Fra Tilst til Mount Fuji: Daniel Gulds japanske eventyr

Med Mount Fuji som bagtæppe har danske Daniel Guld de seneste to cykelsæsoner kørt på de japanske landeveje på en kontinental-kontrakt med det japanske hold Levante Fuji Shizuoka. For at forstå begyndelsen på Daniels japanske eventyr må vi først se på, hvordan samarbejdet opstod. Faktisk var det en femteplads i et afgørende UCI-løb, der blev udslagsgivende for det anderledes samarbejde.

”Jeg havde haft nogle japanske holdkammerater tidligere i min karriere. Jeg havde hørt rygter om, at de ville tage skridtet op til kontinentalniveau, så jeg skrev simpelthen bare en mail til dem. Da jeg fik en femteplads på 1. etape af Serbien Rundt, skrev de tilbage, og det var meget heldigt, for jeg stod uden kontrakt i slutningen af september 2022,” fortæller Guld til Feltet.dk.

Fra 2023-sæsonen var den 23-årige rytter fra Tilst således tilknyttet det japanske kontinentalhold med base for foden af Fuji-bjerget, og det dansk-japanske samarbejde fortsatte i den seneste sæson.

Daniel Guld (anden fra venstre) bliver af sine holdkammerater enten kaldt Danny G eller Goldenboy. Foto: Itaru Mitsui.

Læs også

Evenepoel kørt på hopsitalet efter ulykke

Langt væk fra de fleste UCI-løb og den danske cykelpresse har Guld konkurreret med ryttere fra lande som Mongoliet og Estland. Den selvudnævnte puncheur giver da også udtryk for, at livet som kontinentalrytter i Japan adskiller sig markant fra resten af feltet.

”Japanerne er meget seriøse og stille. Især forholdet til ledelsen er anderledes. Alt, hvad chefen siger her, er lov, og det kan godt gå ud over taktikken, når vi kører løb.”

Apropos de japanske løb er der noget helt specielt ved måden, man kører cykelløb på i Japan i følge Daniel Guld.

”Måden, de kører cykelløb på, er meget anderledes. De kører helt vildt aggressivt herovre, og de rykker konstant, så man kan hurtigt føle, at man er med i et gadeløb. Små omgange og masser af fart er kendetegnene.”

En sæson til glemmebogen
Danny G, som danskeren bliver kaldt af sine holdkammerater, fik en sæsonstart, som enhver cykelrytter helst vil undgå. En knæskade forpurrede den ideelle opstart, og for Guld startede sæsonen først i april. Til gengæld havde han gode ben, da han endelig kom i gang.Det japanske løb JCF Challenge Cycle Road Race markerede starten på sæsonen, og Daniel Guld ser tilbage på løbet med tilfredshed.

”Det er nok det hårdeste løb i Japan, hvor man konstant kører op og ned på deres nationale mesterskabsrute. Det var et kort løb på 80 kilometer med 2500 højdemeter. Jeg var kaptajn, holdet kørte godt for mig, og jeg fik en flot fjerdeplads.”

I de resterende nationale løb fungerede Guld som hjælperytter for de japanske holdkammerater, der efter holdets anvisning fik lov til at køre efter sejre i hjemlandet.

Danskeren havde dog også selv fokus på at præstere i UCI-løbene. I sæsonens første UCI-løb lagde den tidligere Team Give Elementer-rytter stærkt ud med en femteplads på 1. etape af Tour de Kumano. 

”Målet var at køre en samlet top-10-placering hjem, og det startede godt, da jeg blev nummer fem i den indledende spurt. Faktisk lå jeg på hjul af den japanske mester Atsushi Oka, men jeg kunne ikke overhale ham til sidst. Fra anden etape gik det så bare ned ad bakke,” fortæller Guld om løbet, hvor han sidste år fik en ottendeplads i klassementet. 

Og ned ad bakke gik det. På de resterende etaper kom danskeren ikke en eneste gang i top-40 og måtte opgive klassementshåbet med en samlet 45.-plads i løbet.

Daniel Guld har altid drømt at blive bjegrytter, men har måttet indse, at han mere er end puncheur-rytter. Foto: Itaru Mitsui.

Læs også

Roglic overvejer stort projekt, skriver journalist

Nedturen i Kumano fortsatte i resten af sæsonens UCI-løb. Sygdom inden Tour of Japan satte Guld tilbage i sine forberedelser, og hans bedste placering var en beskeden 51.-plads på sidste etape. Heller ikke til Danmarksmesterskabet formåede Guld at gøre væsen af sig, hvilket han har en klar forklaring på.

”Jeg kom ind i dårlig form, og så blev jeg simpelthen bare sat. Det var en kæmpe fuser, og jeg skulle have trænet noget mere. I bund og grund var det bare en fuser.”

Sygdom, skader og manglende forberedelse prægede Daniel Gulds anden sæson for Levante Fuji Shizuoka, der som hold kun formåede at skrabe ét UCI-point sammen. Dette kom fra mongolske Enkhtaivan Bolor-Edene, som blev nummer seks i linjeløbet ved det mongolske nationalmesterskab.

Når den eventyrlystne dansker ser tilbage på sin sæson, er det skuffelserne, der fylder mest.

”To top-5-placeringer er ikke helt elendigt, men jeg fik ikke det, jeg kom efter - nemlig UCI-point. På 12-skalaen ville jeg nok give mig selv et 4-tal. Havde jeg kørt nogle UCI-point hjem, ville jeg have givet mig selv et 7- eller 10-tal.”

Hvad så nu?

Selvom sæsonens samlede karakter ikke er prangende, har Guld fremtidsplanerne på plads, selvom han endnu ikke kan løfte sløret for, hvor han skal køre næste sæson. Han deler dog sine ambitioner med Feltet.dk:

”Jeg elsker jo bare at køre på cykel, og jeg ser det ikke kun som et arbejde - det er mit liv, og at være cykelrytter er min måde at leve livet på. Jeg håber bare på at kunne få lov til at være cykelrytter, så vil jeg se glad tilbage på det, når jeg bliver gammel.”

Guld har dog også store og mere konkrete mål for fremtiden.

”Forhåbentlig kan jeg kalde mig cykelrytter i mange år endnu, og så håber jeg, at jeg en dag kan sætte ordet ’professionel’ foran den titel. Indtil videre ser det dog ud til, at jeg må nøjes med at kalde mig semi-professionel cykelrytter,” uddyber Guld med henvisning til sin nuværende kontrakt på cykelsportens tredjehøjeste niveau.

Uanset om Daniel Guld skal køre i Asien, Europa, USA eller et helt fjerde sted, ved han, at cykling er en vigtig del, af den han er.

”Jeg elsker at opleve nye ting, og det får jeg med cykling. Det er jo også derfor, jeg tog til Japan for at få nye oplevelser. Det er, hvem jeg er: Daniel Guld - cykelrytter.”