enkeltstarten, skulle jeg også køre linjeløbet. (…) Det var meldingen til os.”

 

Sådan lød det fra Mathias Norsgaard i podcasten ’Forhjulslir’ fredag den 23. september om sin manglende udtagelse til VM i Australien.

 

En udtalelse, som modstred, hvad Anders Lund fortalte Feltet.dk i forbindelse med fravalget af Matias Malmberg til U23-enkeltstarten. Her sagde landstræneren, at det ”ikke som udgangspunkt” var et kriterie også at køre linjeløbet for at blive udtaget til enkeltstarten.

 

Læs også
Tobias Lund vinder for anden dag i træk

 

Så hvad har DCU konkret baseret sine udtagelser til et historisk dyrt VM på? Feltet.dk har spurgt Lund og elitechef Morten Bennekou.

 

”Vi har ikke siddet og taget den helt definitive beslutning og sagt til hinanden, at man skal køre det ene for at køre det andet. Men det er klart, at det ligger i kortene, at hvis vi kan gøre det sådan, så vil vi helst det, for vi er nødt til at spare penge,” siger Bennekou og fastslår:

 

”Så det er ikke sådan, at vi har taget en definitiv principbeslutning om, at sådan skal det bare være. Men det har helt klart ligget i kortene, at vi helst vil have det sådan, hvis det kunne forsvares rent sportsligt.”

 

Denne dynamiske faktor i udtagelsen er ifølge Bennekou kendt af alle de danske ryttere, da det økonomiske aspekt har været en del af alle VM-samtaler mellem trænere og ryttere.

 

Mikkel Bjerg skulle blive bedste dansker på VM-enkeltstarten som nummer 14. Magnus Cort sluttede som 21´er. I første omgang var Søren Kragh udtaget med Bjerg, men DSM-rytteren måtte senere melde fra. Foto: Sirotti.

 

Elitechefen vil dog ikke udtale sig om, hvordan denne konkret er blevet formuleret og kommunikeret til rytterne under mere formelle omstændigheder. For det har landstræneren stået for - først og fremmest i en mail til WorldTour-rytterne tidligere på året, hvor datoer og proceduren for udtagelse blev gennemgået.

 

”Det er sjældent, at jeg formulerer de skarpe udtagelseskriterier, særligt når de ikke er der. Der er ikke blevet formuleret klare udtagelseskriterier i den her forbindelse.”

 

”Men jeg har nok formuleret, at det er smartest, hvis de to ting passer sammen (at de to enkeltstartsryttere også kører linjeløbet, red.). Men ikke at det var en klar præmis,” forklarer landstræneren og fortsætter:

 

”Det er klart, at det her VM har båret præg af, at der har været en stram økonomisk ramme om tingene. Så det er klart, at hvis vi kan få tingene til at passe, også i forhold til rytternes tid og rejseaktivitet, at man finder enkeltstartsrytterne blandt dem, som også skal køre linjeløbet. Så er det smartest.”

 

Læs også
Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

 

De bedste hold

Både Bennekou og Lund understreger, at der ikke har været forskel på udtagelsen for eliten og U23, hvad angår betydningen af enkeltstartsrytterens linjeløbsegenskaber.

 

”Det har ikke været en klar præmis, at man skulle begge dele. Men det er klart, at når man skal rejse til Australien, så ville det være smart, hvis det kunne lade sig gøre,” som Lund formulerer det.

 

Hvor tungt har det vejet for rytterens chancer for at blive udtaget til enkeltstarten, at han også kunne køre et godt linjeløb?

 

”Det er ikke sådan, at det foregår i forbindelse med en udtagelse. Der starter man jo med at kigge på, hvad det er for nogle ryttere, og hvad det er for et hold, man kan stille med. Hvem er klar, og hvem er ikke klar? Så begynder brikkerne at falde på plads.”

 

”Det har faktisk lykkedes mig at lave den her udtagelse uden at forholde mig til det der. Det er også derfor, at der ikke har været formuleret en klar præmis, fordi kompromisset ikke har været nødt til at blive lavet.”

 

Mathias Norsgaard vandt DM i Aalborg med syv sekunder til Magnus Cort og Mattias Skjelmose. Foto: Feltet.dk.

  

For eliten gentager Lund således, hvad han fortalte om U23: Til hver eneste disciplin udtog han de ryttere, som han mente ville gøre det bedst - også selvom han gerne indrømmer, at det var en reel mulighed for ham at udtage en rytter kun til enkeltstarten.

 

”Hvis der havde været substantiel sportslige grunde til at afvige fra det (at en rytter kørte begge løb, red.), så havde jeg kæmpet for, at det ikke skulle være sådan. Og enten havde man jo så måtte forklare, hvorfor man ikke har det bedste hold i alle discipliner, eller også måtte man gøre, så det kunne lade sig gøre,” siger Lund og fastslår:

 

”Men det har ikke været nødvendigt, så den diskussion har ikke været der. Jeg kan stå fuldstændig inde for udtagelsen rent sportsligt. Det er det, jeg forholder mig til.”

 

”Tingene har passet sammen for både herreeliten og U23. Det kunne man også godt forvente lidt i en eller anden udstrækning, at det ville gøre, fordi det er så langt væk. Dem, der er klar til sådan en opgave, de er også klar til at køre flere discipliner.”

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

”Det er også en lang tur for bare at køre TTT eller enkeltstarten. Så vi har haft et ønske om at få tingene til at passe sammen, og det er lykkedes. Men jeg har ikke meldt ud til rytterne, at det var en klar præmis, at man skulle køre det (linjeløbet, red.).”

