- Gilberto Simoni: Skuffet - men ser frem til i morgen
- Manuel Garate: Voigt er en stor mester
- Ivan Basso: En følelsesladet dag
- Gerolsteiner: Fik det bedste ud af situationen
- Jens Voigt: Skal jeg vinde skal jeg være stærkest
- Jan Ullrich: Ville ikke overanstrenge sig
- Billeder: 19. etape
- Ivan Basso: Nyfødt dreng giver ekstra motivation
- Bjarne Riis: Det værste venter
- Liberty Seguros: Fortsætter som hidtil -opd.
- Francesco Moser: Basso 100 gange bedre
- Phonak: Forsvarer samlet niendeplads
- Marzio Bruseghin: Schumacher var bare bedre
- Ag2r: John Gadret brækkede kravebenet
- Feltet.dk: Følg 19. etape af Giroen
De korte nyheder opdateres løbendeGilberto Simoni: Skuffet - men ser frem til i morgen
Selvom Simoni viste god form på dagens etape, og kom i mål som første mand blandt favoritterne - med Basso lige efter sig - var han alligevel skuffet efter etapen.
”Mit hold arbejdede hårdt for mig, så jeg enten kunne vinde etapen, eller i det mindste give mig et større forspring i kampen om tredje pladsen. Men med alle de stigninger i dag, havde jeg kun få ryttere med fremme til sidst, så vi kunne ikke gøre nok. Det er sandt at vi kom tæt på, men det virker lidt nytteløst lige nu,” udtalte Simoni til pressen efter løbet.
Selvom Simoni nu ligger rimeligt sikker på løbets tredjeplads, håber han stadigvæk på en etapesejr i morgen.
”Den bliver hårdere end dagens etape, og jeg vil sikkert se, om jeg kan vinde den.”
Tilbage til toppen
Manuel Garate: Voigt er en stor mester
“Selvom jeg ikke har haft gode ben i år, tog jeg chancen i dag og det lykkedes,” således udtalte Garate på pressekonferencen, efter at han havde vundet en flot sejr.
Afslutningen på dagens etape blev dog en smule tam, da Jens Voigt valgte ikke at køre om sejren, men lade Garate nyde sejrens sødme. Allerede da Garate og Voigt satte de to Lampre-Fondital ryttere med syv kilometer til mål, havde Voigt sagt til Garate, at han ikke ville køre om sejren, så Garate kunne selv bestemme tempoet op til mål. En gestus som Garate var lykkelig over bagefter, og som på ingen måde pillede ved hans glæde.
”Jeg kørte godt, og angreb tidligt på den sidste stigning, men Voigt var stærkere end mig. Heldigvis er han en stor personlighed, og han havde bemærket, alt det arbejde mit hold havde ydet på hele etapen, og sagde til mig, at jeg skulle køre. Han sagde yderligere, at vi var de bedste, og at jeg havde fortjent at vinde.”
Voigt har dermed reddet sig endnu en ven i det professionelle cykelfelt. ”Jeg vil aldrig glemme hvad han gjorde, han er en stor mester,” sluttede Garate af med.
Garate har kun vundet fem sejre i sin karriere, men de har alle været i store løb. En etapesejr i Vueltaen, en i Schweiz Rundt, en i Giro Del Trentino, et spansk mesterskab og nu sejren i Giroen.
Tilbage til toppen
Ivan Basso: En følelsesladet dag
Ivan Basso blev i nat far for anden gang. Det fik den italienske Team CSC rytter til i morges at proklamere, at han ville hente sejren på dagens etape. Det skete som bekendt ikke da en større udbrydergruppe fik lov at holde hele
vejen til mål. Men det gjorde ikke dagen mindre følelsesladet for Team CSC rytteren.
”Det har været en fantastisk dag for mig og min familie. Jeg må indrømme, at det har været en helt speciel følelse at sidde midt i en stort cykelløb med førertrøjen på, og så vide, at min kone har bragt et barn til verden. Jeg er meget lykkelig i de her dage, og jeg har meget at glæde mig over,” sagde Ivan Basso efter dagens etape.
Den førende rytter i klassementet får dog allerede i morgen en god mulighed for at tage sejren for den lille ny søn. ”Nu venter der en hård dag i morgen, men det er klart, at jeg i øjeblikket kører med et overskud, og et hold som alle som er i stand til at lave fantastiske ting”, sagde den nybagte.
Tilbage til toppen
Gerolsteiner: Fik det bedste ud af situationen
Med Matthias Ruß som bedste rytter på en 60. plads var der ikke tale om noget prangende resultat, men det var heller ikke ventet.
"Matthias kørte god tog fik virkelig det bedste ud af situationen," udtalte sportsdirektør Christian Wegmann efter den krævende 19. etape af årets Giro. Ingen af det tyske holds ryttere kan hamle op med Ivan Basso og de øvrige favoritter, når det gælder klatrefærdigheder.
