Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Giro d´Italia korte - 20. maj 2006

Giro d´Italia korte - 20. maj 2006

20. maj 2006 10:240
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Damiano Cunego: Tror ikke længere på det
- Selle Italia: Rujano sagen et mysterium for holdet
- José Rujano: Jeg var gennemkold
- Gerolsteiner: Der kommer andre chancer
- Leonardo Piepoli: Simoni havde givet lov
- Ivan Basso: Jeg ville ikke tage nogen risici
- Billeder: 13. etape
- Paolo Tiralongo: Frygter våde veje
- Ivan Basso: Klar til hvad som helst
- Euskatel-Euskadi: Laiseka ud med brud på knæskallen
- Michael Rogers: Også udgået
- Robbie McEwen: Udgået
- CK Aarhus: Præsenteret på Århus Cykle Bane

De korte nyheder opdateres løbende



Damiano Cunego: Tror ikke længere på det


Hele løbet igennem har Cunego tabt tid, men hver gang har han udtalt, at Giroen først startede fra i dag af, og at han stadigvæk troede på sejren. Men med endnu et nederlag til Basso på dagens etape, er den sidste gnist forsvundet.

”Det var en meget hård etape, og nu har jeg opgivet at vinde Giroen. Jeg havde en dårlig dag, så nu må jeg tage det med ro,” udtalte Cunego til pressen efter etapen.

Cunego har dog ikke opgivet et avancement. ”Der er stadigvæk nogle meget hårde etaper tilbage, så måske noget kan blive ændret.”

Tilbage til toppen



Selle Italia: Rujano sagen et mysterium for holdet


Som man kan læse under denne korte, valgte Rujano i dag at udgå fra Giroen, men hele sagen er ifølge Selle Italias manager, Gianni Savio, et mysterium.

”José sagde af han følte sig dårlig og at han ikke kunne bremse, så han ville gerne stoppe. Det at han er udgået, er også et mysterium for mig,” udtaler Savio til Tuttosport.

Tilbage til toppen



José Rujano: Jeg var gennemkold


Venezuelaneren José Rujano fra det lille Selle Italia hold, som sidste år blev treer i Giroen angreb på dagens sidste stigning, men 3 km før mål valgt han at udgå.

Rujano angreb på dagens sidste stigning, 18 km før mål, og lå et par kilometer alene i de elendige vejrforhold, indtil han blev hentet af blandt andet Ivan Basso og flere af de andre podiekandidater. På nedkørslen valgte han så at stå af cyklen. Forklaringen til det undrende hold lød efterfølgende på, at han simpelthen var gennemkold. Den forklaring bliver dog mødt med tvivlen.

"En sort plet på sydamerikanerens karriere, som sidste år vandt sig mange tifosi," kommenterer Gazzetta dello Sport den særprægede beslutning.

Forklaringen skal formentlig også findes et helt andet sted. Rujano lå længe i kontraktstrid med sit nuværende hold, og efter meget frem og tilbage blev man enige om en ordning, hvor han skulle køre for Selle Italia i Giroen, inden han pr. 1. juni skifter til belgiske Quick Step, som han så skal køre både Tour de France og Vuelta for.

Før dagens etape lå han på en samlet 17. plads, 9:19 minutter efter Ivan Basso.

Tilbage til toppen



Gerolsteiner: Der kommer andre chancer


Matthias Ruß var med en 43. plads bedste rytter fra det tyske Gerolsteiner hold, som altså ikke spillede den store rolle på dagens etape. Alligevel var sportsdirektør Christian Henn godt tilfreds med sine ryttere.

"Da det rigtigt gik løs, sad Matthias med et langt stykke. Det var godt," udtalte Christian Henn om præstationen, mens han lakonisk berettede om vejrforholdene på stigningen. "Det regnede i en køre. På toppen var der fem grader og der lå stadig sne."

Efter dagens strabadser, som altså ikke gav det store resultat til holdet, koncentrerer man sig nu i stedet om de forestående opgaver i det italienske. "Der kommer andre etaper, hvor vi endnu engang vil forsøge os," erklærede Henn afslutningsvist.

Tilbage til toppen



Leonardo Piepoli: Simoni havde givet lov


Da Team CSC og især Ivan Basso på dagens sidste stigning satte de andre favoritter under pres, viste Leonardo Piepoli sig at være den eneste som kunne følge med. Halvvejs oppe ad stigningen sad Piepoli sammen med Basso og holdkammeraten Gilberto Simoni. Men ved en af Basso’s angreb, blev Simoni nødt til at slippe. Overraskende blev Piepoli siddende ved Basso, i stedet for blive ved sin kaptajns side. Men det viste sig at være en aftale mellem de to ryttere.

”Simoni fortalte mig her til morges, at hvis jeg havde benene til at vinde, skulle jeg køre efter det. Så det var det, jeg gjorde” udtalte Piepoli efter etapen til pressen.

Selvom Piepoli har vist sig at være den eneste, som kan følge Basso i bjergene, og han nu er avanceret til en 22. plads i den samlede stilling, står han nu udelukkende til Simonis rådighed.

”Mit arbejde er at hjælpe Simoni og det er jeg glad for. Så på de næste etaper, inklusiv etapen til Plan de Corones, vil jeg hjælpe Simoni til den bedst mulige position i den samlede stilling.”

Piepoli tror stadigvæk at Simoni kan ende på podiet. ”Jeg ser Basso, Simoni og Savoldelli på podiet. Savoldelli ser ikke god ud, men han kæmper sig altid tilbage.”

Tilbage til toppen



Ivan Basso: Jeg ville ikke tage nogen risici


På en dag hvor Basso endnu engang tog meget tid til sine nærmeste konkurrenter, til den samlede sejr, lod han med vilje Leonardo Piepoli tage sejren, da det hele skulle afgøres på den afgørende nedkørsel mod mål.

”Jeg følte mig igen godt kørende, og jeg var klar over, at jeg havde mulighed for at tage yderligere tid. Nedkørslen var spejlglat, og jeg tog ingen unødige risici, for jeg var ikke interesseret i at havne i grøften i forsøget på også at vinde etapen,” udtalte Basso efter etapen.

Basso fører nu med hele 3.27 ned til Gutierrez og 5.30 til Savoldelli, hvilket han naturligvis er tilfreds med.

”Overordnet er jeg meget tilfreds med den måde dagen forløb på, og det var vigtig at udnytte, at jeg havde benene i dag, for jeg venter mig mange angreb fra mine konkurrenter på de kommende etaper.”

Det eneste som ærgrede Basso efter etapen, var, at han ikke tog sin jakke på under nedkørslen, da han var meget kold, da han kom i mål

Tilbage til toppen



Billeder: 13. etape













Foto: Sirotti


Tilbage til toppen



Paolo Tiralongo: Frygter våde veje


Lampres Paolo Tiralongo udtaler forud for dagens etape i Giro d'Italia, at han frygter, hvis der bliver våde veje på den stejle nedkørsel til dagens målby.

"Der er 10 hårde kilometer, og du bliver nødt til at være i god form for at klare den bedst muligt. Når du runder toppen er der en stejl nedkørsel indtil målstregen, jeg håber ikke at vejene er våde."

Tilbage til toppen



Ivan Basso: Klar til hvad som helst


Selvom Ivan Basso ser ud til at sidde trygt på Giro-tronen, så føler han sig endnu ikke selv for sikker på sejren.

”Nogle af mine konkurrenter har allerede sagt, at nu kører de kun for at blive nummer to i Giroen,” sagde Basso efter etapen til Ekstra Bladet. ”Men det stoler jeg ikke på. Gilberto Simoni, Damiano Cunego og Savoldelli er store mestre og altid farlige. Jeg er sikker på, at de vil gøre livet vanskeligt for mig.”

Bjarne Riis forventer en gentagelse af 8. etape, hvor den italienske kaptajn på Team CSC satte alle konkurrenterne på stigningen. ”Forskellen er bare, at det er hårdere denne gang. Stigningen er mere ensartet, værre og længere,” siger Bjarne Riis til BT og anser efterhånden Tom Danielson (Discovery Channel) som den største konkurrent til den samlede sejr. ”Når vi kommer til de værste bjerge, har han en fordel, fordi han er sådan en lille skid.”

Tom Danielson er inden dagens etape 5.38 min. efter Ivan Basso i den samlede stilling.

Tilbage til toppen



Euskatel-Euskadi: Laiseka ud med brud på knæskallen


Den baskiske Euskatel-rytter Roberto Laiseka, som styrtede i begyndelsen af fredagens 12. etape og måtte udgå, pådrog sig ved styrtet brud på højre knæskal. Han blev kørt på hospitalet i Pisa, hvor der blev lagt gips på det skadede knæ, og en senere undersøgelse skal nu afgøre, om bruddet kræver operation.

Tilbage til toppen



Michael Rogers: Også udgået


Den tre-dobbelte enkeltstartsverdensmester Michael Rogers har ligesom Robbie McEwen og Serrano valgt at stå forud for dagens bjergetape i Giro d´Italia.

Tilbage til toppen



Robbie McEwen: Udgået


Den australske sprinter, og indehaver af pointtrøjen i Giro d´Italia, valgte forud for 13. etape at udgå af løbet. Allerede inden løbets start fortalte Davitamon-Lotto rytteren at han ikke ville gennemføre løbet og efter lidt problemer med allergi har han nu valgt at udgå. Paolo Bettini (Quick Step-Innergetic) har nu overtaget point-trøjen.

Ligeledes har Liberty Seguros-rytteren Marcos A. Serrano Rodriguez valgt at udgå af løbet.

Tilbage til toppen



Bjarne Riis: Basso kommer alene i mål


Tiltroen til sit es, Ivan Basso, mangler bestemt ikke noget, når man spørger Bjarne Riis. Den danske team-ejer er ikke i tvivl om, hvem der tager sejren på dagens etape.

”I morgen (lørdag, red.) vil konkurrenterne angribe. Og senere vil de blive sat én efter én. Og så vil Ivan køre i mål alene på toppen,” siger han således til Jyllands-Posten og understreger, at Basso fortsat skal hente tid når der er mulighed for det.

Bjarne Riis forventer, at der skal holdes godt øje med Tom Danielson på en sådan stigning som feltet i dag skal forcere. ”Det samme gælder Simoni (Saunier Duval), men han er trods alt allerede syv minutter efter.”

Etapen byder på en hård opstigning til Colle San Carlo, men slutter først efter en nedkørsel til La Thuile.

Tilbage til toppen

DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Simac Ladies Tour(2.WWT) 08/10-13/10

Tour of IRAN (Azarbaijan)(2.1) 06/10-10/10

Tour de Kyushu(2.1) 11/10-14/10

Il Lombardia(1.UWT) 12/10

Chrono des Nations(1.1) 13/10

Hong Kong Cyclothon(1.1) 13/10

Trofeo Baracchi(1.1) 13/10

Tour of Chongming Island(2.WWT) 15/10-17/10

Gree-Tour of Guangxi(2.UWT) 15/10-20/10

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger