Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Giro d'Italia-analyse: Vi savner dig ikke, Bennett
12. maj 2019 18:46 af Emil AxelgaardFoto: BettiniPhoto

I disse dage køres Giro d’Italia, som vi dækker intenst. Hver dag skriver vores ekspert, Emil Axelgaard, optakter til etaperne, og som led heri analyserer han den foregående dags begivenheder. Vi bringer her hans analyse af 2. etape.

Det er velkendt, at sprintere kan være nogle værre kamphaner. Det kræver en vis form for aggressivitet og frygtløshed at sætte livet på spil med 70 km/t alene for at vinde et cykelløb, og derfor er det ikke mærkeligt, at nogle af sportens mest markante personligheder har tilhørt netop denne gruppe. Samtidig er mange af dem nogle helstøbte vindertyper, der har svært ved at arbejde for andre, og det har givet nogle mindeværdige sammenstød alene i de senere år. Mange husker helt sikkert den legendariske og bitre rivalisering mellem André Greipel og Mark Cavendish på HTC, ligesom det var fremkomsten af Fernando Gaviria og frygten for at blive kørt ud på et sidespor, der fik Marcel Kittel til at vinke farvel til Quick-Step - en beslutning, han utvivlsomt fortryder mere end noget andet. Og i år har konfrontationen mellem Gaviria og Alexander Kristoff på UAE tiltrukket en del overskrifter.

 

Mest opmærksomhed har konflikten på Bora nok fået. Det kom nemlig som lidt af et chok for mange, da det tyske hold i december meldte ud, at de havde kørt Sam Bennett ud på et sidespor. Efter et år, hvor ireren havde cementeret sig som en af verdens allerhurtigste - måske kun overgået af Dylan Groenewegen - og vundet hele tre etaper i Giroen, fik han nemlig besked på at finde sig andre mål end det italienske etapeløb. Holdet er tysk, og da Pascal Ackermann havde fået et kometagtigt gennembrud i efteråret, hvor Peter Sagan havde forhindret ham i at starte Vueltaen, var det i sponsorernes og ledelsens interesse at prioritere den tyske mester i sportens næststørste løb.

 

Allerede dengang kunne man betvivle beslutningen, for selvom Ackermann havde imponeret, havde Bennett trods alt fortjent mere. Og i løbet af foråret har man kun kunnet ryste på hovedet over valget efter en tid, hvor Bennett har været ganske overlegen og taget et hav af sejre. Han slog Gaviria, Viviani og Kittel i UAE Tour, i Paris-Nice fik han ram på Groenewegen, i Tyrkiet var det kometen Fabio Jakobsen, der stod for skud, og senest satte han alt og alle på plads, da han vandt feltets spurt på 2. etape i Romandiet.

 

Samtidig så det ud til, at Ackermann var gået i stå. Nuvel, han lagde da pænt ud med at vinde Clasica de Almeria, men i Algarve og forårets belgiske løb så han skidt ud. Ikke mindst nederlaget i Nokere Koerse gav grund til bekymring, og selvom han vandt Bredene-Koksijde Classic, var han alt andet end overbevisende.

 

Heldigvis forgår talent ikke så let. Og talent, det har han, ham det store brød i den tyske mesterskabstrøje. Ligesom sidste år skulle han nemlig bare bruge foråret til at komme i gang, og nu ser det ud til, at han gang i en nærmest tro kopi af gennembrudsåret. Dengang stod antallet af professionelle sejre nemlig på et stort rundt 0, indtil der pludselig gik hul på bylden på sidste etape i Romandiet, og derefter var han fuldstændig ustyrlig resten af året.

 

I 2019 var det ikke Tour de Romandie, der satte ham i gang. Det var derimod hjemmebaneløbet Eschborn-Frankfurt, hvor han på ganske overlegen maner satte den firedobbelte vinder og i år meget velkørende Alexander Kristoff til vægs. Derfor kom han til sin grand tour-debut med stor selvtillid, men samtidig med det enorme forventningspres, som Bennetts enorme succes havde skabt. Det var nemlig soleklart, at han ikke skulle fejle mange gange, inden de kritiske røster med det samme ville begynde at stille spørgsmål ved Bennetts fravær.