 

På spørgsmålet om betydningen af rytterens linjeløbsevner for vedkommendes chance for at blive udtaget til enkeltstarten svarer Bennekou, at ”DCU har tænkt økonomi ind i alle beslutninger om det her VM. På alle leder og kanter.”. Han uddyber, at DCU i tilfælde af en medaljekandiderende enkeltstartsspecialist ville have overvejet også at give ham en plads i linjeløbet.   

 

Kilden til misforståelsen

Spørgsmålet er så naturligvis, hvordan Norsgaard kan have fået en opfattelse, der ikke stemmer overens med den intenderede fra DCU´s side.

 

”Jeg har måske nævnt overfor ham, at det ville være rigtig fint, hvis de to ting kunne passe sammen. Sådan har det helt åbenlyst været. Derfra kommer det nok.”

 

”Men det har ikke været en benhård præmis, hvis det sportslige var for langt fra hinanden. Han har sikkert godt kunnet se, at det har været et ønske for mig at få tingene til at passe sammen. Det er der, det kommer fra.”

 

”Historien starter ved: ”Hvad er en hård præmis? Og hvad har været en faktor for os?”. For mig har det ikke været en hård præmis fra start, men et ønske om alligevel at få tingene til at passe sammen. Det er der, den er,” lyder forklaringen fra Lund.

 

Norsgaard på Vueltaens 9. etape. Samme dag modtog han en mail, som afslørede, at han ikke var blevet udtaget til VM. Foto: Sirotti.

 

Feltet.dk har efterfølgende været i kontakt med Mathias Norsgaard.

 

Han erkender, at det i den omtalte mail fra Lund ikke stod direkte, at man skulle køre linjeløbet for at køre enkeltstarten. Dette var hans egen fortolkning, hvilken baserede sig på de store omkostninger ved VM og DCU´s begrænsede økonomi. Han mener ikke, at hans opfattelse af udtagelseskriterierne kan stamme fra andet end mailen.

 

Læs også
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

 

"Det er absurd"

Misforståelsen har betydet, at Norsgaard hidtil ikke har været skuffet over den manglende udtagelse til VM-enkeltstarten, men det ændrer den forklaring fra landstræneren, som Feltet.dk forelægger den danske mester.

 

”Så må jeg jo bare sige, at jeg er ekstremt skuffet over, at jeg ikke er blevet udtaget til VM i enkeltstart. Hvis det er korrekt, hvad DCU siger,” fortæller Norsgaard, der ikke kan se nogen grund til, at han blev forbigået, da VM-udtagelsen offentliggjordes for rytterne den 28. august, to dage før han udgik af Vueltaen med sygdom.

 

”Jeg vil bare mene, at man som national mester bør repræsentere sit land, hvis udtagelseskriterierne er, at man kan nøjes med at køre enkeltstarten. Hvis man bare kan det, så vil jeg mene, at det skulle være nok. For (Kasper) Asgreen er der ikke. Så der burde være en fin plads.”

 

Norsgaard er desuden uenig i Lunds påstand om, at landstræneren udelukkende har udtaget de bedste ryttere til de enkelte VM-discipliner.

 

”Det er absurd,” siger Movistar-rytteren, før han uddyber:

 

”Jeg har haft én mulighed for at måle mig med dem, der skal udtages, og den vandt jeg fair and square. Så synes jeg bare, at det er vanvittigt, hvis det kunne lade sig gøre, at jeg ikke skal køre. Hverken mig, (Magnus) Cort eller (Mattias) Skjelmose (nr. 2 og 3 til DM, red.) er jo podiekandidater i teorien, så det burde jo være succeskriteriet at være national mester. Så stiller man naturligvis op til VM.”

 

I 2019 førte Anders Lund Mads Pedersen frem til VM-guldet. I år blev en 10. plads den bedste placering til de danske eliteherrer. Foto: Feltet.dk.

 

Ingen forklaring

DM-vinderen kan dog sagtens følge DCU´s tankegang. Når juniorerne nu slet ikke blev sendt afsted, burde der heller ikke sendes flere seniorryttere afsted end højest nødvendigt, mener han. Og han indrømmer også gerne, at han isoleret set ikke var god nok til at få en plads på det danske linjeløbshold.

 

Ifølge Norsgaard selv har han dog ikke været i kontakt med landstræneren siden EM den 14. august.

 

Læs også
LIVE nu: Carapaz sætter tropperne frem inden bjergfinale

 

”Jeg troede, at jeg ikke skulle køre enkeltstarten, fordi jeg ikke skulle køre linjeløbet. Nu har jeg jo ikke fået nogen forklaring på, hvorfor jeg ikke blev udtaget. Så jeg sidder ikke med så information omkring det. Men det er da klart, at jeg havde da gerne betalt min egen plads, hvis jeg vidste, at der var en mulighed. For mig havde det været en stor mulighed i min karriere,” fortæller Norsgaard.

 

Den danske mester understreger, at han har accepteret ikke at have fået en forklaring på, hvorfor han ikke skal køre et stort løb som VM. Han påpeger at være vant til lignende på Movistar, og at han også selv bare kunnet have ringet til landstræneren og bedt om en snak.

 

Norsgaard undrer sig dog over, hvorfor Lund og DCU udtog VM-trupperne, inden han fik chancen for at bevise sig på Vuelta-enkeltstarten bare to dage senere den 30. august. Deadline for registrering af ryttere til VM var den 10. september.

 

Feltet.dk har skriftligt forholdt Anders Lund Norsgaards kommentarer. Landstræneren er ikke vendt tilbage på denne henvendelse.

DEL
INFO
Mathias Norsgaard Jørgensen
Nyheder Profil Resultater Statistik
DCU
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?