Francesco Moser i Giroens Hall of Fame

Francesco Moser vandt Giro d’Italia i 1984 i en spektakulær afslutning i Veronas romerske amfiteater, hvor han krydsede målstregen som vinder af den afsluttende 42 kilometer lange enkeltstart og samtidig overtog den rosa førertrøje fra sin hårdeste konkurrent, Laurent Fignon.

Moser, der også gik under kælenavnet ’Sheriffen’, blev professional i 1973 og vandt igennem sin lange karriere 273 sejre, en præstation, der placerer ham på alletiders sejrsrangliste kun overgået af Eddy Merckx og Rik Van Looy, og i dag fik han så overrakt det trofæ, som gives til vindere af Italiens største etapeløb.

"At modtage dette smukke trofæ er meget specielt, for jeg hare n historie med trofæer. Det berømte brostenstrofæ i Paris-Roubaix var min idé, og jeg var den første vinder, som modtog et. Dette trofæ er også unikt, fordi designet betyder, at de kan indgravere navne på alle vindere i det. Det er dejligt at se sit eget navn blandt alle de foregående vindere, og alle dem, som kom efter. Det bliver et stort trofæ om tusind år!" erklærede den nu 64-årige italiener.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

Selvom det er mange år siden, så husker han tydeligt den dag i 1984, hvor han sikrede sig Giro-sejren.

"Jeg vidste, at jeg havde en stor chance. I enkeltstarterne i Lucca og Milano havde jeg taget mere end tre sekunder pr. kilometer på Fignon. Og, jeg havde en speciel cykel, magen til den jeg havde brugt til at sætte timerekorden. Den morgen, da jeg kørte ud for at rekognoscere vidste jeg ikke, om jeg skulle bruge pladehjul eller ej. Min holdkammerat, Palmiro Masciarelli rådede mig til at bruge dem, og det gjorde jeg. Tilskuermængden var enorm den dag. Jeg kunne høre dem igennem hele løbet. Nyhederne fra holdbilen var gode, og da jeg kom i mål vidste jeg, at jeg havde en fordel. Jeg skulle hente et minut og 21 sekunder til Fignon, og jeg endte med at slå ham med mere end to et halvt minut. Klapsalverne fra folkemængden i Arenaen var uforglemmelig."

Foto: BettiniPhoto

Den nu pensionerede cykelstjerne var i sin aktive karriere også en habil seksdagesrytter og vandt mange sejre på vinterbanerne rundt om i verden. Han kørte sit sidste professionelle løb den 12. september 1987. Det var Trofeo Barrachi, som var et parløb på landevej, han tidligere havde vundet adskillige gange, blandt andet med danske Hans-Henrik Ørsted som makker (1985). Han er i dag vinproducent i Trentino-regionen.

Karrierens største sejre:

1975 Italiensk mester på landevej i Trofeo Matteotti

1975 og 1978 vinder af Giro di Lombardia

1975 syv dage i Tourens gule trøje (efter at have slået Eddy Merckx i prologen i Charleroi)

1975 Vinder af ungdomstrøjen i Tour de France

1976 Verdensmester i individuelt forfølgelsesløb

1977 Verdensmester på landevej i San Cristóbal, Venezuela

1978 - 1980 tre på hinanden følgende sejre i Paris - Roubaix

1984 Vinder af Giro d’Italia, Milano-Sanremo og timerekorden (Mexico City)