”Gerald Ciolek var simpelthen for doven”

Ciolek blev professionel hos det lille tyske mandskab AKUD – Arnolds Sicherheit i efteråret 2005, hvorefter han skiftede til toppen af sporten, da han i 2007 fik en kontrakt med T-Mobile Team. Da det tyske hold blev amerikansk, fulgte han med og blev til 2009, hvor han derefter kørte to år hos Team Milram. Fra 2010 – 2012 kørte han for Patrick Lefevere og belgiske Quickstep (2011) og Omega-Pharma Quickstep (2012).

Talentet var uomtvisteligt, og i sin debutsæson hos T-Mobile vandt han ti sejre. Men så gik kadencen nedad og de to sidste sæsoner hos Omega-Pharma Quickstep blev det reelt kun til en enkelt etapesejr i Volta ao Algarve.

”Jeg kan egentlig ikke forklare det på anden måde, end ved at sige: Han var simpelthen for doven. Han vinder en etape i Algarve, og derefter så var han tilfreds med sæsonen. Og vi var allerede blevet advaret af andre på forhånd: Ciolek holder mange kaffestop, når han træner”, siger sportsdirektør Wilfried Peeters fra Omega-Pharma Quickstep til Sportwereld.

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr

Den tidligere holdmanager fra Team Milram, Gerrie van Gerwen, er enig: “Professionel cykelsport kræver en afmålt livsstil. Og det kunne Ciolek ikke styre. Og det var ikke fordi, vi ikke gjorde, hvad vi kunne. Bootcamps, hvor han skulle lave mad, vaske sit eget tøj ovs. sammen med holdkammeraterne for at få ham ordentligt integreret og gøre ham til kaptajn. Men - Ciolek er en vanskelig personlighed”, supplerer van Gerwen.

Hos T-Mobile Team så både Erik Zabel og den australske sportsdirektør Allan Pieper diamanten med den uslebne overflade:

”Han var et enormt talent. Jeg sagde straks til Rolf Aldag (daværende holdmanager red.) at den knægt kan både sprinte og klatre: Han vil kunne vinde Milano-Sanremo en dag. Men han var for magelig. Og han trænede også forkert. For lidt spurt og alt for mange kilometer dvs. den østtyske model. Nu er der helt klart sket en forvandling med ham. Jeg kunne med det samme se, at han ville slå de andre i spurten i Sanremo”, fortæller den erfarne sportsdirektør og forfatter til bogen ”A Piepers tale”.

Hos Cioleks nuværende hold MTN Qubeka vidste de udmærket, hvad de investerede i. De var på jagt efter en kaptajn primært til éndagsløbene.

”Vi havde ikke meget at tilbyde. Ud over vores mission om at få Afrika på cyklen, og en mulig invitation til at køre Milano-Sanremo. Han var den rigtige rytter for os: Han stod uden kontrakt. Han havde ikke været den store succes på andre hold, men talentet var ikke til at komme uden om. Så da han skrev under, blev Milano-Sanremo det helt store mål for os, og Ciolek arbejdede benhårdt for at være klar”, fortæller MTN Qubeka holdmanager Doug Ryder.

“Det er første gang, han er kaptajn på et hold. Og vi presser ham ikke. Hvis han bliver nummer fem i Trofeo Laigueglia, så er det fantastisk. En 11. Plads i Omloop Het Nieuwsblad? Så holder vi fest. Men hvis du kører ind på en tredjeplads hos Omega-Pharma Quickstep, så spørger de surt, hvorfor du ikke vandt”, forklarer Doug Ryder.

“Vi havde hørt historierne om ham. Men jeg kan kun sige, at hos os er han et forbillede. Bogstaveligt talt. På træningslejrene var han helt ærlig over for sine afrikanske holdkammerater og fortalte om professionel cykling i Europa. Om sine erfaringer og om, hvordan man kører løb i Europa. Han er den perfekte kaptajn. Også i træning”, konstaterer Doug Ryder tilfreds i Sportwereld.

Men den gamle Milram ræv, Gerrrie van Gerwen, har en anderledes og noget mere jordnær forklaring: ”Han var også kaptajn hos os. Og han blev rigtig godt betalt for at være det. Helt enkelt så handler det om, at hvis man tjener store penge for tidligt, så går det skidt. Gerald er en smart fyr. Hans genopstandelse skal forklares med, at han simpelthen har indset, at hvis han ikke tog sig sammen, så ville han inden længe have været ex-rytter”.