 

Heldigvis løber han nu ikke længere den risiko. Ackermann fik nemlig en grand tour-debut, som kun de færreste kan drømme om, da han lagde ud med på fuldstændig suveræn maner at vinde løbets første massespurt. Og det skete vel at mærke ikke ved held eller på grund af fejl fra nogle af de mere etablerede sprinternavne. Nej, tværtimod leverede det tyske muskelbundt en spurt, der kan genlyd over hele Italien.

 

Der blev ellers lagt ekstra pres på hans unge skuldre, da Bora allerede med knap 20 km satte sig frem og derefter egenhændigt kontrollerede hele finalen, først med en velkørende Pawel Poljanski og siden med Jay McCarthy, der på eminent vist holdt toget fremme, da de andre hold skød frem. Heldigvis var de brede nok til at bære det, og selvom Michael Schwarzmann og den ellers normalt så stensikre lead-out man Rudiger Selig denne gang blev overmandet af Lotto Soudal holdt han hovedet koldt og sørgede for at placere sig umiddelbart bag Caleb Ewan, Fernando Gaviria og Elia Viviani, der sad samlet på rad og række bag det velsmurte Lotto-tog.

 

Umiddelbart var det tyskeren, der sad dårligt, og derfor havde han ikke mange andre valg end at starte tidligt, da Ewan som reaktion på en forcering fra Simone Consonni følte sig tvunget til at springe ud af sin lead-out man Jasper De Buysts baghjul og åbne end lang spurt. Trods sin position langt tilbage blæste tyskeren først forbi Gaviria og siden Ewan, og selvom han således mosede sin kolossale krop igennem den hårde vind i lang, lang tid, var der ingen, der havde et modsvar mod hans rå muskelkraft. Først til slut forsøgte den snu Viviani, der snarrådigt var sprunget fra Gavirias til Ackermanns baghjul at gå forbi, men heller ikke han kunne trods den megen læ, matche den overlegne tysker.

 

Sejren var med andre ord suveræn, fordi den blev opnået på ren råstyrke og ikke snilde eller positionering eller i kraft af endnu et af de mange gode lead-out, Selig har leveret. I stedet viste Ackermann sig ganske enkelt som stærkeste mand i en spurt, hvor han trods manglende rutine slog fire etablerede navne, der alle har vundet et hav af grand tour-etaper tilsammen.

 

Mest ærgerlig har Viviani grund til at være. Den italienske mester viste ellers, hvorfor han vinder så mange cykelløb, selvom der er flere, der er hurtigere end ham. Selvom hans normalt ellers så sublime tog svigtede og aldrig satte sig igennem, sad Viviani alligevel klinet til Gavirias baghjul, da Lotto åbnede for gassen, og han var årvågen, da han reagerede på Ackermanns lange spurt. Denne gang var det imidlertid den stærke, der narrede den kloge, og Viviani måtte sande, at han trods fordelen af læ bag den enorme tysker ikke havde benene til at gå forbi.

 

For Ewan blev det kun til en 3. plads, men næstefter Ackermann er det alligevel ham, der har mest grund til at være tilfreds. På forhånd var det nemlig en almindelig antagelse, at det var ham, der af de fem topsprintere havde det ringeste tog. Det har i hvert fald været et problem, at han i hverken UAE Tour, Paris-Nice eller Tour of Turkey har kunnet matche de mere velsmurte maskiner, og da han samtidig ikke selv har haft samme hurtighed som i 2016 og 2017, har han stadig sin første sejr i en klassisk massespurt til gode.

