Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Giro d'Italia: Favoritterne

Giro d'Italia: Favoritterne

05. maj 2009 20:480

Årets første store etapeløb starter på lørdag, når Giroen starter på den lille ø, Lido di Venezia, uden for kanalernes by, Venedig i det nordøstlige Italien.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Forude venter der rytterne et forrygende cykelløb for arrangørerne har valgt at fejre de 100 år med et spektakel af et løb, hvor en række lokaliteter skal vise ikke blot cykelhistorien, men også den italienske kulturarv.

Midt i det hele står selvfølgelig cykelløbet og de ryttere, der skal konkurrere om sejren i Giroen. Mange hold har valgt at bakke op omkring fødselsdagen ved at sende deres stærkeste ryttere til løbet og feltet har næppe været stærkere de sidste 15 år. Feltet.dk har som led i optakten til Giroen valgt at kigge nærmere på løbets ti største favoritter og givet dem karakterer på en skala fra 1 til 5, hvor rytteren med de fem stjerner er løbets største favorit.

Mens der i morgen vil komme en artikel om løbets største favoritter vil nærværende kigge nærmere på de fem ryttere, der har fået én eller to stjerner i favoritværdigheden, de ryttere, der med rette kan kaldes løbets outsidere. Mange ryttere har i denne sammenhæng været overvejet, men i den endelige version er der ikke blevet plads til den tidligere vinder af Giroen Stefano Garzelli, den tidligere vinder af bjergtrøjen i Tour de France, Mauricio Soler og andre store navne som Janez Brajkovic, Christian Vande Velde og Marzio Bruseghin.

Lance Armstrong (Astana): *
I bunden af outsiderfeltet finder vi den tidligere syvdobbelte vinder af Tour de France, Lance Armstrong. Det burde ikke være nødvendigt at introducere ham yderligere for Armstrong er naturligvis kendt verden over som sin generations bedste cykelrytter, en specialist i bjergene og i kampen mod uret og en mand, der sjældent var uheldig og som aldrig havde en dårlig dag. Den perfekte etapeløbsrytter.

Sådan var det i hvert fald i 2005, hvor Armstrong stoppede sin karriere. Han sluttede på toppen efter sejren i Touren foran Ivan Basso, hvor man dog anede at han ikke var så suveræn som tidligere. Måske sluttede han i virkeligheden på det rette tidspunkt, så han undgik de ydmygende nederlag som tidligere store mester som Bernard Hinault og specielt Miguel Indurain led i deres karrieres efterår. Omvendt efterlod det nok også noget uafklaret i Armstrongs karriere og det er i virkeligheden nok det, der er den største motivation for comebacket.

Projektet startede i Australien i januar og siden i Tour de California, hvor han sluttede på en godkendt 7. plads, hvor han viste at der stadig er noget tilbage i benene. Samtidig var det også en tydeligt forandret Armstrong, der stillede til start en hel del tungere end for fem år siden og projektet blev ikke gjort lettere af, at han styrtede i Vuelta Castilla y Leon og måtte udgå med et brækket kraveben. Nu var det ikke kun et spørgsmål om han kunne klare sig i Giroen, men i lige så høj grad om han overhovedet kunne komme til start.

Til start kommer han selvom der tilsyneladende et lidt problemer med at få betalt regningerne hos Astana, men der er ingen tvivl om at styrtet har sat Armstrong alvorligt tilbage og det rejser seriøse spørgsmål ved om han overhovedet kan gennemføre Giroen. Når han alligevel er nævnt her, er det fordi at man aldrig skal lade sig overraske af Texaneren, der kan træde i karakter når som helst. Han vil få det svært i de højeste bjerge, hvor indsatsen i det lille etapeløb Tour de Gila ikke var mere end godkendt, men til gengæld kan han blive en faktor på løbets to enkeltstarter og så er det ikke umuligt at det stærke Astana-mandskab vil forsøge at køre ham i lyserødt allerede på 1. etape, selvom konkurrencen for særlig Garmin-Slipstream bliver hård.

Selv hvis det ikke skulle lykkes, så er det uomtvisteligt at Armstrong i form af sin blotte tilstedeværelse kaster et helt andet lys over Giroen og den samlede sportspresse vil frådende følge med i de daglige udfordringer.

Gilberto Simoni (Serramenti): *
Man kunne argumentere for at den tidligere dobbelte vinder af Giro d’Italia, italieneren Gilberto Simoni alene på grund af sin fortid burde rangeres højere end i bunden af outsiderne til sejren for han har trods alt vist hvad der skal til for at vinde løbet. På den anden side er Simoni efterhånden blevet 37 år og det er snart tre år siden han sidst kørte på podiet i Giroen.

