Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Fuglsang snublende tæt på etapesejr i Schweiz

Fuglsang snublende tæt på etapesejr i Schweiz

10. juni 2021 17:08Foto: Sirotti

Jakob Fuglsang (Astana) var uhyre tæt på at hente en etapesejr på 5. etape af årets Schweiz Rundt, men Ineos Grenadiers' Richard Carapaz slukkede den danske sejrsfest.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Det var lige ved og næsten, at torsdagens 5. etape af Schweiz Rundt resulterede i en dansk etapesejr til Jakob Fuglsang.


Astana-danskeren angreb solo i den bjergrige finale og lignede længe en etapevinder. Men på de sidste kilometer op ad målstigningen kom Richard Carapaz (Ineos Grenadiers) op bagfra, og i spurten var ecuadorianeren stærkest. Dermed tog han både etapesejren og førertrøjen.

Med andenpladsen på etapen rykkede Fuglsang også op i klassementet. Inden løbets sidste tre etaper ligger han nummer to - 26 sekunder efter Carapaz.
 

 

Etapereferat

176 kilometer fra Gstaad til Leukerbad var på programmet på 5. etape af årets Schweiz Rundt. Rytterne skulle tilbagelægge tre kategoriserede stigninger, Col du Pillon (6,9 km, 5,3 % i snit), Varenstrasse (3,2 km, 4,4 % i snit) og Erschmatt (8 km, 8,4 % i snit), samt 2500 højdemeter. I finalen ventede en stigning op til mål, hvorfor der var lagt op til et klassementsopgør på de sidste kilometer

 

151 ryttere tog starten på etapen, hvor Juan Sebastian Molano (UAE Team Emirates) var eneste rytter, der ikke var til start. Da løbet blev givet frit forsøgte Jake Stewart (Groupama-FDJ) og Anthony Turgis (Total Direct Energie) at køre afsted, imens Antonio Tiberi (Trek-Segafredo) styrtede solo. Men Stewart og Turgis fik ikke lov at køre, og der var derfor samling på tropperne igen på vej op ad Col du Pillon.

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

Feltet rundede toppen på Col du Pillon i samlet flok. Dernæst ventede en cirka 20 kilometer lang nedkørsel, og her lykkedes det tre ryttere at rive sig fri af feltet. Løbets førende rytter Mathieu van der Poel (Alpecin-Fenix) var en del af fronttrioen sammen med Hermann Pernsteiner (Bahrain-Victorious) og Sergio Samitier (Movistar), og de tre ryttere fik opbygget et forspring på lidt over 20 sekunder.

 

Førertrøjen og co. kører væk

Fronttrioens forspring til feltet var vokset til ét minut, da de var kommet ned fra nedkørslen. Samtidig angreb Claudio Imhof (Schweiz) fra feltet og på bare få kilometer kørte han op til de forreste. 

 

Dermed var der fire ryttere i front, og feltet havde opgivet jagten. Forspringet voksede stødt de efterfølgende kilometer, og vi havde en mærkværdig situation med førertrøjen i udbruddet.

 

Nede i feltet samarbejdede Ineos Grenadiers, Israel Start-Up Nation og Deceuninck - Quick-Step om føringsarbejdet for sine kaptajner. Ineos havde Carapaz, Israel Start-Up Nation havde Woods, mens Quick-Step kørte for Alaphilippe, og de tre mandskaber stabiliserede forspringet på tre minutter.

 

Stigningerne starter

Rytterne nærmede sig finalen med hastige skridt. Første udfordring var kategori 3-stigningen Varenstrasse, som begyndte med cirka 40 kilometer til mål.

 

Udbruddet ramte stigningen med et forspring på et minut ned til feltet, som havde kontrol over begivenhederne. Imhof kunne ikke følge de øvrige udbrydere på stigningen og blev hægtet af, mens Gavin Mannion (Rally Cycling) angreb fra feltet.

