Indehaveren af timerekorden kører i disse dage EM på bane i Schweiz, og efter en imponerende sæsonstart i Argentina retter han nu blikket mod ’Helvedet i nord’.
Den dobbelte verdensmester i enkeltstart har allerede et imponerende palmares, der blandt andet tæller seks etapesejre i Giro d’Italia.
Efter et mislykket forsøg på at tage den gule trøje i København i sidste års Tour de France vender Ineos Grenadiers-rytteren nu igen blikket hjemad, i en sæson hvor hans to store mål er Giroen og Paris-Roubaix.
”Jeg tror alle ønsker at se 2020-udgaven af mig, men det er svært. Hvert eneste år forsøger man at forbedre sin form og sig selv, men det er ikke nemt. Jeg vil forsøge at køre Giroen igen, fordi det for mig er det vigtigste løb af alle,” fortalte Ganna til Cyclingnews under Vuelta a San Juan.
Italienerens kærlighed til sit hjemlands GrandTour er velkendt, mens hans forhold til Paris-Roubaix, der er hans andet store sæsonmål, er en smule mere kompliceret.
Paris-Roubaix er et løb der ofte bliver nævnt i forbindelse med Ganna, fordi hans store motor burde være godt egnet til det udmagrende løb, og hans stærke egenskaber som temporytter giver associationer til typer som Fabian Cancellara.
Men modsat Cancellara er det ikke lykkedes Ganna at brilliere på brostenene endnu, og han er tilsyneladende ikke bare udpræget fan af monumentet.
”Ja det er en drøm (at vinde Paris-Roubaix, red.). Men man kan ikke elske Paris-Roubaix, fordi det er som det er (uforudsigeligt fyldt med styrt og uheld, red.).”
På trods af hans ringe historik i løbet var han nævnt af flere eksperter som en outsider til sejren i sidste års udgave af løbet, men det blev blot til en placering som nummer 35.
”Hvis man sammenligner det med timerekorden, for eksempel, kan man sige, at man bare er på banen i 60 minutter. I Paris-Roubaix kan man slappe lidt af i feltet, men så snart man rammer brostenene kører man fuld gas i fem minutter. Det er op og ned indsatser hele tiden, og det er anderledes end det jeg er god til (på banen, red). Men vi må se.”
Ikke desto mindre giver italieneren klassikeren et skud mere i år, og uden den sygdom som prægede hans præstation sidste år, kan 2023 blive året hvor Ganna blander sig med de bedste.
”Nej, man kan ikke elske det. Men det er et fantastisk løb, det er cykelhistorie.”
Annonce
Annonce
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 04/06-11/06
Heylen Vastgoed Heistse Pijl(1.1) 03/06
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 04/06-11/06
Women's Tour(2.WWT) 06/06-11/06
Asiatiske mesterskaber(CC) 07/06
Course de la Paix GP Jese...(2.NCUP) 08/06-11/06
Grosser Preis des Kantons...(1.1) 09/06
Tour of IRAN (Azarbaijan)(2.1) 10/06-14/06
Tour de Suisse(2.UWT) 11/06-18/06
Elfstedenronde Brugge(1.1) 11/06
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Ineos-stjerne skal på klassikerjagt
Ineos' nye stjerneskud: Vil ikke køre på landsholdet
Britisk triumfator ærgrer sig over ”skuffende” jubelscene
Ineos kører brite frem til sejr - Charmig igen med fremme
Tre kaptajner: Ineos planlægger Tour-triumf