På nær en enkelt rytter, lykkedes det også at få alle mand i mål. "Alle er kommet med i mål, på nær Volker Ordowski. Han havde maveproblemer og måtte kaste op undervejs. På sådan en etape er det naturlligvis meget problematisk, og hans exit var derfor uundgåelig," erklærede Wegmann endvidere om holdets tredje rytters fortidige farvel til det tre uger lange etapeløb.
Tidligere er også Davide Rebellin og Ronny Scholz udgået.
Tilbage til toppen
Jens Voigt: Skal jeg vinde skal jeg være stærkest
Jens Voigt udlod at spurgte om sejren, da han og Juan Manuel Garate kom alene til mål på toppen af Passo di San Pellegrino, på 19. etape af Giro d´Italia. Den tyske rytter havde undervejs kørt taktisk for Ivan Basso i førertrøjen og havde derfor ikke hjulpet meget med arbejdet i gruppen.
”Jeg arbejdede ikke en stor del af udbruddet, og så ville jeg ikke spurte med om sejren. Det er ikke min stil. Hvis jeg skal vinde, skal det være fordi, jeg er den stærkeste, og ikke fordi jeg har siddet på hjul og ladet andre gøre arbejdet,” sagde den stolte tyske rytter efter etapen.
Selvom holdet mistede en sejr var bossen også tilfreds efter etapen. ”Mit instinkt sagde mig, at Jens skulle gå efter sejren, men bagefter kunne jeg godt se, at han tog den helt rigtige beslutning. Og det gør mig stolt at have en rytter, der i stand til at foretage en sådan gestus og sidde og have overblik og klasse i den situation”, sagde Bjarne Riis.
Den tyske rytter sad ellers med stort overskud og er formentlig tæt på sin absolutte topform. ”Men jeg følte mig stærk, og vi fik trods alt kørt en stor etape. Jeg føler, jeg er kommet stærkt igennem bjergene og det er en god fornemmelse at kunne sidde med fremme på en stor bjergetape i Giro’en. Og overordnet ser alt perfekt ud for os med Ivan trygt i trøjen og holdet i perfekt form her til de sidste par dage”, sagde Jens Voigt efter etapen, hvor Ivan Basso igen kontrollerede sine nærmeste konkurrenter uden alvorlige problemer.
Tilbage til toppen
Jan Ullrich: Ville ikke overanstrenge sig
Jan Ullrich valgte at udgå på dagens 19. etape af Giro d´Italia. Ikke pga. af skader eller doping-beskyldningerne fra Spanien, men fordi at man ikke ønsker, at Jan Ullrich på nuværende tidspunkt skal overanstrenge sig med henblik på Tour de France.
Dagens og morgensdagens meget hårde bjergetaper var således for meget for T-Mobile rytteren. ”Jeg havde planlagt at køre hele vejen til Milano, men har hele tiden pointeret, at jeg ikke ville gennemføre Giroen for enhver pris,” siger Jan Ullrich til holdets hjemmeside.
Det nødvendige exit irriterer dog den tyske rytter, ikke mindst efter, at spansk presse har kædet ham sammen med den spanske læge Eufemiano Fuentes, der sidder fængslet i Spanien.
”Selvom der ikke er grundlag for beskyldningerne, ville det have set dårligt ud, hvis jeg var udgået torsdag,” siger Ullrich og antyder derved, at han formentlig ikke skulle have stillet til start på dagens etape. Alligevel valgte Ullrich at trække sig ud af løbet på kort før dagens sidste stigning. ”Vi ville ikke lade meldinger fra
Spanien dikterer vores træningsprogram.”
I morgen vender Jan Ullrich hjem til Schweiz og vil herefter se nærmere på flere af bjergetaperne i årets Tour de France. Derefter forventer den tyske rytter at stille til start i mindst et etapeløb mere inden årets Tour de France.
Tilbage til toppen
Billeder: 19. etape
Foto: SirottiTilbage til toppen
Ivan Basso: Nyfødt dreng giver ekstra motivation
Inden starten på dagens etape fik Ivan Basso informationen, at hans kone Micaela, havde født en dreng. Så hvis ikke den lyserøde trøje indtil videre har været motivation nok, fik Basso et ekstra lille kick til at vinde dagens etape.
”Jeg vil forsøge at vinde i dag. Jeg er ekstra tændt oven på den glade nyhed, det her giver mig et ekstra kick, så jeg vil gøre alt for at vinde den her til ham,” udtalte Basso til DR Sporten inden starten på dagens lange bjergetape.
Feltet.dk ønsker Basso og resten af familien tillykke med familieforøgelsen.
Tilbage til toppen
Bjarne Riis: Det værste venter
Den danske team-ejer, Bjarne Riis, forstår ikke de ryttere, der allerede inden dagens etape har klaget over, at Giroen er for hård. I hvert fald får de deres sag for på dagens og morgendagens etape.
”Der har jo ikke været nogen rigtige bjergetaper endnu. De kommer fredag og lørdag, så kan alt ske. Går man ned der, er fem minutter hurtigt væk”, siger Riis til Ekstra Bladet.
Det er her, at Ivan Basso skal stå sin rigtige prøve, i det italienske etapeløb og som Bjarne Riis siger: ”Så længe de to etaper ikke er kørt, er det vanskeligt at drage nogen som helst konklusioner for løbet som helhed.”
Ivan Basso holder inden etapen et forspring på 5.43 min. ned til José Enrique Gutierrez Cataluna (Phonak) på andenpladsen.
Tilbage til toppen
Liberty Seguros: Fortsætter som hidtil -opd.
Liberty Seguros-Würths sportsdirektør i Italien, Niel Stephens, insisterer på at holdet forsætter som hidtil i Giro d´Italia, til trods for at holdets manager Manolo Saiz har været anholdt i en dopingsag i Spanien.
”Vi fortsætter her og vi tager til Touren, og (Alexandre) Vinokourov vil køre for os,” sagde han kortfattet efter dagens etape til Velonews.com. ”Holdet vil fortsætte med den nuværende struktur.”
Det amerikanske forsikringsselskab har da også oplyst at man vil opfylde sine forpligtelser og det sikre tilsyneladende holdet, i hvert fald indtil der evt. falder en dom i sagen.
”Kontrakterne er der stadig. Ingen af vi ansatte har noget med Liberty at gøre, alle er ansat hos Active Bay, og der siger direktionen, at holdet fortsætter,” fortæller Neil Stephens til Jyllands-Posten, og betegner forlyderne om Manolo Saiz arrestation, som et "chok".
Tilbage til toppen
Francesco Moser: Basso 100 gange bedre
Den tidligere italienske storrytter, Francesco Moser, er meget imponeret over Ivan Bassos evner i Giro d´Italia.
”Ivan er 100 gange bedre end de andre. Der er ingen der har turdet angribe ham. Han kører opad så let som de andre kører nedad,” siger han til Velonews.com.
Tilbage til toppen
Phonak: Forsvarer samlet niendeplads
Det er ikke altid lige nemt at gennemskue de forskellige holds taktikker. Hvorfor det schweiziske Phonak mandskab tog teten på 18. etape, dagen før løbets måske to hårdeste bjergetaper, hvorved Team CSC slap for at arbejde i fronten af feltet, kan således være lidt svært at gennemskue.
Ifølge Phonak holdets hjemmeside skyldes arbejdet i fronten af feltet dog, at man ville beskytte Victor Hugo Peñas samlede niendeplads, idet en femmandsgruppe havde oparbejdet et forspring på syv minutter til feltet. Den bedst placerede rytter i udbruddet, José Ivan Gutierrez Palacios, fra Caisse d'Epargne-Illes Balears var således 5.04 min. efter Victor Hugo Pena i det samlede klassement før etapen, men han vandt bare 2.43 min. på dagens etape. Derved har Phonak fortsat deres samlede andenplads og niendeplads i behold forud for dagens hårde bjergetape.
Tilbage til toppen
Marzio Bruseghin: Schumacher var bare bedre
”Jeg fortryder ikke noget. Jeg gav alt, hvad jeg havde, men Schumacher var bare hurtigere”, sagde Marzio Bruseghin efter gårdagens 18. etape, hvor han kom med i et afgørende 5 mandsudbrud.
Med 250 meter igen angreb Bruseghin, men Schumacher lukkede hullet og vandt.
Tilbage til toppen
Ag2r: John Gadret brækkede kravebenet
Den franske mester i cykel-cross, John Gadret, fra Ag2r, som styrtede på 18. etape af årets Giro, har brækket kravebenet.
Gadret lå på en samlet 27. plads før etapen men styrtede efter 90 km ved den østrigsk-italienske grænse. Han blev bragt til hospitalet i Tolmezzo, hvor bruddet blev bekræftet. Billedet i Feltet.dk’s Giro-korte fra 18. etape viser dog også med tydelighed, at der ikke blot er tale om småskrammer.
Tilbage til toppen
Feltet.dk: Følg 19. etape af Giroen
Hele 4 større bjerge og 224 hårde kilometer er menuen og de sidste kræfter er ved at blive hevet ud af rytterne. Dagen slutter på den 18 kilometer lange stigning Passo de San Pelligrino, der er sidste bjergafslutning i årets Giro d’Italia. Etapen ligger både op til angreb ude fra, men kan samtidig også blive afgjort til sidst blandt de af klassementsrytterne, der har flest kræfter i behold.
Tilbage til toppen