Giro d’Italia 2015: Favoritterne

Fabio Aru (Astana): ***

Fabio Aru er siden sine dage som u23-rytter blevet betragtet som det næste største italienske etapeløbshåb. Allerede i sin anden sæson som professionel blev disse store forventninger indfriet. Aru imponerende med en tredjeplads i sidste års Giro d’Italia - Arus blot anden Grand Tour - og undervejs sikrede Aru sig også en flot etapesejr på Plan di Montecampione. At Aru var alt andet end et ’one hit wonder’ blev senere slået fast i Vueltaen, hvor Astana-rytteren i et endnu stærkere felt sluttede på en samlet femteplads, og hvor han endvidere sikrede sig to etapesejre.

Med disse resultater skrev Aru sig ind blandt feltets fremmeste etapeløbsryttere. Forventningerne var derfor store til indeværende sæson, men desværre kan der stilles spørgsmålstegn ved Arus form inden årets store italienske rundtur. Det blev ellers til en ganske nydelig topplacering i Volta a Catalunya, men siden da har Aru bøvlet med sygdom, med det resultat, at han ikke har haft mulighed for at finpudse formen i hverken Giro del Trentino eller Tour de Romandie. Dette behøver dog ikke være det store problem, for Giroens afgørende etaper ligger så relativt sent i løbet, at løbsrytme ikke burde blive noget problem.   

Vi er allerede nu bekendt med Arus styrker og svagheder. Den nu 24-årige rytter er en udpræget bjergrytter med et herligt vindergen. Aru er nemlig god til at gribe sin chance, når de andre store favoritter lurer på hinanden. Italienerens store svaghed er - som forventet - enkeltstarten. I sidste års Vuelta smed Aru næsten to minutter til Rigoberto Uran over 35 kilometers enkeltstart og i Giroen smed han lige under tre minutter til Uran over 42 kilometer. Der er godt nok kun én enkeltstart i årets Giro, men da den samtidig er på hele 59,2 kilometer, må man forvente, at Astana-kaptajnen er adskillige minutter efter sine formodede rivaler inden Giroens afgørende sidste uge. Selv hvis man går ud fra, at Aru fortsætter sin positive udvikling og derfor er blevet en endnu bedre bjergrytter, er det svært at forestille sig, at Aru vil kunne gøre op for det tab, han uden tvivl kommer til at lide på enkeltstarten.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Rigoberto Uran (Etixx-QuickStep): ***

Selvom Rigoberto Uran kun er 28 år gammel, så er det værd at bemærke, at colombianeren nu er i sin niende sæson som professionel. Mens Fabio Aru stadig er i et stadie, hvor man forventer fremgang og udvikling, så står det anderledes til med Uran, som nu er en velkendt størrelse.

Uran er en fantastisk stabil og alsidig etapeløbsrytter. Hans største styrke er enkelstarten, hvor han nu må betragtes blandt feltets absolutte specialister, især i Grand Tours. Selvom det ikke er blevet til ret mange sejre på det sidste, så har Uran faktisk en hæderlig afslutning, særlig i direkte kamp med andre bjergryttere. Derudover er Uran naturligvis en glimrende bjergrytter, og det er værd at huske, at Uran længe lå til at vinde sidste års Giro - altså lige indtil Nairo Quintana på lettere kontroversiel vis greb sin chance på den snerige kongeetape.

Rigoberto Uran er nu sluttet på Giro-podiet to gange i træk. Efter to andenpladser er spørgsmålet selvfølgelig, om Uran har, hvad der skal til for at vinde. Sandheden er nok, at kimen til en Uran sejr lidt lægger hinsides ham selv. Uran er stabil, han er dygtig, han kan det hele, men han er sjældent løbets bedste. I Tour de France-sammenhæng havde man det lidt på samme måde med Vicenzo Nibali: god, men næppe god nok. Men så skete det: De andre styrtede, Nibali greb sin chance, og sejren blev hans. I den forstand hverken kan eller behøver Uran ændre noget nævneværdigt for at komme i spil til sejren; han skal nok rettere mest håbe på, at alt går op i en højere enhed.  

Richie Porte (Team Sky): ****

Richie Porte har gang i en af de der sæsoner, som Team Sky-profiler har det med at have. Efter fine topplaceringer i Tour Down Under og Volta ao Algarve har australieren ramt en giftig stime af form, hvor det hidtil er blevet til sejre i Paris-Nice, Volta a Catalunya og Giro del Trentino.

Det er altså lidt som i 2012, hvor Bradley Wiggins vandt nærmest alle de etapeløb, han stillede op i. Året efter gjorde Chris Froome noget tilsvarende. I begge tilfælde var kronen på værket en samlet sejr i Tour de France. Det føles som om, Richie Porte er i gang med noget lignende. I forhold til stil har Portes sejre mest til fælles med Chris Froomes drømmesæson, for Porte har ikke blot været dominerende på enkelstarter, men mest af alt cementeret sine sejre i bjergene.

Når man skal vurdere Portes chancer i Giro d’Italia, er det i virkeligheden et spørgsmål om tro: Er Team Sky-manageren Dave Brailsford en profet, der kan forvandle vand om til vin? Sagen er nemlig den, at i GT-sammenhæng er Richie Porte vand. Hans palmares tåler i virkeligheden slet ikke sammenligning med fx Rigoberto Uran, for slet ikke at nævne Alberto Contador. Selvom Porte over flere år har været imponerende i ugelange etapeløb, så stammer Portes bedste GT-resultat fra hans debutsæson i 2010, hvor det blev til en syvendeplads i Giroen. Siden da har Porte mest af alt kørt som hjælperytter i de store etapeløb, og har langt fra været den mest stabile af Team Skys løjtnanter.

Nu får Porte sin chance. I virkeligheden burde et rationelt menneske ikke forvente det store af en 30-årige rytter, der aldrig har været i nærheden af podiet i en GT. Det burde ikke kunne lade sig gøre, men alligevel er man tilbøjelig til at tro, at Team Sky ved noget, vi ikke ved - akkurat som med Bradley Wiggins. 

Det handler altså lidt om tro: Kan Sky forvandle vand til vin? Pudsigt nok, så har en del af Team Skys forarbejde med Porte nemlig handlet om det præcis modsatte. I deres evige jagt på ’små fordele’ har Sky bedt Porte nedsætte sit alkoholindtag. Indtil nu har Team Skys træningsdogmer været medvirkende til, at Richie Porte har haft sin klart bedste sæson. Ja, man begynder helt at tro.

Alberto Contador (Tinkoff-Saxo): *****

Da det blev annonceret, at Bjarne Riis havde skrevet kontrakt med Alberto Contador, var det første man meldte ud, at man havde store planer. Planerne indebar ikke blot at vinde Tour de France - hvilket Contador allerede havde formået to gange - men at skrive historie. Planen var storstilet: Man ville vinde alle tre Grand Tours i én og samme sæson. For romantiske cykelfans var det svært ikke at lade sig forføre, for Riis og Contador forsøgte ikke blot at gå ’historien’ i bedene, men at overgå fortidens helte. Det var skørt, det var irrationelt og en smule usandsynligt, og derfor så fantastisk smukt. Det skønne lå i kontrasten: Moderne planlæggere har haft tilbøjelighed til at lægge et ensidet fokus på Tour de France, også kendt som Armstrong-doktrinen, som bl.a. stadig styrer Vicenzo Nibali og Team Skys forberedelser. 

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Det er aldrig lykkedes for Contador at indfri disse ambitioner, men spanieren går stadig med store planer. Selvom Bjarne Riis nu ikke længere er tilknyttet holdet, så støtter Oleg Tinkov projektet; jovist, hvis den russiske rigmands manifest for at reformere cykelsporten i den grad også ville fremme Tinkovs egne interesserer, så grundidéen stadig, at alle storryttere burde køre alle tre GrandTours.

Tidligere havde Tinkov således også finansielt forsøgt at lokke cykelsportens stjerner til at dyste med Contador. Chris Froome, Vicenzo Nibali og Nairo Quintana takkede i sidste ende nej til tilbuddet, hvilket kan læses på flere måder. På den ene side betyder det nok bare, at incitamentet ikke var stort nok; for langt de fleste ryttere og hold er Tour de France så vigtigt, at man ikke tør risikere at starte i Giroen (Armstrong-doktrinen). Samtidig skal det nok også ses som et udtryk for, at de andre frygter Contador; en anerkendelse af, denne ordning sportsligt ville styrke Alberto Contador, som dels har mere erfaring i at dette eksperiment, og som om noget er kendt for sin glimrende restituering.  

Det er kun blevet til én sejr til Contador i 2015, hvilket står i stærk kontrast til 2014, hvor spanieren atter manifesterede sig som en sand sejrsmaskine. Men Giro d’Italia er Contadors første store mål, hvorfor man ikke nødvendigvis skal lægge så meget i, at spanieren endnu ikke har været så flittig til at affyre sin velkendte ’pistoler’.

Contador har ikke lignet en mand i absolut topform, men det var nok heller aldrig planen; alt er nok, som det skal være. Contador skal først ramme noget der minder om topform midtvejs i årets Giro d’Italia. Som vi har beskrevet i vores rutebeskrivelse, så er ruten ikke nødvendigvis perfekt i forhold til at gennemføre en double, men det er ikke langt fra. Selvom der venter bjergafslutninger på både femte og ottende etape, så kan disse etaper ikke forventes at blive afgørende for det samlede resultat - dertil er de afsluttende stigninger simpelthen for lette. Ellers er ruten noget nær perfekt for Contador, der siden 2014 igen er begyndt at køre flotte enkelstarter, og som stadig ligner feltets bedste bjergrytter - specielt i et så relativet svagt felt som dette. Der er ingen brosten eller nogen etape i Strade Bianche-landskab. Det er en klassisk Giro, der afgøres i sidste halvdel.  

2014 var Contadors ’forsigtige’ sæson, hvor planen var endeligt at genvinde Tour de France. Det kom et styrt i vejen for, men han vandt siden Vueltaen. Det er værd at bemærke, at siden 2008 er Contador stillet til start i Giroen og Vueltaen fem gange til sammen, og hver gang har han vundet. Selvom de anstrengelser, som Contador gør sig i årets Giro kan vise sig problematiske, når vi når til Tour de France, så burde vejen være banet for, at Tinkoff-Saxo-kaptajnen samler atter en GT-sejr.

I virkeligheden er det mest interessante, hvad der sker, hvis Alberto Contadors vinder både Giroen og Touren. Der er mange herlige ting, man kan besynge ved Contador, men hans ambitionsniveau er nok det aller skønnenste. Selvom det i første omgang ’kun’ handler om at gentage Marco Pantanis bedrift, så kender vi efterhånden omfanget af Contadors ambition. Modsat visse konkurrenter, så bliver han simpelthen bare aldrig helt mæt; Contador er villig til at gennemgå uendelige mængder smerte og villig til at vinke farvel til tid med familien for at skrive historie. Historieskrivningen starter måske denne lørdag.  

Opsamling

*****: Alberto Contador

****: Richie Porte

***: Fabio Aru, Rigoberto Uran

**: Domenico Pozzovivo, Roman Kreuziger, Jurgen Van den Broeck, Leopold König

*: Ryder Hesjedal, Mikel Nieve, Przemyslaw Niemiec, Beñat Intxausti, Ion Izagirre, Ilnur Zakarin

Læs desuden om Giroens outsidere her og podiekandidater her.