Gilbert og Verbrugghe er nogen tøsedrenge

Op til Flandern Rundt har den belgiske sportsavis Sportwereld hver dag taget pulsen på det flamske landskab og de mennesker, der bor der. I dag har avisen været en tur på Koppenberg – en af de mest berømte muurs – eller hellinger (bakker), som de hedder i Flandern. Her mødte de både masser af motionister og beboere. Og snakken faldt hurtigt på Philippe Gilbert og Rik Verbrugghes udtalelser forleden, hvor de begge hævdede, at Koppenberg var alt for farlig i regnvejr, og hvis det regnede, så ”ville hele feltet været nødt til at gå op”.

”Sådan noget vås. De skulle skamme sig. Man kan sagtens komme op af Koppenberg, hvis man er i god form. Det handler om at køre i meget lavt gear og blive siddende i sadlen. Hvis man rejser sig op i pedalerne, så glider baghjulet hele tiden væk under dig, hvis det er vådt. Samtidig skal man selvfølgelig også passe på selve belægningen. Nogle steder er mellemrummene mellem brostenene så store, at hjulet nemt kan ryge ned i dem”, sagde nogle af de mange motionister, der her til formiddag havde nået toppen uden problemer.

Koppenberg ligger ved den lille by Melden i Østflandern. Den er faktisk kun 78 meter høj, og den samlede stigning er 65 meter, som forløber over ca. 600 meter. Den gennemsnitlige stigningsprocent er 10,8 %. Det stejleste sted er ikke mindre end 22%.

Det var ikke kun de indfødte, der var undervejs på to hjul. Først på formiddagen dukkede der også en flok japanere op, som viste sig at være det kontinentale hold Nippo iført sportsdirektøren, Harry Lodge.

”Det er første gang holdet er i Flandern og køre på hellingerne. Indtil videre synes de godt om besøget. Flandern Rundt er jo kendt over hele verden. Alle cykelentusiaster vil mindst én gang i deres liv køre på de flamske bakker”.

Cécile Quaghebeur og hendes mand bor i et lille hus lige før toppen af Koppenberg. De har en helt fast tradition hvert år, når ”Flanderns smukkeste” løber af stabelen.

”Søndag morgen klokken 10.30 bliver Koppenberg lukket helt af. Så kan man hverken komme ud eller ind. Som regel sidder der så en 20 – 30 mennesker i vores lille dagligstue og ser løbet i fjernsynet, så jeg plejer at lave en ordentlig portion suppe”, fortæller Cécile. Hun har heller ikke meget til overs for de to (for øvrigt wallonske) rytteres klagesang.

”Der er blevet lavet en masse forbedringer på Koppenberg i de sidste år. Brostenene er blevet lagt om, så det ikke længere er så farligt som tidligere. Og de er jo professionelle med en stor løn. Selvfølgelig kan de køre op. Ellers er de nogle tøsedrenge”.

Men i fordums dage var Koppenberg faktisk ikke nogen ufarlig stigning, hvilket danske Jesper Skibby erfarede under Flandern Rundt i 1987, da han var tæt på at få kørt begge ben over. Skibby havde kørt et langt soloudbrud og var på vej op af Koppenberg med løbs kommissærvognen lige bagved. Skibby gled på brostenene, og løbskommissæren havde ikke andet valg end at køre hen over hans baghjul. Den danske rytter nåede med nød og næppe at trække benene til sig. Blandt andet denne episode var årsag til, at Koppenberg i mange efterfølgende år ikke indgik i Flandern Rundt.