Giro d'Italia-analyse: Kun en tåbe frygter ikke Giroens maratondage

”Den anden uge af løbet indledes relativt let, og det er frem til weekenden kun på 11. etape, at der vil kunne gøres små forskelle på Muren i Ossimo. Indtil da er der tid til at arbejde på formen på nogle relativt lette etaper - og mon ikke der er en vis brite, der er glad for den mulighed?” Sådan afsluttedes jeg min seneste analyse i søndags, og der var da også på hviledagen mange af favoritterne, der så frem til en lidt lettere fase inden de næste store bjergslag i weekenden.

Kun en tåbe frygter imidlertid ikke de lange maratonetape op gennem den italienske støvle i den anden uge. Mange vil sikkert huske, hvor en lignende etape i 2010 var meget tæt på at give David Arroyo en samlet choksejr, da han sammen med et stort udbrud tvang alle løbets store favoritter totalt i defensiven. Der er en grund til, at en grand tour ikke kun vindes i bjergene og på enkeltstarterne. Over 21 dage kan selv den mest undseelige etape udvikle sig til drama - og det gælder i særlig grad på de snoede, kringlede veje i det uvejsomme Giro-terræn.

I dag var det Esteban Chaves, der lært den lektie på den hårde måde. Colombianeren så ud til at være på vej mod endnu et stort grand tour-resultat, der ville kunne bringe ham tilbage på sporet efter en 2017-sæson, hvor en knæskade havde lagt alle i ruiner. Faktisk kunne hverken han eller holdet have ønsket sig en bedre start, og i de første 9 dage har al modgang synes at vige en stor bue uden om australierne.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Det ændrede sig med et brag på en dag, hvor de færreste havde ventet det store drama. Hvad der skulle have været en dag for et udbrud eller en mulig spurt, endte med at koste den lille colombianer mere end 10 minutter og dermed knuse alle drømme om et samlet topresultat. På samme måde som Alejandro Valverde mistede alt på en tilsyneladende ligegyldig sprinteretape i Touren i 2013, måtte Chaves og Mitchelton til sidst strække våben efter en hektisk jagt, hvor flere hold slog pjalterne samme i et forsøg på at udnytte den første lille sprække i det ellers så ubrydelige Mitchelton-panser.

Resultatet løser Mitcheltons kaptajnkvaler. Der er nu ikke længere tvivl om, at alt handler om formstærke Simon Yates, men det behager næppe briten. Han ved nemlig, at han skal vinde masser af tid på særligt Tom Dumoulin, hvis han skal gøre sig forhåbninger om en samlet sejr, og i den sammenhæng var Chaves-kortet et af hans stærkeste. Det blev med et revet fra ham i dag, og dermed har Yates nu kun benene og holdet som våben i jagten på en samlet sejr. De taktiske fordel er helt væk efter i dag,

I skrivende stund er det fortsat uklart, hvad der forårsagede Chaves’ nedtur, men meldingerne går på pollenallergi og/eller sygdom. Det synes dog sært, at allergi på en relativt fugtig kunne ramme en rytter, aldrig tidligere har haft problemer med at præstere på topniveau på denne tid af året.

Under alle omstændigheder havde han formentlig kunnet skjule sine kvaler, hvis ikke det havde været for Chris Froome og Sky. Af helt uransagelige årsager har den ganske aggressive brite i medierne fået ry for kedelig og passiv kørsel, men i dag viste han atter, at han aldrig giver op og er en mester i at skabe uventede muligheder, som han i Touren har gjort det med sidevinds- og nedkørselsangreb.

I dag var det nemlig den ukuelige Sky-kaptajn, der kommanderede tropperne frem på den første stigning, hvor alle andre klassementsryttere var tilfredse med at lade det tidlige udbrud køre hjem. De havde næppe regnet med så dramatisk en effekt, men de blev belønnet for deres mod - nøjagtigt som Contador og Quintana gjorde, da de på den berømte ”Froomigal-etape” i Vueltaen i 2016 totalt tog Froome og Sky på sengen. Hvis ikke Sky var gået frem, var der ikke en sjæl, der havde opdaget Chaves’ problemer, og etapen var formentlig endt som en dyst mellem sprintere og udbrydere. Det viser, at hverken Sky eller Froome har givet op endnu, hvilket borger for fremragende cykelløb i de kommende dage.

Chaves var imidlertid ikke den eneste taber. En næsten lige så stor nedtur oplevede Sam Bennett, der egentlig havde fortjent et langt bedre udbytte af dagens anstrengelser. Ireren viste nemlig atter, at han har nået et helt nyt niveau som klatrer, da han var den eneste regulære sprinter, der kunne overleve Skys vanvidstempo fra start. Vi så allerede de første spæde tegn på sidste etape i Catalonien, hvor han længe sad hos alle klassementsrytterne, inden han imponerede i Frankfurt lige inden Giro-starten. I dag kom så den fulde bekræftelse på, at Bennett kan meget mere end bare at spurte.

Desværre lykkedes det ikke at få den fulde belønning. Bora var ude af stand til at kontrollere finalen efter en meget sær prioritering i finalen. Alle vidste, at Bennett ville være næsten umulig at slå i en spurt, og at der efter så udmarvende en dag ikke ville være behov for et forkromet lead-out. Alligevel valgte man ganske overraskende kun at ofre Felix Grossschartner i jagten, hvilket i sidste ende kostede en næsten stensikker etapesejr. Christoph Pfingsten blev gemt til lead-outet, mens Patrick Konrad og Davide Formolo blev sparet til klassementet, men med tanke på de ret lette etaper i de kommende dage, kunne man måske nok have bedt dem alle tage en føring eller to. Desværre er det ikke første gang, vi ser et sådant scenarium, og det er svært ikke at tænke tilbage på 6. etape i Catalonien i år, hvor stort set samme scenarium kostede Bennett en næsten sikker sejr.

Det blev til gengæld Matej Mohorics held. Sloveneren, der efter sine sejre ved junior- og U23-VM blev hypet som sportens næste store stjerne, var i starten af sin tid som professionel som en stor skuffelse for mange cykelfans. Man glemte imidlertid let, at han var blevet professionel i en meget ung alder, og det har taget tid at vænne sig til topniveauet. Siden sidste efterår har talentet imidlertid kunnet foldes ud. Først blev det til etapesejr i Vueltaen og en top 10 i Guangxi, og i år har han været flyvende, siden han sejrede i Larciano i begyndelsen af marts. Særligt hans imponerende præstation i Catalonien, hvor han var i rampelyset på hver eneste etape, vækkede beundring, og i dag kom den store belønning endelig, da han med stor styrke og klog kørsel tog karrierens anden grand tour-sejr.

Dermed fortsætter han også en drømmesæson for Bahrain-Merida, der siden Vincenzo Nibalis choksejr i Milano-Sanremo har været næsten ustoppelige. Domenico Pozzovivo var flyvende i Liege og Tour of the Alps, Ion Izagirre kørte på podiet i Baskerlandet, Gasparotto blev 3er i Amstel Gold Race, holdet dominerede totalt i Kroatien, og man vandt en etape med Mark Padun i Tour of the Alps. I denne Giro er succesen blot fortsat med Pozzovivo, der utvivlsomt har kurs mod noget rigtigt stort, og i dag kom den første gevinst med den etapesejr, som man vidste måtte komme før eller siden.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Det blev på bekostning af blandt andre Elia Viviani, hvis Quick-Step-hold fik sig lidt af en lussing. Viviani, der ellers har opnået meget større holdbarhed og klatrede helt fantastisk sidste efterår, kom ligesom de øvrige sprintere til kort i den hektiske start. For en gangs skyld kunne det ellers så stærke Quick-Step-mandskab ikke rette op på situationen, og det endte derfor som skønne spildte kræfter for belgierne. Heldigvis har Viviani fortsat et solid greb om pointtrøjen og kan se frem til to mere sikre muligheder senere på ugen.

Inden da venter dog den på papiret sværeste etape i den anden uge inden de to store bjergetaper i weekenden. Morgendagens etape til Osimo er ganske vist ikke voldsomt svær og vil næppe gøre den helt store forskel, men det uvejsomme terræn og de stejle mure betyder, at man skal holde sig til. Ellers kan Giroens ubønhørlige hammer meget hurtigt knuse enhver ellers nok så lovende klassementsdrøm. Er man i tvivl, er der nok en vis colombianer, der vil kunne bekræfte det.