Filippo Ganna tilføjer muligvis Flandern Rundt til sit tætpakkede, brostensbelagte forårsprogram for 2023.
E3 Saxo Classic, Gent-Wevelgem, Dwars door Vlaanderen og sidst, men ikke mindst, Paris-Roubaix.
Sådan lyder Filippo Gannas brostensprogram for 2023. Planen står dog ikke mejslet i sten, efter det italienske wattmonster i lørdags overraskede store dele af cykelverdenen ved at være blandt de fire stærkeste på Poggio i årets første monument, Milano-Sanremo.
Det fortæller hans træner, Dario Cioni, til Het Laatste Nieuws ifølge Wielerflits.
"Paris-Roubaix er hans hovedmål. Og vores frygt er, at hvis han også kører Flandern Rundt efter E3 Saxo Classic, Gent-Wevelgem og Dwars door Vlaanderen, kan han være ovre sin top til den tid.
"Som det ser ud nu, flyver han til Schweiz efter Dwars door Vlaanderen for at forberede sig til Paris-Roubaix. Men føler han fredag og søndag, at han kan måle sig med de bedste på de stejle brostensbelagte stigninger, lader han ikke 'De Ronde' ligge. Vi tager en beslutning søndag aften,” fortæller Cioni.
Dermed er der en mulighed for, at Ganna om mindre end to uger igen skal konkurrere imod Tadej Pogacar, Wout van Aert og Mathieu van der Poel ved et monument - denne gang til Flandern Rundt.
Ineos Grenadiers-rytteren har to gange tidligere deltaget i det belgiske brostensmonument. I 2018 gennemførte den nuværende timerekordholder ikke, mens det 2019 blev til en plads lige inden for top-100 som nummer 98.
Annonce
Annonce
Women's Tour(2.WWT) 06/06-11/06
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 04/06-11/06
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Første mand ude: Ineos svækket inden starten af Catalonien
Giro-vinder: Britisk cykling er døende
Ganna: Kørte mine bedste tal nogensinde
Ganna udpeger sit mulige angrebspunkt
INEOS tager både debutanter og tidligere vinder med til Sanremo