Walisiske Geraint Thomas og hans Ineos-hold har indtil videre kørt som en velsmurt maskine i dette års Tour de France, og det kan meget vel skyldes briternes enorme erfaring, vurderer sidste års vinder.
Som et af de få hold har Ineos endnu ikke været i problemer i dette års Tour de France.
Det britiske hold, der af mange er udset som løbets absolutte topfavoritter, råder over både sidste års vinder Geraint Thomas og kometen Egan Bernal, men også holdets øvrige ryttere er ganske erfarne, og den erfaring kan vise sig at blive vigtig.
”Vi har enormt meget grand tour erfaring på dette hold, så vi vil ikke tillade os selv at blive selvtilfredse - Vi fokuserer bare på hver enkelt etape og giver os selv de bedst ulige chancer for at vinde, når vi kommer til Paris. Jeg føler ikke et ekstra pres i år,” siger Geraint Thomas og fortsætter:
”Vi har meget sejrserfaring på dette hold, gutterne ved, hvad det kræver at komme over sejrsstregen i Tour de France - Den erfaring er meget vigtig i et løb som dette. Vi er altid forberedte til dette løb - vi har ét mål. Andre hold kører efter etapesejre, men vores eneste mål er at forsøge at vinde Touren,” lyder det fra sidste års vinder.
Geraint Thomas medgiver da også, at de første ti løbsdage er forløbet mere eller mindre som holdet kunne have håbet, og waliseren ser egentlig kun ét punkt, der kunne have gjort starten endnu bedre.
”At have vundet tid på vores klassement-konkurrenter er stort og en god bonus, men nu starter de rigtig hårde etaper. Det har været ti gode dage. Det ville have været bedre, hvis vi var et par sekunder efter Alaphilippe, men vi er tilfredse med måden, vi har kørt på indtil nu,” lyder det fra Thomas, der regner med at få flere svar om Alaphilippe i løbet af de kommende dage.
”Vi vil vide meget mere om Alaphilippe efter den anden hviledag, men han har kørt et flot løb indtil videre. Vi får at se, hvordan han kører - det er også uvist for ham selv, så det bliver en interessant anden uge,” siger den 33-årige brite.
Geraint Thomas bragte sig i den gule trøje på 11. etape i sidste års Tour de France, da han vandt den hårde etape til La Rosiére. At det udfald gentager sig på dagens etape, er ikke videre sandsynligt. Du kan læse hele vores optakt til dagens etape her.
AG2R La Mondiale |
Astana Pro Team |
Bahrain-Merida |
Bora-Hansgrohe |
CCC Team |
Deceuninck - Quick-Step |
Groupama-FDJ |
Lotto Soudal |
Mitchelton-Scott |
Movistar Team |
Team Dimension Data |
Team EF Education First |
Team Jumbo-Visma |
Team Katusha Alpecin |
Team Sky |
Team Sunweb |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Rohan Dennis officielt på plads hos Ineos
Pinot overvejer OL-satsning efter Touren
Medie: Dennis skifter til Team Ineos
Lefevere: Ikke stor fan af Alaphilippes deltagelse i Flandern Rundt
Niermann: Tour de France er vores mål i 2020