I forhold til Simonis tidligere præstationer var Giroen sidste år under standard og det skal blive spændende at se om det var et udtryk at alderen endelig har indhentet Simoni eller om han stadig har mere tilbage i sig. Simoni kan finde trøst og motivation i, at han faktisk sad med helt til slut sidste år, hvor to sammenbrud på den 19. og 21. etape hindrede ham i at slutte på podiet. Bemærkelsesværdigt nok kørte han årets bedste etape mellem de to dårlige etaper og det kun var den dopede Sella, der forhindrede ham i at tage sejren på den sidste store bjergetape til Tirano.

Kampen mod tiden bliver Simoni store problem for selvom han næppe taber mange minutter på hverken den første holdtidskørsel og den korte afsluttende etape i Rom, så venter der også 60 kilometer kuperet enkeltstart midtvejs i løbet. Simoni er meget uforudsigelig i Giroens enkeltstarter, hvor han på sine gode dage kan køre i top 15, mens han på sine dårlige dage kan tabe et helt etapeløb på gulvet. Man må håbe for Simoni at han får skruet de rigtige ben på om morgenen for ellers bliver det en grim dag.

Det der til gengæld taler for Simoni er, at han virker i bedre form i år end på samme tidspunkt sidste år, hvilket han blandt andet beviste i Giro del Trentino, hvor han sluttede på den samlede 6. plads. Han har samtidig masser af hjælp i bjergene fra sit Serramenti-mandskab, der udover Simoni også har Michele Scarponi på holdet, men som omvendt må undvære sin nok største stjerne, Davide Rebellin, efter at denne er blevet taget for doping ved de Olympiske Lege.

Joaquin Rodriguez (Caisse d’Epargne): *
Måske er det en fejltagelse at nævne Joaquin Rodriguez blandt løbets ti største favoritter for den lille spanier er først og fremmest kendt som en specialist i de lange endagsklassikere, hvor han senest beviste sine kvaliteter med en 2. plads i Liège – Bastogne – Liège.

Med en samlet 6. plads i Vueltaen beviste han omvendt også at talentet rummer mere end blot de lange endagsløb. På trods af at han hele løbet passede på sin holdkaptajn Alejandro Valverde, imponerede han hele løbet igennem og særligt på etapen til Alto d’Angliru, hvor han sluttede som nummer tre, få sekunder efter sin holdkaptajn. Denne etape fortæller meget godt historien om Joaquin Rodriguez, hvis to mest kendte cykelmæssige kvaliteter er sit eksplosive antrit på meget stejle stigninger og så sin utrolige offervilje for sin holdkaptajn Alejandro Valverde, der i de spanske medier trækker de store overskrifter.

Derfor bliver det også spændende at se Rodriguez i aktion lidt uden for sine vante omgivelser. Han var allerede med i Giroen sidste år, hvor det blev til en respektabel 17. plads, men det virkede som om, at han mod slutningen af året tog det skridt frem, der gør at han skal regnes blandt outsiderne. Ruten er nu ikke voldsomt godt skruet sammen for den snart 30-årige spanier, der trives bedst på etaper med kun én benhård stigning til sidst. Mens der ikke er mange taper, der indeholder mere end ét stort bjerg i årets Giro, så er slutbjergene i flere tilfælde meget lange, hvilket ikke tiltaler en eksplosiv rytter som Rodriguez. Herudover kan han forventes at blive massakreret på løbets lange enkeltstart, der godt nok et kuperet, men hvor stigningerne på ingen måde giver Rodriguez en fordel i forhold til en rytter som Leipheimer.

Det mest interessante ved Rodriguez bliver at faktisk at se om han overhovedet jagter en topplacering klassementet eller om han i stedet vil gå efter etapesejre. Blandt andet ligger etapen i Bologna helt perfekt til Rodriguez og det kunne være en idé at satse målrettet på den i stedet for at slutte i top 10. På den anden side er der frie hænder på et Caisse d’Epargne-mandskab, der virker uden specifikke mål for Giroen og så kunne det være muligheden for en gangs skyld at træde ud af Valverdes skygge, hvilket i karrieremæssigt henseende kunne være en smart idé med tanke på hvad der venter Valverde forude.

Franco Pellizotti (Liquigas): **
I flere år var det forventet at Franco Pellizotti ville springe ud som en af Italiens store etapeløbsryttere, men efterhånden som tiden gik så det ud til at talentet aldrig ville få mulighed for at folde sig helt ud. Sidste år skete det endeligt og Pellizotti sluttede på en flot, men også ærgerlig 4. plads blot 2 sekunder fra podiet, efter at have vundet en meget smuk etapesejr på den benhårde bjergenkeltstart til Plan de Corones.

