Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Det danske hold Team Rytger var til start i Nations Cup-løbet, EPZ Omloop van Borsele, hvor danskerne leverede gode præstationer.
Annonce
De danske juniorkvinder har kørt det hollandske etapeløb, EPZ Omloop van Borsele, hvor det er blevet til gode danske præstationer. Løbet blev kørt fra fredag til søndag.
Rytterne skulle køre tre etaper, hvor den første var en 14,2 kilometer lang enkeltstart med start og mål i s-Heerenhoek. Etapen blev vundet af stortalentet Elynor Bäckstedt, som er datter af den store svenske cykelrytter Magnus Bäckstedt, da blandt andet vandt Paris-Roubaix.
Løbet startede også perfekt for det danske hold, da Mie Saabye besatte andenpladsen 14 sekunder efter Elynor Bäckstedt.
"Jeg ankom cirka fire timer før starten, så jeg nåede at blive rigtig nervøs, da jeg var meget bange for, at jeg vil køre et dårligt løb," forklarer Mie Saabye til Feltet.dk.
"Men jeg havde heldigvis et godt hold bag mig, som støttede og troede på mig. Pigerne kom ind lidt efter lidt, og jeg fik et par gode fif af dem."
"Da jeg så endeligt kom på cyklen, gik det egenligt bare derudad, og jeg kunne godt høre på Morten (Ravnkilde, sportsdirektør, red.), at jeg havde god fart på."
"Jeg kom i mål og havde egentligt ikke rigtig nogen ide om, hvordan det var gået. Jeg vidste bare, at jeg var rigtig træt, så det var dejligt, at der var nogle til at gribe mig. Der gik 5-10 minutter og før jeg fandt ud af, at jeg var blevet nummer to, hvilket jeg aldrig nogensinde havde regnet med," tilføjer Mie Saabye.
"Jeg havde turde håbe på mere end top 20. men havde ikke sagt det til nogen, fordi jeg virkelig ingen ide havde om, hvordan jeg ville klare mig i sådan et stærkt felt."
Bäckstedt fortsatte dominansen
Efter den gode danske start, så ventede anden etape lørdag, hvor rytterne skulle køre 72 kilometer. Her rev 27 ryttere sig fri af feltet og kom til mål næsten tre minutter foran feltet. Desværre set med danske briller var Mie Saabye ikke med i frontgruppen. Det var Maria Bertelsen dog og hentede en ottendeplads. Anden etape blev også vundet af Elynor Bäckstedt, som dermed også udbyggede føringen i klassementet.
"Anden etape var meget blæsende, hvor feltet blev splittet i atomer allerede første gang i sidevinden. I første gruppe sidder vi kun 27 ryttere ud af cirka 140 startende. Der bliver holdt på hele etapen igennem i frontgruppen, hvor etapen blev blev afgjort i en spurt," tilføjer Maria Bertelsen.
Sidste etape blev kørt over 79,7 kilometer, hvor danske Maria Bertelsen igen klarede sig flot og hentede en fjerdeplads. I spurten skete der også et større styrt med 200 meter til målstregen.
"En etape, som blev kørt i regnvejr og var påvirket af utrolig mange styrt, dog var der ingen vind til at gøre løbet rigtig hårdt, så det var et samlet felt, som skulle køre om sejren," slutter Maria Bertelsen.
Samlet blev Maria Bertelsen nummer 26, mens Mie Saabye blev nummer 27. Sidste dansker i etapeløbet Mette Egtoft udgik.
Se alle resultater fra etapeløbet
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce