Giro d'Italia: Cykelløb for manden på gulvet

nullFor en del år siden var der på den danske rockscene et band med det tankevækkende navn ”Hvis det er tirsdag, så er det belgiere”. Det var der mange, der ikke forstod den dybere mening med. På lørdag den 6. maj står vi i situationen, hvor ”Hvis det er Giro d’Italia, så er det i Belgien”. Og skulle der være nogen, der undrer sig over, hvorfor Giro d’Italia pludselig starter i Belgien, så kommer svaret her.

Det handler om kul
Efter 2. verdenskrig sluttede i 1945 var den belgiske kul produktion, som klart var centreret i Wallonien dvs. den fransktalende del af Belgien, faldet drastisk. Før krigen var kul udvinding en af landets største indtægtskilder, og næsten 140.000 minearbejdere sørgede hver dag for, at ”det sorte guld” kom op til overfladen og havnede i højovne i industrien og på ildstederne i de små hjem over hele Belgien og desuden i store dele af Europa.

Krigen betød, at omkring 50.000 af minearbejderne ikke vendte tilbage til deres arbejdspladser. Og da den belgiske regering betragtede kul produktionen som et meget væsentligt element til at få sat gang i rekonstruktionen af det krigshærgede land, da kullet dengang var meget tæt forbundet med den industrielle produktion – så havde belgierne et stort problem: Kul produktionen skulle sikres for enhver pris. Men hvordan?

Man prøvede først med at forbedre arbejdsforholdene i minerne. Dernæst satte man lønnen op. Men alligevel viste det sig umuligt at skaffe tilstrækkelig lokal arbejdskraft. Hvorefter Belgien greb til den gamle formel, som også Danmark udnyttede til fulde i 60’erne med tyrkerne: Man importerede arbejdskraft fra udlandet. Og i 1946 tegnede Belgien en bilateral aftale med Italien om import af italiensk arbejdskraft fra fattige områder med lav beskæftigelse.

Vellykket integration
I dag er italienerne den største immigrantgruppe i Belgien og består af næsten 300.000 mennesker. I de sidste tre årtier er ca. 25 % af alle udlændinge, der har ansøgt om belgisk statsborgerskab, fra Italien. Minerne er lukket for længst, men italienerne er blevet, har skiftet erhverv og er i de fleste tilfælde klatret højere op af den sociale rangstige. De er blevet en perfekt integreret befolkningsgruppe. I så høj grad, at Walloniens nuværende premierminister hedder Elio DeRupo og dermed selvfølgelig er af italiensk herkomst. Måske kunne vi lære noget af det her i Danmark?

Én af de ting, som de fattige italienere tog med sig til Belgien efter krigen, var deres kærlighed til cykelsport. Og i belgierne fandt de ligesindede, der delte deres passion. Det er måske én af grundende til den vellykkede integration?

”Giroen gør os til vindere”
”Selv om italienerne i Wallonien ikke længere udgør samfundets laveste socialgruppe, så styrker Giroens tilstedeværelse i landet alligevel vores selvforståelse”, udtalte den italienske konsul i Liege, Marco Riccardo Rusconi, forleden til Sportwereld.be.

”Det viser, at vi kan vinde. Primært i overført betydning, hvor det illustrerer den italienske befolkningsgruppes succes i det belgiske samfund. Da Gino Bartali og Fausto Coppi vandt Tour de France i slutningen af 40’erne og starten af 50’erne, havde det enorm betydning for de italienere, der nødtvungent var emigreret til Frankrig. De italienske vindere gjorde manden på gulvet stolt af sin herkomst. Om det så bliver en italiener, der vinder Giroen i år? Det vil tiden vise. Men vi kan alle se, at ryttere som Basso, Cunego og Bettini er i storform og klar til at kæmpe”.

Rusconi kan sagtens få øje på flere belgisk/italienske aspekter: ”QuickStep er et af verdens bedste hold. Og det består af belgiere og italienere. Det samme gør Landbouwkrediet/Colnago rent sponsormæssigt, og Colnage bygger fremragende rammer. Du kan sagtens købe billigt cykelskrot fra Taiwan eller Kina, men du kan ikke vinde løb på det. De italienske og belgiske produkter – cykler, tøj og andre ting – er nok dyrere. Men det er også kvalitet”.

En gestus til italienere i udlandet
Girostarten og de 4 etaper i Wallonien er kommet i stand som en gestus fra løbsarrangørerne til deres landsmænd i Belgien. Ligeledes har provinsregeringen i Liege ydet en stor indsats i samme forbindelse. Og efter konsulens mening betyder den betragtelige afstand fra Belgien til Italien ikke noget afbræk i løbet.

”Cykelsport er et fremragende bindemiddel. Også på andre måder. Alle italienere elsker cykelløb. Og i modsætning til fx tennis og formel 1, så er cykelsport en sport for folket, og jeg ser klart Giroen som formidler af et socialt budskab”, siger den kun 30-årige Rusconi, der ikke selv har deltaget i at stable arrangementet på benene.

Den unge konsul er dog en benhård cykelfanatiker fra Milano området. Og selv om han ejer en rigtig god racer er det et godt stykke tid siden, den har været udenfor.

”Jeg har været ude at cykle med Eddy Merckx et par gange. Han er den største af alle. Og han taler for øvrigt italiensk med milanesisk accent ligesom jeg. Jeg vil gerne ud at cykle igen. Men jeg er italiener, så jeg venter på, at solen kommer frem. Og jeg synes, at vi har ventet rigeligt længe her i 2006”.

Men vejudsigterne for weekenden i Belgien er gode. Ligesom i Danmark kan vi forvente op til 20 grader og sol fra en skyfri himmel. Så mon ikke vi vil få tusindvis af belgisk/italienske cykelfans at se langs med gaderne i Seraing?