I år skal han endelig træde op på podiet, men inden sæsonstarten måtte Pellizotti sluge endnu en bitter pille, da holdet valgte at tage superstjernen Ivan Basso ind efter at han havde afsonet sin 2-årige udelukkelse for forsøg på doping. Rollefordelingen på Liquigas er ifølge holdet selv fuldstændig åben mellem Basso og Pellizotti, men alligevel fornemmer man at det italienske hold mest satser på at Ivan Basso som holdkaptajn. Surt for Pellizotti, men nok meget forståeligt, idet Basso er et langt større navn blandt de italienske fans, der for en stor dels vedkommende har en meget tilgivende hukommelse.

Det betyder ikke at Pellizotti er uden chancer. For det første er det stadig usikkert hvor Bassos grænser går i de store etapeløb og for det andet starter Giroen med så mange hårde etaper, at Pellizotti kan være heldig og komme af sted i et stort udbrud, der kan åbne løbet fuldstændigt. Desuden er han ikke låst i starten af løbet og så gælder det egentlig bare om at slå til på de første bjergetaper og vise Basso, hvem der skal køres for. Har han imidlertid ikke fået et godt forspring inden den store enkeltstart, kan han nok forvente at blive sat på plads af flere at løbets store favoritter og så er det en Pellizotti i hjælperens rolle, der bliver resultatet resten af Giroen.

Der er således mange spørgsmål, der kræves besvaret inden Pellizotti for alvor kan regnes som storfavorit. Indtil videre har han ikke besvaret et eneste af dem i foråret og man kan frygte, at han ikke er klar fra start af, hvilket er et alvorligt problem. Han skuffede i Giro del Trentino, hvor han på bjergetaperne ikke lignede en rytter, der skulle kæmpe om andet end overlevelse i Giroen og selvom han inden starten har haft endnu to ugers til at optimere formen, så er det tvivlsomt om han kan have nået så meget.

Denis Menchov (Rabobank): **
Det vidner noget om styrken i feltet, at Denis Menchov ikke nævnes blandt de helt store favoritter. Russeren er ellers noget nær den komplette etapeløbsrytter, der bare ser ud til at mangle det sidste i de løb, hvor konkurrencen er størst.

I forrige sæson valgte Rabobank at lade Menchov stille til start i Giro d’Italia i håb om at Menchov endelig ville ramme topformen i Tour de France. I flere år havde holdledelsen set Menchov floppe i Touren for så bagefter at dominere i Vueltaen og det var den cyklus som mandskabet gerne ville lave om. Projektet blev en moderat succes for Menchov sluttede på podiet i Touren (efter udelukkelsen af Bernard Kohl), men det var et løb, hvor Menchov aldrig var i nærheden af hverken en etapesejr eller i at true i klassementet. Det mest interessante var at Menchov faktisk også gjorde det glimrende i Giroen, hvor han sluttede som nummer fem, igen som i Touren ved hjælp af stabile, men uspektakulære præstationer i bjergene.

I sine yngre år var Menchovs største problem at han altid havde en dag, hvor han ikke havde benene, men det ser ud til at være løst nu, især fordi Menchov på det seneste har vist en god forståelse af sine egne grænser. Et fantastisk eksempel på dette var i Touren på etapen til Alpe d’Huez, hvor Menchov i starten kørte med i Sastres angreb, for derefter at falde fra og blive sat fra favoritgruppen. Tidligere havde dette betydet et totalt sammenbrud for Menchov, men på denne etape viste Menchov sit nye jeg og fik reguleret farten så han kom op til favoritgruppen igen (uden at kunne gøre noget ved Carlos Sastre).

Det store spørgsmål ved Menchovs deltagelse i Giroen er hvor meget han egentlig går efter sejren. Der er næppe tvivl om, at han gerne vil være med hvor det sner, men samtidig sidder man også med fornemmelsen af, at det i virkeligheden er Tour de France han satser på. Efter en god start på året med sejren i Vuelta a Murcia, har resultaterne manglet på det seneste og præstationen i Tour de Romandie var ikke mere end godkendt. Med tanke på at bjergene begynder tidligt i Giroen kunne man godt have tænkt sig en Menchov, der allerede havde prøvet sig af i optakten. Herudover taler det ikke til Menchovs fordel at Rabobank ikke prioriterer løbet særligt højt, hvilket kan aflæses af opstillingen, der kun indeholder Laurens Ten Dam som kompetent og pålidelig hjælp i bjergene.

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx
DEL
INFO
Franco Pellizotti
Nyheder Profil Resultater Statistik
Joaquim Rodriguez Oliver
Nyheder Profil Resultater Statistik
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?