Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Giro d'Italia korte - 6. maj 2006

Giro d'Italia korte - 6. maj 2006

06. maj 2006 00:130


- Michael Rogers: For kort til mig
- Billeder: 1. etape
- Jan Ullrich: Tabte 49 sekunder
- Ivan Basso: Jeg havde ikke dagen
- Løs cykel: Tre tilskuere let kvæstede
- Mindestund: Et minuts stilhed for faldne soldater
- Michele Scarponi: Håber på podiet
- Giampaolo Caruso: Satser på top 10
- Afstemning: Hvem vinder Prologen?
- Billeder: Pressemødet fredag
- Feltet.dk: Direkte opdatering fra alle etaperne
- Giro d'Italia: Korte nyheder i selvstændig boks
- Jan Ullrich: Balancerer på en knivsæg
- Manager: Tilmeldingsfristen forlænget
- Manager: Klar til start? Spillet starter i dag

De korte nyheder opdateres løbende



Michael Rogers: For kort til mig


Den tredobbelte verdensmester i enkelstart, Michael Rogers, som nu kører for tyske T-Mobile måtte tage til takke med en ottendeplads, 17 sekunder efter Savoldellis vindertid, men det var han ikke utilfreds med. Tværtimod er han bare glad for, at løbet endelig er i gang.

”Selvom jeg er ganske tilfreds med min tid på prologen, må jeg sige, at den 6,2 km lange rute var en smule for kort til mig, og til at få min ’diesel-motor’ i omdrejninger til en vindertid. Der er sjovt, men efter den lange ventetid og alle forberedelserne, så var det lynhurtigt ovre,” fortæller han til holdets hjemmeside.

I stedet ser han nu frem til de næste dage. ”Mine ben føltes udmærket, og det giver mig forhåbninger for de kommende dage,” lyder det fra Rogers, som kunne glæde sig over at have ganske god støtte på dagens korte prolog, for udover hustruen Alessia var der også omkring 15 medlemmer af hans fanklub, der havde taget turen fra Italien til Belgien for at heppe på den australske rytter.

Tilbage til toppen



Billeder: 1. etape













Tilbage til toppen



Jan Ullrich: Tabte 49 sekunder


Trods det beskedne resultat på dagens prolog, var Jan Ullrich godt tilfreds med sig selv efter de første 6,2 km af årets Giro d’Italia. Forventningerne var jo heller ikke sat ualmindeligt højt. Den tyske Tour-kaptajns tid, som var 49 sekunder dårligere en vinderens 7:50 minutter rakte til en plads som nr. 80 ud af de 198 startende.

”Det var vanskeligt i dag, men en rigtig skøn rute med kun et farligt sving. Vores hold kunne tage det roligt, da vi ikke har en rytter, der kører efter det samlede klassement. Vi har i stedet chancen for etapesejre. Hos mig kørte det bedre end i Romandiet. Men jeg kan stadig ikke køre helt til den øverste grænse. Jeg glæder mig til de kommende dage, selvom jeg ved, at det bliver meget vanskeligt, fordi jeg bruger Giro’en til træning,” udtalte Ullrich efter prologen.

Tilbage til toppen



Ivan Basso: Jeg havde ikke dagen


Det var ikke den mest perfekte start på årets Giro d’Italia for løbets storfavorit, Ivan Basso. Han mistede 23 sekunder til sidste års vinder, Paolo Savoldelli, fra Discovery Channel, som dermed starter morgendagens etape iført maillot rosa.

”Jeg havde håbet på mere, men vil ikke sige, at jeg er decideret skuffet. Realistisk set havde jeg nok regnet med at køre i hvert fald en 4-5 sekunder hurtigere, men jeg havde formentlig ikke lige dagen i dag,” udtalte Basso efter den 6,2 km lange prolog. Han er dog langt fra slået ud, og henviser i stedet til, at det jo trods alt kun var en prolog. ”Men der venter så mange hårde etaper forude, at jeg ikke er bekymret over det, jeg har mistet til Savoldelli i dag. Det er klart, at han er i rigtig god form, men samtidig er han også en decideret specialist i den her disciplin. Nu er vi i gang, og der er stadigvæk meget meget langt til Milano,” fortsatte han.

Heller ikke hos team manager Bjarne Riis var der panikstemning. ” Vi må tage hatten af for Savoldelli, som virkelig var i særklasse i dag. Ligesom Ivan havde jeg selvfølgelig også håbet på mere fra hans side, men der er ingen grund til panik. Jeg ved, hvor godt han har arbejdet for at blive klar til Giro’en, og på den positive side kan vi i det mindste spare lidt på holdet her i den indledende fase, og det kan helt sikkert vise sig at være en fordel siden hen,” lød det fra CSC-bossen.

Tilbage til toppen



Løs cykel: Tre tilskuere let kvæstede


Tre tilskuere kom let til skade ved et uheld på dagens prolog i Seraing. Uheldet skete en time efter det tre uger lange etapeløb var startet. En cykel på en af ledsagebilerne rev sig løs og faldt ned og ramte de tre, herunder en lille pige og en gravid kvinde, som stod ved vejsiden.

