Giro d'Italia-analyse: Var det held i uheld?

I går så det hele så sort ud i Bora-lejren. Et styrt havde sat holdets klassementshåb Davide Formolo ud af spillet, og heller ikke holdets plan B, Patrick Konrad, havde været i stand til at køre lige op med favoritterne. Dermed så det ud til, at det skulle være op til holdets supersprinter Sam Bennett at redde æren, men på en kulsort dag blev også hans chancer kraftigt forringet, da sygdom tvang hans lead-out man Rudiger Selig ud af løbet.

Med ét var Bora gået fra at være et af de bredest funderede hold med muligheder i både bjergene og spurterne til pludselig at ligne et mandskab med ringe chance for succes. Bare 24 timer er det hele vendt på hovedet, efter at Sam Bennett endelig fik den sejr, han har kredset om i nu to udgaver af den italienske grand tour. Sidste år blev han gang på gang slået med det yderste af neglene af Fernando Gaviria og Caleb Ewan efter fremragende lead-outs af netop Selig, men i dag sad den endelig i skabet for ireren efter en veltimet spurt.

Paradoksalt nok var gårsdagens nedtur måske i virkeligheden held i uheld i for Bennett. I de to foregående spurter havde han nemlig satset 100% på at udnytte Seligs store styrke, men det havde af en eller anden grund fået ham til at begå store fejl. I Haifa i lørdags følte han, at Selig havde ramt fronten for tidligt, og af frygt for at åbne spurten for tidligt sov han derfor i timen, da Jakub Mareczko og Elia Viviani kom stormende bagfra. I Eilat dagen efter var han igen i god position efter sidste sving, men denne gang var han opsat på ikke at gentage samme fejl og åbnede derfor alt, alt for tidligt.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Seligs exit tvang ham imidlertid til at gentænke sin strategi, og det skulle vise sig at være klogt. I stedet for at lukrere på et stærkt lead-out og forsøge at komme Quick-Step i forkøbet, vidste han nemlig, at den taktik nu var udsigtsløs. I stedet satsede han på at satse maksimalt på sin topfart, og derfor var strategien at sikre sig Vivianis hjul og herefter forsøge at slå sin ærkerival i en direkte duel.

Egentlig var valget logisk set i lyset af, at Bennett på baggrund af spurterne i det seneste års tid havde al mulig grund til at stole på, at han er hurtigere end Viviani. På den anden side kan man ikke fortænke ham i at udnytte Seligs styrke maksimalt, når nu tyskeren sidste år gang på gang havde serveret spurterne på et sølvfad for ham.

Det skulle imidlertid vise sig, at det var hurtigheden, der var det bedste våben. Allerede langt fra mål satte Bennett sig tungt på Vivianis baghjul, og derfra veg han ikke en tomme sidenhen. Herefter var det ”bare” at følge med, og da Viviani som ventet åbnede sin spurt fra den ideelle position, viste Bennett sig ganske rigtigt at have topfarten til at sætte ham på plads.

Strategien lyder enkel, men naturligvis kræver det sin mand at holde fast i Vivianis hjul i så hektisk en finale. Bennett var imidlertid begunstiget af, at de fleste af de øvrige sprintere lukrerede på deres egne tog. Sacha Modolo fulgte Tom Van Asbroeck, Niccolo Bonifazio sad hos Matej Mohoric, og Danny Van Poppel fik et fremragende lead-out af Gijs Van Hoecke. Det efterlod Vivians hjul til Bennett, og den gave tog han naturligvis imod.

Viviani måtte se sig slået, men egentlig er der grund til at rose italieneren. For tredje gang i træk kørte han nemlig en fantastisk klog spurt, hvor han reelt ikke satte et hjul forkert. Ligesom i de foregående spurter undlod han lidt overraskende at udnytte sin stærke tog maksimalt, men fandt i stedet Sacha Modolos hjul i finalen. For tredje gang fik dermed det perfekte lead-out af en rival, og det lignede således et deja-vu af de israelske spurter - lige indtil altså Bennett kom forbi. Denne gang blev han simpelthen slået af en hurtigere mand.

Lidt overraskende var det LottoNL-Jumbo, der totalt dominerede finalen og med Koen Bouwman, Enrico Battaglin, Jos Van Emden og Van Hoecke afleverede Van Poppel perfekt. Denne gang var det imidlertid hollænderen, der lavede ”en Bennett” og tøvede alt for længe med at åbne spurten. Derfor blev han totalt overrumplet, da Modolo tog chancen med en lang spurt, og han blev fuldstændig taget på sengen, som Bennett blev det i Haifa. Til gengæld kan han glæde sig over holdets flotte præstation. Han har farten til at gøre det færdigt - nu skal han blot stole nok på sig selv til også at åbne sin spurt rettidigt.

Den selvtillid manglede Modolo ikke, men endnu engang blev det dokumenteret, at italieneren ikke har farten til at matche de bedste. Formen er tydeligvis glimrende og formen i top, men formentlig skal der mere tekniske eller hårdere finaler til, hvis han skal sikre sig karrierens tredje etapesejr. Det samme er tilfældet for Niccolo Bonifazio, der dog viser fremragende form. Ikke blot arbejdede han stærkt for holdet i svært terræn på Sicilien, i dag kom han også fremragende tilbage efter en meget kritisk punktering i slutfasen. De sværere afslutninger på 12. og 13. etape burde være guf for Bonifazio og hans stærke lead-out man Mohoric. Nu skal den lille italiener så blot finde den stabilitet, der ikke just har været hans varemærke.

Resten af dagen var yderst begivenhedsfattig og tjente for klassementsrytterne nærmest som en halv hviledag. Man kan prise sig lykkelig for, at Katusha er kommet til start uden klassementsrytter eller topsprinter, og derfor synes at skyde på alt, hvad der rører sig. Schweizerne var således voldsomt aggressive i løbets nøglemomenter, men fik ikke løn som fortjent. De satte dog lidt kolorit på en etape, der ellers blev en kærkommen lejlighed for mange til at komme sig efter nogle svære dage på Sicilien.

Nu slutter ferien imidlertid allerede igen. I de kommende dage gælder det de næste bjergslag i Appenninerne, hvor det efter en let opvarmning lørdag gælder en af de afgørende kampe på søndagens maraton. Let the show begin!