Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Frederik Muff drømmer om Danmark Rundt: Det størst mulige

Frederik Muff drømmer om Danmark Rundt: Det størst mulige

12. august 2022 21:00Foto: Toke Hage

Feltet.dk har talt med en af lederskikkelserne på Team ColoQuick, Frederik Muff, om det nært forestående PostNord Danmark Rundt, hvor både Muff og mandskab drømmer stort.

Artiklen fortsætter efter videoen.

”Elskede at drømme, drømmer om at vinde en etape i PostNord Danmark Rundt,” klinger måske lidt tvivlsomt i en Peter Sommer-sang, men ikke desto mindre er det sød musik i ColoQuicks Frederik Muffs ører.

 

Den danske kontinental-profil går nemlig ind til sæsonens største løb med store ambitioner på både egne og holdets vegne. Det fortæller han til Feltet.dk:

 

”Det ville være kæmpestort for mig at vinde en etape, og nok også det størst mulige, jeg ville kunne drive det til. Jeg ville ønske, jeg kunne sige ”vi ses i Touren”, men det er svært med min alder in mente, så Danmark Rundt er nok det største for mig, og det ville være enormt, hvis det kunne lykkes.”

 

Læs også
Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt

 

”Jeg har i hvert fald tænkt mig at opsøge mulighederne, men det kræver ikke kun gode ben - det kræver også, at sol, måne og stjerner står rigtigt. Det, jeg kan gøre, er at opsøge mulighederne, og hvis alt spiller, så tror jeg på, det kan lade sig gøre. Men en topplacering på en etape vil også betyde noget, i og med at det er det største løb, vi har herhjemme, og det bedste felt, vi kan måle os mod,” fortæller en realistisk men ambitiøs Frederik Muff.

 

Den 29-årige jyde er blot i gang med sin anden sæson i den zebrastribede speedsuit, men han er på rekordtid blevet en general og kulturbærer for de unge løver på Team ColoQuick. Således er han også en af de ryttere, der får muligheden for at jagte et resultat, men overordnet er det et meget fladt hierarki, ColoQuick går ind til PostNord Danmark Rundt med.

 

”Vi kommer primært til at tage løbet dag for dag, og da vi næsten alle kan køre en god enkeltstart, går vi efter at komme hen til anden etape med alle mand intakt. Som udgangspunkt kører vi dog ikke for klassementet, så vi er også nødt til at være med i udbruddene og vise trøjen frem. Der er mange store hold med i år, men vi har i sinde at være med til at skabe cykelløbet.”

 

ColoQuick tager også den lynhurtige Matias Malmberg med til løbet, men i en direkte duel mod verdens i øjeblikket måske bedste sprinter, Jasper Philipsen, kan det godt se svært ud for den unge dansker. Derfor bliver der heller ikke noget mål om at køre massespurterne, medmindre det ikke kan undgås.

 

”Både Jeppe Pallesen og ”MØK” (Mads Østergaard Kristensen, red.) er gode til at køre klassement, men den største chance for at vinde noget for os bliver ved at gøre som ”MØK” i fjor, hvor han ramte et udbrud, der holdt hele vejen hjem. Det er en svær måde at vinde på, men vi kommer alligevel ikke til at slå Quick-Step Alpha Vinyl eller Alpecin-Deceuninck i et rent lead-out, så vi må ud og opsøge heldet. Vi kommer i hvert fald ikke til at arbejde for at holde tingene samlet til en spurt på de flade etaper.”

 

En ny måde at køre cykelløb på

Generelt lægger Frederik Muff ikke skjul på, at holdet skal køre cykelløbet på en anden måde, end hvad de er vant til på hjemmebane. I de danske A-løb bliver det nemlig betegnet som en mindre fiasko, hvis holdet ikke vinder, men denne gang er det ColoQuick, der er underdogs.

 

”Vi vil gerne køre cykelløb på vores egne præmisser, men vi har også en anden rolle i dette løb, end hvad vi normalt har herhjemme. De fleste husker nok Geraint Thomas’ tredjeplads i Tour de France bedre end min sejr i Randers Bike Week, så vi har ikke noget at tabe i forhold til WorldTour-holdene. Vi kommer til at gøre livet surt for de store, især hvis de undervurderer os.”

 

Det er dog ikke helt tilfældigt, hvor og hvornår det Skive-baserede mandskab gerne vil opsøge heldet og sætte knurrer på tråden for hold som Ineos og Quick-Step. Der er nemlig særligt én oplagt etape, Muff og ColoQuick har i kikkerten til dette.

 

”Vi har sat kryds ved grusvejs-etapen til Herning (tredje etape, red.).  Man skal have heldet med sig på grusvejene i Herning, men jeg har haft gode oplevelser til Grand Prix Herning tidligere, og den lange etape (240 kilometer, red.) passer mig godt. Vi kender gruset i Herning bedre end de udenlandske hold, og lige præcis her har vi måske endda et bedre set-up end Ineos, da vi har masser af hjælpere med på grussektionerne den dag. Vi kender terrænet, så forhåbentlig kan vi lave noget på den etape.”

 

Læs også
To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

 

Det er dog ikke den eneste etape, Frederik Muff har udset sig, da især anden etapes enkeltstart i Assens har betydet meget for Muffs forberedelse. Dette vurderer han nemlig som sin personligt største chance for at levere et mindeværdigt resultat, selvom han er oppe mod brølstærke specialister i form af Geraint Thomas og Christophe Laporte.

 

”Enkeltstarten er mit altoverskyggende mål og min personligt største chance, for her ligger det i mine egne hænder. Med sejren på enkeltstarten i Randers Bike Week fik jeg også bevist overfor mig selv, at alt er, som det skal være. Jeg går all in på at køre så stærkt som muligt i kampen mod uret, og sidste år var jeg tæt på at slå Remco Evenepoel i Chrono des Nations, så håbet er der.”

 

”Dermed ikke sagt, at det ville være en skam at blive slået af typer som Thomas, Bettiol eller Laporte, for de er verdensklasse cykelryttere, men jeg tror, enkeltstarten er min største chance. Der en del sving på ruten, som jeg skal prøvekøre i weekenden, og jeg vil køre dem med relativt høj risiko i løbet, for det skal der til for at vinde en så teknisk enkeltstart,” afslører Muff, der håber på, nogle af de store navne vil køre med en anelse mere forsigtighed.

 

Cykelsportens Ajax Amsterdam

Gennem de senere år har Team ColoQuick mere og mere udviklet sig som dansk cykelsports svar på fodboldklubben Ajax Amsterdam, der altid har haft ry for at udvikle nogle af verdens bedste spillere.

 

Fra tid til anden har den hollandske klub dog haft held med at holde på de unge talenter en postgang længere end normalt, hvilket har udmøntet sig i store successer på grønsværen. Dette kunne også være sjovt at opnå i cykelmæssig forstand, mener Frederik Muff, der på trods af sine få år på holdet allerede har set flere store talenter forlade kontinental-scenen meget hurtigt.

 

”Personligt synes jeg, det kunne det være fedt at holde lidt længere på de danske talenter. Jeg tror også, det ville være godt for talentudviklingen. Det ville ikke skade, at de unge havde lidt mere is i maven, men jeg kan på den anden side også godt forstå, at de gerne vil på WorldTouren hurtigt, når man ser på ryttere som Remco Evenepoel, Tadej Pogacar og Juan Ayuso. Spillet har virkelig ændret sig, og de store hold vil have yngre og yngre ryttere.”
 

”Det er nemt at blive charmeret af et WorldTour-hold eller et Development Team for et stort hold, men det ville også være godt for mange af dem at få lidt ro på og tage et ekstra år på kontinentalniveau. Så kunne de køre nogle flere cykelløb, måske vinde en del af dem endda, og virkelig prøve at være ”stjernen” på et hold, inden de skal op og hente flasker til de garvede drenge i et par sæsoner,” lyder de afsluttende, velovervejede ord fra en af dansk cykelsports mest fascinerende skikkelser.

 

PostNord Danmark Rundt starter med en lang og flad etape fra Allerød til Køge på tirsdag og slutter lørdagen efter med den traditionelle kongeetape i Vejle.

DEL
INFO
PostNord Danmark Rundt
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?