Tilbage til toppen



Mindestund: Et minuts stilhed for faldne soldater


Dagens prolog i Giro d’Italia startede med et minuts stilhed for de to italienske soldater, som mistede livet i fredags ved en eksplosion i Kabul i Afghanistan.

Tilbage til toppen



Michele Scarponi: Håber på podiet


Michele Scarponi starter i dag sin anden Giro d’Italia som kaptajn for Liberty Seguros holdet. Han håber, at kan gøre det langt bedre end sidste år, hvor det hele blev ødelagt af sygdom. Han tror på sine muligheder i løbet, og med et meget stærkt hold bag sig, når de kommer til bjergene, er en podieplacering målet, også selvom det fra start af ikke er et mål, der bliver talt højt om.

“Sidste år fejlede jeg fuldstændigt, da en virus spolerede hele min sæson. Det er dog glemt nu, og jeg returnere til Giroen meget motiveret, og med selvtillid om at gøre det godt. Jeg er en 3-ugeres tour rytter, og jeg føler, jeg har et hold, jeg kan stole på.”

”Det er sandt at hold som CSC og Discovery, og måske Lampre, er super stærke, men når jeg kigger på vores eget hold, kan jeg se, at næsten alle rytterne er omkring de 60 kilo. Det betyder holdet er ideelt til bjergene, hvilket denne Giro har mange af. Derfor har vi et stærkt hold.”

Scarponi startede sine forberedelse med Tirreno-Adriatico, inden han kørte Castilla-León. Han følte dog, at han behøvede lidt flere løbs kilometer, hvilket var årsagen til at han stille til start i Tour de Romandie. ”Jeg ville gerne have et løb, hvor jeg kom til at lide lidt.”

Efter skuffelsen sidste år er Scarponi ikke meget for at tale højt om en egentlig målsætning for løbet. ”For mig er det ikke vigtigt at snakke om egentlige resultater, men om at køre stærkt, som jeg skal gøre. Denne Giro bliver meget tæt, og selvfølgelig vil jeg gerne slutte på podiet, men bliver nødt til at se hvad der sker gennem løbet. Nøglen i dette løb bliver at køre så stærkt, som jeg ved, jeg kan.”

Ligesom sin holdkammerat Caruso har Scarponi også gennemkørt alle løbet svære bjergetaper, og er derfor forberedt til mindste detalje.

Ifølge Scarponi er Savoldelli, Basso og Simoni årets største favoritter, og efter de tre kommer Cunego, Di Luca og Rujano.

Tilbage til toppen



Giampaolo Caruso: Satser på top 10


Liberty Seguros-Würth rytteren, Giampaolo Caruso, stiller i dag til start i sin anden Giro d’Italia og han har store ambitioner. Sidste års 16. plads i det samlede klassement skal forhåbentligt skiftes ud med en top 10 placering.

Forberedelserne har været i top, og Caruso har trænet mere end nogensinde før. Samtidigt har han, ved at gennemkøre samtlige de svære bjergetaper, Monte Catria, Mortirolo, Plan de Corones, San Pellegrino og Mount Bondone , forberedt sig optimalt på årets meget hårde rute. Caruso mener, at dette års Giro rute,er hårdere, end den var sidste år.

”For mig er den hårdere, da jeg aldrig har set en Giro, som ikke har en eneste flad etape i den sidste uge. Derudover klatrede vi ca. 22,000 meter sidste år, mens vi skal klatre ca. 26,000 i år. På Mortirolo etapen alene skal vi klatre ca. 5,000 meter, hvilket er helt vildt.”

“Mit mål er at forbedre sidste års samlede 16. plads. Jeg vil prøve at komme i top 10, og hvis det er muligt, vil jeg gerne vinde en etape.”

Caruso ser frem til et flot løb, hvor flere af de italienske ryttere stiller op med ambitionen om at vinde. ”Både Simoni, Basso, Savoldelli og Cunego kommer alle for at vinde.” Caruso tror, det bliver Simoni, som lykkedes. ”Han er den mest erfarne, og kender samtlige kilometer af løbet. Jeg tror, han vil vinde, da han kan lide bedre end nogen anden. Han går aldrig helt ned, og er han ikke på toppen, taber han kun lidt tid.”

På Liberty holdet er Michele Scarponi før løbet udnævnt som kaptajn, men som Caruso siger, ”Det er når løbet starter, rytterne skal vise, hvilken plads i hierarkiet de skal have.” Dermed er der gode muligheder for, at han kan få lov til at køre et frit løb..

Tilbage til toppen



Afstemning: Hvem vinder Prologen?


Endelig er dagen oprindet. I dag starter Giroen med en 6,2 kilometer lang prolog i den belgiske by Seraing.

De første 1,500 meter af dagens prolog er flade, hvorefter den stiger de næste 2,500 meter. Et enkelt sted på stigningen stiger den med 10 procent. Derefter er der en 1,500 meter lang nedkørsel, inden de sidste 500 meter ind mod mål er flade.

Vil vi i dag allerede se løbets favoritter helt fremme, eller er det en af specialisterne som vinder.?

Afstemning

Tilbage til toppen



Billeder: Pressemødet fredag













Fotos: Sirotti

Tilbage til toppen



Feltet.dk: Direkte opdatering fra alle etaperne


Feltet.dk har direkte opdatering af alle Giroens etaper. Følg 1. etape i morgen fra klokken 15:30.

Tilbage til toppen



Giro d'Italia: Korte nyheder i selvstændig boks


Frem til Giro d'Italia løbets afslutning vil de korte nyheder, som omhandler løbet være i en selvstændig kort over dagens "Feltet.dk kort" nyhed.

Tilbage til toppen



Jan Ullrich: Balancerer på en knivsæg


I sit debutløb sluttede han på en 115. plads, 49:59 minutter efter vinderen, og nu venter der så tre hårde uger i Italien. Selvom Jan Ullrich hele tiden påpeger, at han udelukkende skal bruge Giro d’Italia som træning frem mod Tour de France, så er det i manges øjne en risikabel affære. Selv på T-Mobileholdet virker det, som om tvivlen er begyndt at indfinde sig.

Team manager Olaf Ludwig erklærer på holdets hjemmeside, at Giroen er en afgørende faktor i Jan Ullrichs forberedelser, og at det slet ikke handler om at gøre sig i det samlede klassement, og han signalerer dermed, at der i øjeblikket gøres en dyd af nødvendigheden.

Den tidligeretræningskammerat, Tobias Steinhauser, som nu er VIP-medarbejder på T-Mobileholdet og lejlighedsvis medkommentator på den tyske sportskanal DSF indrømmer da også, at hans tidligere holdkammerat skal passe meget på i løbet af de tre meget hårde uger i det Italienske.

”Jan balancerer på en knivsæg. Han skal gå til grænsen, men må ikke overdrive. Hvis han kører over evne, kan det i stedet påvirke formen negativt, og dertil kommer den øgede modtagelighed for infektioner,” udtaler han til Sport1.de.

Til gengæld tror Steinhauser på, at det vil lykkes, og han mener, at Ullrichs moral har det godt. Hvad han har af tiltro til holdkaptajnen står i skærende kontrast til hans optimisme med hensyn til Andreas Klöden, som ligeledes kæmper med formen efter en skade. På spørgsmålet om, hvorvidt Klöden når at blive klar, svarer han: ”Det er svært at sige. Andreas har ikke de enestående evner som Jan.”

Tilbage til toppen



Manager: Tilmeldingsfristen forlænget


Den endelige tilmeldingsfrist er forlænget med yderligere 1 time og 34 minutter - for at være helt præcis! Du kan du tilmelde dit/dine hold frem til 14:34, hvor den første rytter står på startrampen. Lad os slå fast, at det naturligvis er tiden på vores server, som tæller og ikke klokken på brugernes computer eller armbåndsur.

Tilbage til toppen



Manager: Klar til start? Spillet starter i dag


Har du tjekket dine hold i managerspillet? Er de aktive og betalte? Hvis du ikke er helt sikker på dette, så skal du gøre følgende. Feltet.dk har konstateret at over 250 hold ud af alle dem, som er oprettet indtil videre ikke er betalt eller godkendt. Hvis holdene ikke bliver betalt og/eller gjort aktive inden 06/05-2006 klokken 14:34, så vil de ikke deltage i spillene.

- Log ind i managerspillet med dit brugernavn og kodeord.
- Klik på "Mine spil"
- Klik på "Giro d’Italia"
- Vælg derefter dette spil, som du vil tjekke. Når du har valgt spillet, så kan du se om betaling er modtaget, og om holdet er aktiveret.

Hvis det er det, så skal der stå følgende:
Betalingsstatus: Godkendt
Hold status: Aktiveret

Står der ikke godkendt ved betalingsstatus, så skal du klikke på "Betal nu" for at betale dit hold.

Hvis der står deaktiveret ved "Hold status", så skal du rette dit hold, og køre alle trinene igennem for at få dit hold genaktiveret.

Held og lykke med Giro d’Italia spillet.

Er du endnu ikke med i spillet. Du kan deltage i Giro d’Italia spillet på http://www.feltet.dk/manager

Tilbage til toppen

DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Binche - Chimay - Binche(1.1) 03/10

Elfstedenrace Friesland(1.1) 04/10

Paris - Bourges(1.1) 05/10

Tour of Peninsular(2.1) 04/10-08/10

Elfstedenrace Friesland(1.1) 04/10

Tour of Peninsular(2.1) 04/10-08/10

Paris - Bourges(1.1) 05/10

Tour de Kyushu(2.1) 06/10-09/10

Il Lombardia(1.UWT) 07/10

Presidential Cycling Tour...(2.1) 08/10-15/10

Tour of Chongming Island(2.WWT) 12/10-14/10

Gree-Tour of Guangxi(2.UWT) 12/10-17/10

Annonce

Annonce

AG2R Citroen Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkea Samsic

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Circus - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger