Froome: Jeg har evnerne til at lede et hold

Efter sin pludselige opdukken og indtræden som Grand Tour kandidat i 2011-udgaven af Vuelta a Espana er det gået stærkt for Chris Froome. Og i løbet af 2012 er tempoet mod stjernehimlen konstant accelereret.

Under dette års Tour de France viste han sig stærkere end alle andre – også sin holdkaptajn, Bradley Wiggins – i bjergene, og også på enkeltstarterne var han frygtindgydende. Så selvom årets Vuelta a Espana blev lidt af et ’reality check’, og han ikke kunne stå distancen og leve op til rollen som favorit (hans fald synes ligeså menneskeligt som uundgåeligt), er han nu på alles læber til næste års Tour de France.

Det skyldes dels de løfter, hans kørsel i år naturligvis har givet. Dels næste års rute, som angiveligt passer ham endnu bedre end dette års.

Og dels at han nu omsider – efter længere tids spekulationer og tvetydige udmeldinger – er udråbt som Tour-kaptajn for Team Sky, da Bradley Wiggins i 2013 angiveligt vil søge nye udfordringer og hovedsageligt satser på Giro d’Italia. I Touren vil han optræde som luksushjælperytter – for Chris Froome, som dermed skal forsvare holdets – og nationens – ære.

Lederevner
Selv har Froome ikke undladt at gøre det klart, at ambitionen er at finde sig til rette i kaptajnrollen i de store treugers etapeløb – også over for Feltet.dk, som han i et interview sent på efteråret fortæller, at ”det er dér, jeg vil hen med min karriere. Jeg mener, jeg har evnerne til at lede et hold, og det er afgjort noget, jeg vil arbejde hen imod i fremtiden.”

At dette ønske, og tilmed i det ultimative løb, Tour de France, kan gå hurtigere i opfyldelse end forventet, generer næppe den ambitiøse rytter med den afrikanske baggrund.

For han er en mand, der fremstår parat til at få overdraget og kunne påtage sig store opgaver – også i Tour de France. Uanset at han endnu ikke har turdet pege på sig selv som egentlig favorit til næste års Tour, og at hverken han selv eller holdet har præsenteret næste års program.

Men krystalklart er det, at han tror på sine sejrsmuligheder i Touren, og at han i rollen som holdkaptajn under dette års Vuelta, trods resultatet, rent faktisk kom hjem med en god oplevelse. Til Feltet.dk konstaterer den 27-årige rytter således, at ”det har været en god ting for mig at prøve. Jeg har nydt det, og for første gang føler jeg mig rigtig godt tilpas med at sige til mine holdkammerater, hvad jeg behøver gjort for mig”.

”Jeg har arbejdet rigtig hårdt for at nå til dette sted. Jeg håber da, mine holdkammerater oplever mig som en leder, der ikke bare uddeler ordrer, men også som en, de har det sjovt med. Og så arbejder vi, når det er påkrævet. Det, jeg så i Vueltaen, var at alle kom godt ud af det sammen og gjorde, hvad de skulle.”

Har du kunnet lære noget af Bradley Wiggins?

”Tja. Bradley er en anden type leder – han er mere afdæmpet. Det er snarere holdet, som giver rytterne ordrer. Men alle har jo sin måde at være leder på. Den måde at køre cykelløb er mere konservativ og kalkuleret,” lyder det fra Froome, som i Vueltaen kun lejlighedsvis, for eksempel på den 4. etape, hvor han angreb med Alberto Contador og Nicolas Roche, fik lejlighed til at fremvise en mere aggressiv og spontan taktik.

’Team Sky formlen’
En ting, som indiskutabelt har fungeret rigtig godt for Team Sky i 2012, har netop været måden at køre cykelløb på. Med tempokongen Bradley Wiggins som spydspids har strategien ikke været til at tage fejl af: Løbene skulle kontrolleres – og vindes på enkeltstarterne. Det har virket efter hensigten, og ”det er jo tydeligt, hvordan vi gør tingene på Team Sky,” som Froome formulerer det; ”og det har fungeret ret godt denne sæson,”.

I det hele taget har holdets måde at forberede sig på dannet en ny skole, en ny formel på succes, som muligvis vil bliver efterlignet af andre. Under Dave Brailsfords ledelse – manden, der for år tilbage satte britisk banecykling i bevægelse og siden formulerede en vision om at vinde Tour de France – er man gået helt nye og nærmest uhørt fokuserede veje. En udbredt brug af teknologi, som måleinstrumenter til meget struktureret at træne efter watt, er her ikke det nye.

Det er til gengæld det at sammensætte en bred stamme af ryttere, som alle følger præcis samme program. For træning såvel som for løb – og blandt andet med den målsætning, at rytterne skulle kende hinanden ind og ud.

En ganske speciel fremgangsmåde, som var lige så krævende som udbytterig.

”Det var ikke kun os tre (Bradley Wiggins, Richie Porte og Froome selv, red.). Vi var seks – også Michael Rogers, Christian Knees og Kosta (Kanstantsin Siutsou, red.). Og de højdetræningslejre, vi var på sammen, var virkelig hårdt arbejde,” understreger Froome.

”Men de gjorde, hvad de skulle for kernegruppen, som skulle køre Touren. Vi gennemførte de hårde uger sammen, og det har været en helt essentiel del af vores forberedelser, at vi holdt den Tour-gruppe sammen, også når vi skulle køre løb,” slår han samtidig fast og melder straks herefter ud, at ”jeg tror, det er noget, vi vil gøre igen til næste år.”

Ikke grænsen, vi så
Det kan der være god grund til, for denne grundstamme fordelte mere eller mindre ’rovet’ mellem sig, når de altså ikke tankede højdemeter på højdetræningslejrene. Ved årets begyndelse vandt Richie Porte Volta ao Algarve, hvorefter Wiggins tog over med et hattrick i Paris-Nice, Romandiet Rundt og Critérium du Dauphiné, inden han altså vandt Tour de France. Ind imellem pressede Michael Rogers også lige en sejr ind i Bayern-Rundfahrt.

Dermed var det kun i Volta a Catalunya, at det kiksede med sejren, men her udgik også blandt andre Wiggins, ligesom også andre af grundstammens ryttere fra tid til anden måtte trække sig fra ‘fællesskabet’, heriblandt også Froome, som i foråret døjede med både sygdom og skader.

Den uhyre veltilrettelagte forberedelse og løbsstrategi har alt andet lige båret frugt. Med alt planlagt ned i mindste detalje, med krav om stor disciplin for de involverede – og udført til noget nær perfektion. Havde det altså ikke lige havde været for de spekulationer, Froomes kraftige antrit i de franske bjerge efterlod, samt hans sammenbrud i Vueltaen. Her fandt han tilsyneladende sin grænse, som det er blevet antydet flere steder.

Den udlægning er han ikke selv helt enig i. Som han har udtalt til blandt andre Feltet.dk, var hans forberedelser til det spanske etapeløb langtfra optimale – så tæt på OL og dermed stort set uden pause efter Touren. Desuden blev løbet, med de angrebsivrige spaniere, kørt så anderledes fra, hvad det specialiserede Team Sky foretrækker og var forberedt på. Anderledes fra, hvad truppen i Spanien var i stand til at kontrollere.

Nok erkendte Froome derfor sit nederlag – det handlede om at få det overstået bedst muligt – men at ramme sin grænse, var der ikke som sådan tale om. Snarere handlede det om, at oplevelserne i Spanien var brugbare på sigt. En del af en proces.

”For mig var det en kæmpe mulighed for at lære,” siger han, ”så selvom jeg ikke kommer hjem med det resultat, jeg ønskede, får jeg stadig meget med mig. Det har været en kolossal og positiv oplevelse for mig.”

Kan stadig lære
Hvordan kan du bruge disse oplevelser fremadrettet?

”Først og fremmest, hvordan jeg skal forberede mig, hvordan jeg skal træne. Nu ved jeg hvilke tal, vi præsterer på stigningerne, hvordan jeg taktisk skal være forberedt – hvad holdet skal være i stand til. Og jeg ved nu, at jeg ikke kan køre to Grand Tours for fuld skrald, som ligger så tæt (som Touren og Vueltaen, red.). Jeg har brug for en længere pauser og for grundig træning, inden jeg påbegynder en nyt tre uger langt løb. Det er første gang, jeg prøver det.

Og hvordan kan du fortsætte din udvikling som rytter?

”Jeg lærer hele tiden. Jeg lærer, hvordan jeg skal træne – og smartere. Taktisk er der også konstant noget at forbedre sig på. Overordnet føler jeg ikke, at jeg har nået det punkt, hvor jeg ikke længere kan lære og forbedre mig.”

Netop den evne har Froome bevist, at han har. Allerede før han skrev kontrakt for Team Sky blev han betragtet som ’træningsfundamentalist’, men samtidig som en rytter, der ofte både trænede og kørte løb uøkonomisk og en smule uigennemtænkt.

Hos Team Sky er der kommet anderledes styr på sagerne, og rytteren, som beskrives som både høflig og afslappet, har nu en meget seriøs tilgang til sin sport – og er mentalt meget stærk. Samtidig har testresultater afsløret, hvad alle har kunnet se: At han fysisk er blandt verdens absolut bedste.

Ikke alt former sig dog helt, som Froome kunne ønske sig. Selvom han altså først er blevet slået til kaptajn på det stærke Team Sky, og Wiggins har erklæret sig klar til at hjælpe til, er der også kommet en smule malurt i bægeret.

Må undvære sin træner
Et første slag i ansigtet på ham må det have været, da Team Skys konsekvente dopingpolitik for få uger siden betød, at Bobby Julich måtte forlade holdet. Amerikaneren havde erkendt et tidligere og fortiet dopingmisbrug og var derfor uønsket på det britiske mandskab.

For Froome betyder det, at den træner på Team Sky, som han hovedsageligt har arbejdet sammen med, og som har været en af de hovedansvarlige for Froomes forvandling til en mere struktureret og kalkulerende sportsmand, ikke længere kan guide ham. Til blandt andet Procycling har Bobby Julich udtalt, at han mener, vi i 2013 og fremover vil se en langt stærkere Chris Froome, end hvad vi allerede kender.

Og forleden blev det så også kendt, at Michael Rogers forlader holdet, hvormed en af Team Sky-mandskabets Tour-krumtapper er væk.

Men om disse ting vil påvirke ’Frommey’ – eller ’Froome-dog’ – som han kaldes, er ikke nemt at sige med sikkerhed. Ifølge hans holdkammerat, gode ven og roommate, Richie Porte, som også bor tæt på Froome i Monaco, har briten ikke tendens til at være nervøs og lade sig gå på af ting, men håndterer derimod stress bedre end de fleste.

Også den egenskab hos Froome vil der blive brug for i 2013. Godt nok var han holdkaptajn og under pres i årets Vuelta, men det er imidlertid uvist, om det har givet ham mere end en vag forsmag på, hvad det vil sige at være forhånds-favorit i verdens største cykelløb, kaptajn på det forsvarende vinder-hold – og bærer af en hel nations forventninger på sine skuldre. 
 

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege