Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Han er tidligere blevet nummer to og tre i Tour de France, men inden dette års Vuelta a Burgos havde Romain Bardet ikke sejret siden det lille franske endagsløb Classic de l'Ardèche den 24. februar 2018 - det lavede han om på i dag.
Annonce
Trods et styrt tog Romain Bardet i dag sin første sejr siden februar 2018, da DSM-rytteren vandt 3. etape af Vuelta a Burgos.
Franskmanden viste fornem Vuelta-form ved at solosejre foran Domenico Pozzovivo og Mikel Landa.
Bardet fløj væk fra samtlige konkurrenter på HC-stigningen Picon Blanco med 17 kilometer til mål og blev siden aldrig fanget.
Ikke desto mindre sørgede den førende Bardet selv for sent drama, da han væltede på nedkørslen mod mål. Den 30-årige rytter var dog hurtigt på benene igen og nåede målstregen 39 sekunder foran forfølgertrioen med Pozzovivo, Landa og Mikel Nieve.
I den samlede stilling fører Bardet nu med 45 sekunder til Landa, som indtager andenpladsen. Pozzovivo er treer foran Fabio Aru.
Der resterer fortsat to etaper af det spanske etapeløb.
Etapereferat
3. etape bød på indledende relativt flade 146 kilometer brat afbrudt af den stejle Picon Blanco (7,9 km á 9,2 %) og en efterfølgende nedkørsel til målet i Espinosa de los Monteros efter i alt 173 kilometer.
Etapen foregik i flot vejr og fik en aggressiv start, før en kvartet bestående af Oier Lazkano, Joan Bou, Oscar Cabedo og Guy Niv fik lov at køre væk på dagens første af i alt tre kategori 3-stigninger.
Gruppen opbyggede hurtigt mere end syv minutters forspring, som Lazkano udnyttede til at vinde de to første bjergspurter. Frem mod den tredje af slagsen med 50 kilometer igen begyndte feltet, ledt af Ineos og Bahrain Victorious, dog at trække morgenudbruddet tilbage.
Det dæmpede imidlertid ikke kørelysten hos spanieren, der kørte væk fra sine kolleger i front på vej op ad stigningen. 4.35 havde Lazkano hen over toppen.
Positionskampen frem mod dagens klart mest alvorlige udfordring kostede dog hurtigt for Lazkano. Bare 2.35 lød forspringet på i bunden af Picon Blanco, og kort inde på stigningen fik Caja Rural-rytteren igen selskab af Bou og Cabedo.
Desværre for udbryderne var det hele en stakket frist. Simon Carr (EF) og kort efter Fabio Aru (Qhubeka Assos) satte gang i angrebene, som betød, at de forreste hurtigt derefter blev opslugt.
Bardet kører væk
Mikel Landa, Mark Padun, Egan Bernal, Pavel Sivakov, Aleksandr Vlasov, Carr, Mikel Nieve, David De la Cruz, Aru, Domenico Pozzovivo, Geoffrey Bouchard, Romain Bardet og Tobias Bayer var blandt de mest synlige i den stærkt decimerede forfølgergruppe, og fra denne var det Bouchard, som var første mand til at hente Bou som sidst overlevende morgenudbryder.
Kort efter kom også Nieve op, og de to lagde sig dermed i spidsen. I forfølgergruppen arbejde Ineos-rytterne, hvilket Bardet udnyttede til at køre kontra og op til de to forreste.
Oppe i front havde Nieve taget det meste af slæbet, hvorfor spanieren intet havde at svare med, da Bardet forcerede direkte forbi. Bouchard forsøgte, men også han måtte opgive at følge landsmanden.
Bagved havde Pozzovivo og Landa øget tempoet, og de trak sig nu op til og forbi Nieve og kort efter også frem til Bouchards baghjul.
Kvartetten nåede toppen ti sekunder bag Bardet, men ikke overraskende øgede den fremragende nedkører langsomt til 25 sekunder på vej ned mod mål. Nogen fransk dobbeltsejr skulle det dog ikke blive til, eftersom Bouchard skred ud i et sving med syv kilometer igen.
Også Bardet var øjeblikket efter en tur af cyklen, men heldigvis var der hverken sket noget med rytter eller cykel, hvorfor franskmanden kunne rejse sig og tordne de sidste fem kilometer mod mål.
Trods styrtet formåede Bardet nemlig at øge hele vejen til målstregen, hvor han kunne fejre sin første sejr i mere end 40 måneder.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
LIVE nu: Bliver Arctic Race-finalen igen i år en neglebider?
Optakt: 3. etape af Vuelta a Burgos
Degenkolb vender retur til Kragh og co.
Würtz hentet på opløbet i Burgos i UAE-sejr
Optakt: 2. etape af Vuelta a Burgos