Giro d'Italia-analyse: Bliver Froome Etnas næste offer?

Kan I huske Giroen i 2013? Det var dengang en helt ung Enrico Battaglin pludselig bragede frem i en stigende spurt på 4. etape af det italienske etapeløb og med en stor sejr tog et hav af kommentatorer totalt på sengen. På dansk tv blev han af kommentatorer bare omtalt som ”Bardiani-rytteren” og senere af Rolf Sørensen konsekvent omtalt som ”vinderen fra den anden dag” efter at have opnået et stort, men for mange uventet gennembrud.

Uventet var det nu ikke. Allerede i årene forinden havde han været udskreget til et af Italiens allerstørste puncheurtalenter og allerede vundet semiklassikeren Coppa Sabatini som stagiaire! Faktisk var det helt uforståeligt, at det var det lille Bardiani-hold, der fik fingrene i det italienske fænomen, der i de tidlige år blot gik fra succes til succes. Året efter vandt han sågar en bjergetape på Oropa-stigningen, og vejen til en glorværdig karriere var banet.

Siden da er intet imidlertid gået som ventet. Battaglin mistede i de kommende år nærmest alle sine spidskompetencer. Holdbarheden aftog, hans punch på stigningerne forsvandt, og han spurtede slet ikke så godt som tidligere. Heller ikke en chance på WorldTouren hos LottoNL, der ellers hentede ham til holdet som et bud på succes i ardennerklassikerne, bragte ham meget videre, og i de senere år har han i alt væsentligt kun ageret hjælperytter for hollænderne. Ser man bort fra et par top 10-resultat i et par spurter af og til, er resultatlisten temmelig blank, og faktisk var det kun i Giroen for to år siden, hvor han kortvarigt som hjælper for Steven Kruijswijk virkelig imponerede, at han genfandt fordums styrke.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

I år har der bestemt heller ikke været meget at komme efter, og derfor gik han da også ind til denne Giro som hjælperytter for George Bennett i bjergene og for Danny Van Poppel i spurterne. Derfor kommer det også bag på de fleste - også holdets ledelse - at italieneren ud af det blå har genfundet de ben, der gjorde ham til et af sportens supertalenter. Dem har han imidlertid for alvor genopdaget i et omfang, som næsten synes ufatteligt.

Allerede i går blev det afsløret, da han umiddelbart lignede stærkeste mand i en finale, som ellers burde have været for svær for en relativt stor fyr som ham. I dag bekræftede han så, at der ingenlunde var tale om et engangstilfælde, da han med overlegen klasse spurtede sig til sin først sejr, siden han senest krydsede stregen først i Giroen for nu hele fire år siden. Alene den lange sejrstørke vidner om, at der er sket noget dramatisk i de seneste måneder. Men for alle de mange cykelfans, der frustreredes over at se et stort cykeltalent gå til spilde, må det varme om hjertet at se Battaglin være tilbage.

Til gengæld må man have ondt af stakkels Giovanni Visconti. På den sicilianske hjemmebane havde han drømt om at krydse stregen først, og derfor må det have gjort ekstra ondt, at et styrt i finalen tvang ham til at brænde sine tændstikker på at hente Domenico Pozzovivo tilbage til feltet. Da han kun med det yderste af neglene fik klemt sig med over den sidste bakke i finalen, var der da heller intet, der tydede på, at Visconti ville være at finde fremme til sidst.

En pludselig stilstand betød imidlertid, at der pludselig var plads til at komme frem igen, og den chance greb den lokale helt. Med fremragende tekniske egenskaber udnyttede han de sene sving til at slå et hul, der normalt ville have været nok til at gøre arbejdet færdigt. Problemet var bare, at han havde den allerværste mand på hjul, og det krævede herefter ikke mange pedaltråd for Battaglin at knuse den drøm for Visconti, der få kilometer forinden allerede havde set ud til at være meget langt væk.