 

Mannion kom ikke afgørende væk og blev hentet igen efter stigningen. I mellemtiden nærmede udbruddets sig Erschmatt-stigningen, og her faldt van der Poel tilbage til feltet. Derfor var det kun Samitier og Pernsteiner tilbage i front.

 

Udbruddet hentet

Nede i feltet var der kaos rundt i en rundkørsel. En række ryttere kørte forkert og måtte hoppe over en midterhelle, mens tempoet var skruet voldsomt i vejret.

 

Samitier og Pernsteiner blev hentet ved foden af Erschmatt-stigningen, som feltet altså kørte samlet ind på. Van der Poel gled direkte igennem feltet og blev hægtet af. Dermed skulle der en ny mand i førertrøjen efter dagens etape.

 

Læs også
Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

 

Første rytter til at angribe på stigningen var Antwan Tolhoek (Jumbo-Visma). Hollænderen fik med det samme et hul til feltet, hvor Rohan Dennis satte tempoet for Ineos.

 

Colombiansk soloridt

Esteban Chaves (BikeExchange) gjorde Tolhoek kunsten efter og angreb fra feltet, og det knækkede Dennis. Carapaz havde altså kun Dunbar tilbage som den eneste hjælperytter.

 

Colombianeren fløj op til Tolhoek på ingen tid, og efter få meters samarbejde kørte den sydamerikanske klatrer væk fra Jumbo-rytteren. Nede i feltet var det stadig Ineos med føringsarbejdet, men det britiske storhold tabte terræn i forhold til Chaves i front.

 

Chaves rundede toppen af Erschmatt-stigningen med et forspring på lidt under et minut ned til favoritgruppen, hvor danske Jakob Fuglsang (Astana) og Niklas Eg (Trek-Segafredo) sad med. 

 

Fuglsang angriber

Netop Fuglsang angreb fra favoritgruppen med få kilometer til toppen. Woods satte efter danskeren, men canadieren måtte opgive at følge hans tempo. Derfor fortsatte Fuglsang på egen hånd i jagten på Chaves i front.

 

På nedkørslen kørte Fulgsang en anelse ind på Chaves. Colombianerens forspring ned til danskeren lød nu kun på 20 sekunder, inden målstigningen op til Leukerbad, mens favoritterne lå yderligere 15 sekunder efter.

 

BikeExchange-kaptajnen var også lige ved at styrte på sin færd ned fra stigning. Til hans stor held nåede han få reddet situationen, men episoden kostede ham en del tid, og efter nedkørslen blev han hentet af Fuglsang.

 

Chaves og Fuglsang dannede nu en duo i front med 15 sekunder ned til de øvrige favoritter. Den dansk-colombianske duo tog hul på målstigningen sammen med den jagtende forfølgergruppe lige i haserne.

 

Finalen

Fuglsang havde en rigtig god dag i sadlen. Det kom til udtryk med fem kilometer til mål, hvor han kørte væk fra Chaves. Danskeren var nu solo i front, mens Jumbo-Visma stod for føringsarbejdet i forfølgergruppen, der var mere end 30 sekunder efter.

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

 

Men så begyndte der at komme angreb fra de øvrige favoritter. Carapaz satte tempo på og kørte væk fra de øvrige forfølgere, som ikke kunne følge ecuadorianerens hug.

Dermed blev det til en duel mellem Carapaz og Fuglsang, og sydamerikaneren satte et drabeligt tempo. Det betød, at Ineos-kaptajnen fik kontakt til Fuglsang med tre kilometer til mål.

 

Fuglsang og Carapaz kørte sammen ind under kilometerporten med et forspring på 30 sekunder ned til de nærmeste forfølgere. Derfor var det en af de to, som ville løbe med etapesejren.

 

På opløbstrækningen åbnede Fugsang spurten og lå foran Carapaz et godt stykke af vejen mod målstregen. Men på de sidste meter kørte Ineos-rytteren forbi og tog etapesejren samt førertrøjen.

DEL
INFO
Tour de Suisse
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?