 

I dag sad den imidlertid i skabet. På 1. etape af Paris-Nice styrtede De Buyst nemlig, og da belgieren var tiltænkt rollen som Ewans sidste mand, har han været svært handicappet igennem hele foråret. Heller ikke i Tyrkiet, hvor De Buyst stadig var ude af form, fungerede det, og derfor kunne man have frygtet, at de skulle bruge flere etaper for at finde et samarbejde, der hidtil nærmest ikke er prøvet af.

 

Det blev det i dag, og testen blev bestået til UG. Først tog store, stærke Roger Kluge kontrol ved den røde flamme, og derefter viste Tosh van der Sande, at han også er en afgørende forstærkning, inden De Buyst trådte den hjem for The Pocket Rocket. Igen måtte Ewan ganske vist sande, at han stadig ikke har den fart, han havde, da han i 2017 lignede hurtigste mand i dette løb, men på baggrund af det fornemme kollektive show kan han i hvert fald se frem på de kommende etaper med tro på, at han har det hold, der kan kompensere for den manglende hurtighed.

 

Det burde FDJ også have. Sammen med Deceuninck er det nemlig Arnaud Demare, der har det på papiret bedste tog, men det så vi slet ikke i dag. Store Ramon Sinkeldam var nemlig som frygtet blevet tabt et sted ude i Appenninerne, og derfor var kaptajnen efterladt med den normalt ellers så stærke Jacopo Guarnieri til at køre sig frem. Det skulle vise sig at være for lidt i kamp mod den velsmurte Lotto-maskine, og da først han ikke kunne regne med sit stærke hold, var det klart, at Demare, der ikke har samme topfart som de hurtigste, på forhånd var slået. Efter et skuffende forår står sejrskontoen således stadig på et stort 0 for franskmanden, men det kan han forhåbentlig rette op på senere, hvis hans tog - inkl. Sinkeldam - i en mere teknisk finale kan sætte sig igennem.

 

Dagens helt store taber var Fernando Gaviria. Colombianeren lagde ellers ud som lyn og torden for UAE, ikke mindst i UAE Tour, hvor han suverænt satte folk som Viviani og Bennett til vægs på 2. etape. Siden da har det imidlertid knebet for manden, der ellers for to år siden dominerede dette løb, og efter den svage præstation i Tirreno og 2. pladsen bag suveræne Groenewegen i De Panne skal vi altså helt tilbage til slutningen af februar for at finde den sidste sejr. Og skal det ændres i år, skal der ske noget alvorligt, for i dag var han en skygge af sig selv i en spurt, hvor han ikke kunne gøre andet end desperat forsøge at holde Ewans baghjul og aldrig var i nærheden af blot at prøve at gå forbi sine værste rivaler.

 

Ligeså ærgerlig har Giacomo Nizzolo grund til at være, men det skyldes heldigvis ikke hans egne ben. For ham var det nemlig sort uheld, der satte ham ud af spillet, allerede inden spurten var lanceret, og dermed fortsætter den mørke sky, der har hængt over ham, siden han blev ramt af en drilsk knæskade i 2016, med at ødelægge hans karriere. Heldigvis er Giroen lang, men for sprinterne er mulighederne trods alt begrænsede. Og denne spurt, der kom efter en ganske hård dag, burde have tiltalt Nizzolo mere end nogle af de lettere etaper senere i løbet. Derfor var det i den grad en forspildt chance, som det i øvrigt var for Manuel Belletti, der ligesom Nizzolo var uheldig at punktere i den absolutte finale.

 

Derudover bekræftede sprinterne stort set det, vi allerede vidste. Med en 6. plads viste Davide Cimolai igen, at han virkelig er blomstret op efter skiftet til Israel Cycling Academy, men at han fortsat mangler den sidste topfart for at kunne true de bedste, selv efter en hård etape som denne. Ryan Gibbons fik en chance i Nizzolos fravær, men ligesom for Cimolai gælder, at han mangler den nødvendige hurtighed i en boulevardspurt som denne.

 

For de unge folk blev det ikke uventet for hårdt. Selvom Matteo Moschetti har imponeret med sin holdbarhed i år, og Giovanni Lonardi har haft en fornem sæson, måtte de sande, at en Giro-etape over 205 km med mere end 2000 højdemeter altså er noget andet end det, de kender fra tidligere. Mere forventeligt var det, at tonstunge Jakub Mareczko ikke sad med hjem, og for ham var det vigtigste vel at klare tidsgrænsen. Det lykkedes i denne omgang, og man kan så håbe, at det også lykkes den kommende uges tid, så han får en chance på de helt flade etaper på Po-sletten, inden han med sikkerhed må rejse hjem, formentlig på den første bjergetape.

 

Helt som forventet var det en relativt udramatisk dag for klassementsrytterne. For dem handlede det alene om overlevelse, og det gjorde de alle med opmærksom kørsel i den hektiske fase på nedkørslerne. Det lykkedes ganske vist - selvfølgelig - for den lidt klodsede Ilnur Zakarin at blive sat af på den sidste af disse, men heldigvis undgik han endnu en katastrofe ovenpå den triste start i går, og mod slutningen af etapen sad han meget opmærksomt helt fremme, så han kunne undgå videre problemer.

 

Lidt svar fik vi dog. Først og fremmest kan vi nu konstatere, at Ivan Sosa, der kun i sidste øjeblik blev hentet ind som erstatning for Gianni Moscon, vitterligt ikke har formen til at køre klassement, og med et lille tidstab igen i dag ligner han en mand, der skal forsøge at finde benene inden den bjergrige sidste uge, hvor han til gengæld burde have store muligheder for at vinde en etape og måske true min forhåndsfavorit, Giulio Ciccone, i kampen om bjergtrøjen. Mere overraskende var det, at Primoz Roglics løjtnant, Laurens De Plus, der kørte så fornem en enkeltstart i går, smed mere end 12 minutter. I skrivende stund er der ikke givet en forklaring, men forhåbentlig er der ikke tale om nogen alvorlig årsag. Naturligvis ville han aldrig have kunnet få plads til at køre klassement på egen hånd i et løb, hvor Jumbo sikkert for masser at gøre med at kontrollere, men det havde måske alligevel været meget praktisk at holde ham lidt inde i løbet lidt længere.

 

For Roglic selv var der heldigvis ingen problemer, og den stærke slovener kunne rulle over stregen som nr. 27 - i øvrigt blot det niende løb i år, hvor han ikke er endt i top 3 - og dermed sidder den lyserøde trøje fortsat på hans skuldre. Der er ganske gode chancer for, at han frivilligt vil aflevere den til en udbryder på en af de kommende mellemetaper, men det burde i hvert fald blive til endnu en dag i pink, for sprinterne har helt sikkert også kig på morgendagens første ”rigtige” sprinteretape i løbet.

 

Men måske gør Roglic klogt i at tage sig i agt. Vejrudsigten melder nemlig om noget for Italien så usædvanligt som kraftig vind, og derfor kan det være, at den på papiret eller så fredelige 3. etape slet ikke bliver så fredelig endda. Det betyder nu nok ikke noget for Ackermann, der så sent som i Gent-Wevelgem viste, at han elsker vind og positionskamp, og med den styrke, han viste i dag, er der al mulig grund til at tro, at han kan stå øverst på podiet igen i morgen. Og sker det, er han blot en enkelt sejr fra at matche Bennetts høst fra sidste år, så måske ender det med, at den kontroversielle beslutning fra sidste vinter slet ikke var så skidt endda. I dag savner de i hvert fald ikke deres irske supersprinter.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Adriatica Ionica Race(2.1) 23/07-28/07

Grand Prix Cerami(1.1) 25/07

Prueba Villafranca-Ordizi...(1.1) 25/07

VOO-Tour de Wallonie(2.HC) 27/07-31/07

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

Vind en Garmin Edge 830 cykelcomputer - værdi af 3.199 kroner.