Det var i det hele taget et styrt, der fik ganske store konsekvenser. Ikke blot sendte det en af dagens favoritter, Matej Mohoric, ud af spillet om etapesejren, det kostede også afgørende tid for Jan Hirt, en af de tre klassementsryttere på det skræmmende stærke Astana-mandskab. Og netop Astana oplevede en mareridtsdag på de sicilianske landeveje. I år er alt ellers gået efter bogen for kasakkerne, men siden starten har de været ramt af uheld. Først styrtede Miguel Angel Lopez inden enkeltstarten, hvor han tabte uventet meget tid, i går kostede dårligt positionering ham mere tid, og i dag var det så endnu et styrt, der blev dyr for den lille colombianer.

Desværre kan man ikke bare afskrive det som uheld. Det er ingenlunde tilfældigt, at Lopez har tilbragt store dele af sin korte karriere i sygesengen. Hans klatreevner er gudsbenådede, men hans evner til at holde sig på cyklen lader til gengæld meget tilbage at ønske. For to år siden styrtede af ud af sin første grand tour, og siden da har han været slemt i asfalten to gange tidligere. I dag gik det galt igen, og det bliver således efterhånden mere og mere klart, at Lopez har behov for at gøre ganske markante fremskridt, hvis han nogensinde skal indfri det potentiale, som hans sublime klatreben rækker til.

De klatreben får han nu endnu mere brug for, efterhånden som hans tidstab vokser og vokser, og han er bestemt ikke alene om at have dem. Det bliver nemlig efterhånden mere og mere klart, at Domenico Pozzovivo er i sit livs form. Den lille italiener med det store intellekt måtte som sagt bruge betydelig energi på at jagte feltet i slutfasen, men det stoppede ham tilsyneladende ikke. På den sidste bakke var han totalt dominerende og dansede let på pedalerne, inden han spurtede sig til en 9. plads i en afslutning, der slet ikke passede ham. Allerede hans præstationer i Tour of the Alps og Liege vidnede om kongeform, men efter en sensationel enkeltstart og to fremragende præstationer på Sicilien synes der ikke længere at være tvivl: Pozzovivo er feltets mest formstærke klatrer!

Han er dog ikke alene om at have gode ben. Maximilan Schachmann, der i går leverede et af moderne Giro-histories mest vanvittige comebacks efter et sent styrt, gjorde det igen i dag. Det tyske supertalent blev igen sat tilbage af et styrt, men efter en lang jagt havde han alligevel overskud til at spurte sig til en 4. plads! 8. pladsen i Fleche Wallonne efter et langt udbrud sprængte allerede grænserne for det formodede potentiale, men i denne Giro har han for alvor fået sit gennembrud. Nu mangler vi bare at se, om han også kan begå sig i de høje bjerge. Konventionel logik siger nej, men hvem tør afvise ham efter de seneste dage?

Også Simon Yates fik med endnu en glimrende spurt bekræftet sin forrygende form, men for ham har det hele tiden været indlysende, at de første etaper passer ham. Det er i den tredje uge og på de lange stigninger, at Yates for alvor skal stå sin prøve - og derfor får vi allerede de første svar på eventuelle forbedringer i de høje bjerge allerede på Etna i morgen.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Tom Dumoulin kan også være fint tilfreds med sikkert at overleve endnu en dag, og dagens etape bekræftede klart, at det vitterligt var på grund af uheld, at hans resultat i går var relativt pauvert. Også Rohan Dennis kan glæde sig over, at han har forsvaret sin trøje så længe som håbet - men nu ender eventyret formentlig også, når Etna toner sig op i horisonten i morgen!

Og Etna bliver mere og mere skræmmende for en vis brite. I går prøvede Chris Froome at afskrive den svage præstation som et udtryk for en dårlig position, men den forklaring klinger mere og mere hult. Løbets storfavorit er slemt mærket af sit styrt, og efter at han i dag kun hang på allerbagerst i gruppen på sidste stigning, kan det ikke længere skjules: Froome er et såret dyr, og den stank af blod, der i går bredte sig over hele Italien, bliver efterhånden mere og mere intens. Rundt om ham venter et hav af gribbe, der alle har set det samme og er klar til at slå til. Måske er det på Hawaii, man i øjeblikket kæmper med lava fra verdens mest aktive vulkan, men for Froome er det en anden vulkan, der er langt, langt mere frygtindgydende. Åske vil den kræve endnu et stort offer torsdag eftermiddag.