Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Igen i år byder Feltet.dk jer velkommen indenfor i hjertet af Tour de France med en daglig billede-blog.
Annonce
Hvem bliver fanget i fotofælden?
Dét er det store spørgsmål, når vi undervejs knipser om kap med Tourens hundredvis af fotografer i et forsøg på at fange lige præcis dét billede, dét øjeblik, den stemning, du ikke fik med hjemme fra sofaen i løbet af dagen.
Målet er at give et indblik i verdens største cykelcirkus, som det udspiller sig dag for dag. Billederne er på ingen måde gennemsnitlige eller repræsentative for Tourens gang, men bidrager forhåbentligt med en ny vinkel på det billedskønne Tour de France.
SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TOUR DE FRANCE
I dag er der skud fra vores første dag med pressemøder. Der er to dage til Tour de France-start.
Spanske gloser og intense blikke. Den altid smilende og populære Esteban Chaves fik en masse opmærksomhed på dagens pressemøde hos ORICA-Scott. Da colombianeren fik spørgsmål fra de spansktalende journalister, oversatte han til engelsk - og oversatte omvendt også sine svar fra engelsk til spansk. Så kunne alle være med. Om det var en australsk journalist, eller en vild colombianer, der lænede sig helt ind i over bordet og åndede den lille Chaves' i hovedet, svarede han, smilte og grinede.
Grin var der også plads til, da sportsdirektøren Matt White besvarede spørgsmål sammen med stjernerytteren Chaves og hjælperytteren i baggrunden, Luke Durbridge. Sidstnævnte skal støtte sin kaptajn på de mange flade etaper i årets Tour, mens han også går efter topplaceringer på de to enkeltstarter. "Alt er muligt," sagde han om chancerne for at køre sig i gult på den indledende etape.
For første gang nogensinde stiller ORICA-Scott op til et Tour de France med klassementet som det eneste mål, og derfor var der mange, der var interesseret i de taktiske overvejelser, Matt White havde gjort sig i den forbindelse. Over for Feltet.dk fortalte han, at Esteban Chaves og Simon Yates starter Touren som ligeværdige kaptajner. Roman Kreuziger skal, trods sine adskillige samlede top 10-placeringer i Tour de France, være ren hjælperytter for kaptajnerne.
Også BMC havde inviteret pressen på besøg - her fastslog man, at målet var en samlet podieplacering, og det var da også Richie Porte, der fik flest spørgsmål fra de fremmødte journalister.
Den olympiske mester, Greg Van Avermaet, havde samtidig rigeligt med tid til at drømme om etapesejre. Belgieren fløj under radaren til pressemødet, men kan næppe forventes at gøre det samme på landevejen.
SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TOUR DE FRANCE
Og selvom der var travlhed i pressecenteret, var der også tralvt udenfor. Den grønne 'foodtruck' skabte kø og savl i mundvigen hos hungrende journalister, der også skulle fodre maven ved siden af læserne. Hvad de forskellige journalister til Tour de France i Düsseldorf bestilte i vognen, vil vi lade op til jeres faverige fantasi...
Ud over maven, skal bilen passes. Der skal sættes klistermærker på bilerne, så de er akkrediterede og kan komme ind og holde på presseområdet. Her ses Feltet.dks helt egen Jonas Krügermejer Nygaard i aktion uden sin diktafon.
SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TOUR DE FRANCE
Annonce
Annonce
La Flèche Wallonne Fémi...(1.WWT) 17/04
EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04
La Flèche Wallonne(1.UWT) 17/04
EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04
Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04
Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04
Giro della Romagna(1.1) 21/04
Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04
Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce