Giro d'Italia-analyse: The comeback kid

Er der én ting, der belønnes i en grand tour, er det vedholdenhed, fighterevne og en ukuelig vilje til aldrig at give op. De 21 dages cykelløb er en bølgedal af op- og nedture, og ingen gennemfører cykelsportens mest brutale løb uden at opleve flere kriser og nedture undervejs. En god grand tour-rytter er ikke blot et fysisk pragteksemplar med gode restitutionsevner - det er også en rytter med en stærk psyke, der kan imødegå de udfordringer, som kommer i løbet af så langt et forløb.

Det kan Elia Viviani om nogen skrive under på. For 24 timer siden oplevede han en af sin karrieres store nedture, da han i den silende regn kunne se feltet og ikke mindst ærkerivalen Sam Bennett forsvinde i horisonten. Ikke blot betød det, at han mistede en af de få chancer for at spurte sig til en etapesejr - med allerede to etapesejre på kontoen levede han nok med det tab - det betød også, at det, der lignede en stensikker sejr i pointkonkurrencen pludselig kom faretruende under pres.

Hvad værre var, at han ikke havde nogen forklaring på nedturen. Han og holdet afskrev det i første omgang blot som en dårlig dag, men truslen lurede. Viviani har nemlig tidligere haft det svært mod slutningen af grand tours, og med tanke på, at der ventede yderligere bakker i finalen på dagens etape kunne man endnu engang frygte, at Bennett kunne løbe med 50 point, mens Viviani kunne blive efterladt tomhændet tilbage, hvis det kneb med at følge med mod slutningen.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

I det lys kunne det være fristende at lade et udbrud løbe med pointene og overlade alt føringsarbejdet til Bennetts Bora-tropper, men det nægtede Viviani. Han kommanderede atter sine Quick-Step-tropper frem og løb dermed den helt store risiko i forhold til det mål, han allermest drømmer om at indfri. Han har ikke lagt skjul på, at det allervigtigste vil være at køre ind i Rom med den cyclamenfarvede trøje på skuldrene, men en spurtsejr til Bennett i dag ville for alvor have bragt den drøm under pres.

Vivianis og Quick-Steps mod blev imidlertid fortjent belønnet. I dag var der ingen spor af de dårlige ben, der fik Viviani til at ligne en udbrændt rytter for bare 24 timer siden. Med en suveræn spurt slog han atter til og kunne dermed ikke blot sætte en tredje sejr ind på kontoen - han kunne også atter lægge pointtrøjen i et sådant jerngreb, at det formentlig nu kun er en helkikser i Rom, der kan koste ham den samlede sejr i den konkurrence.

Spurten blev en perfekt manifestation af forskellene på sprinterne og deres hold i årets løb. Igen var Viviani bakket fremragende op af sit forrygende hold, mens Bennett efter tabet af Rudiger Selig var stort set isoleret i finalen. Og atter gjorde både Viviani og hans holdkammerater stort set alt rigtigt i en magtdemonstration, der gav Viviani en fortjent sejr.

Bennett havde tydeligvis til sinds at tage Vivianis hjul og igen bruge sin topfart til at vinde, som han gjorde det i Praia a Mare for en uge siden. Det havde Quick-Step luret, og de brugte derfor Zdenek Stybar til med at skubbe ireren væk. Det betød, at Bennett ikke blot måtte bruge mange kræfter i kampen for en god position, men også at han i sidste ende ikke havde held til at finde den plads, han jagtede.

Viviani kunne koncentrere sig om at holde Michael Mørkøvs hjul, men valgte lidt overraskende som i tidligere spurter ikke at holde sig til sine øvrige holdkammerater. Tværtimod forblev han længere tilbage i feltet, men atter engang fungerede det glimrende ikke at drage maksimalt udbytte af det sublime tog. I stedet var hans stærkeste våben atter hans sublime evne til at læse spurten, og derfor var han atter i en god position umiddelbart bag Sacha Modolo, da denne sammen med Danny Van Poppel åbnede spurten. Herfra kunne han uden problemer udnytte sin hurtighed til at sætte rivalerne til vægs og tage sin tredje sejr.

En frustreret Bennett kunne atter engang demonstrere, at han er feltets hurtigste og mest formstærke sprinter, men denne gang betød fraværet af et tog og flot Quick-Step-arbejde, at den ikke specielt positioneringsstærke irer var for langt tilbage. Derfor endte han atter tomhændet - modsat i går, hvor den hårdere finale betød, at han kunne sætte sin gode form igennem. Denne gang handlede det om mere end gode ben og topfart, og det kostede Bennett sejren.

Igen i dag viste LottoNL og EF, at de sammen med Quick-Step har de bedste tog. Både Gijs Van Hoecke og Tom Van Asbroeck kunne aflevere hhv. Danny Van Poppel og Sacha Modolo helt i front, som de begge har haft held med tidligere i løbet. Igen blev det imidlertid også klart, at begge mangler den topfart, der skal til, for at true løbets to hurtigste ryttere. Formentlig skal de begge bruge en lidt hårdere etape for at have en chance, men de er ved at løbe tør for muligheder. Onsdagens etape kan give en åbning, men formentlig har de kun gadeløbet i Rom tilbage, og det er en etape uden mange udfordringer.

Dagens største taber var Niccolo Bonifazio. Den lille italiener har i de tidligere spurter været alt for langt tilbage i positionskampen, men i dag fik han faktisk et regulært lead-out. Giovanni Visconti afleverede ham helt i front, men desværre var det for tidligt. Bonifazio måtte tøve, og dermed gled han for langt tilbage og blev efterfølgende lukket inde. Paradoksalt nok endte hans hidtil bedste holdstøtte derfor med at give det hidtil ringeste resultat!

De øvrige sprintere kunne igen blot kæmpe om stumperne i skyggen af løbets fem topsprintere, og denne gang var det unge Ryan Gibbons, der efter et svært år endelig vandt den kamp. Den unge sydafrikaner viste så stort potentiale sidste år i dette løb, men har siden da intet vist. I dag viste han endelig igen de evner, der tidligere havde givet så store løfter, og dermed gav han også lidt medgang til en Dimension Data-hold, der bestemt ikke har haft meget at juble over i år. Forhåbentlig kan unge Ben O’Connor holde stand og bygge videre på det spor, Gibbons satte i dag.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Nu træder sprinterne imidlertid i baggrunden. Får de ikke en spurt på onsdag, kan de se frem til uafbrudte lidelser hele vejen frem til Rom, hvor næste chance venter. For klassementsrytterne er det imidlertid nu, det gælder. De 13 første etaper kan have været betragtning som ren opvarmning til det, der venter i de kommende otte dage. Når rytterne kører under Porten til Helvede i morgen eftermiddag, indledes det reelle slag om den samlede sejr, og de kommende etaper er så svære, at alt endnu kan vendes på hovedet. Viviani viste i dag, at man ikke skal lade sig slå ud af modgang. Der er helt sikkert en vis brite, der håber, at italieneren ikke er feltets eneste comeback kid!