Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Nyhedsbrev VELOMIO

Guldhammer om drømmen der brast

Guldhammer om drømmen der brast

17. februar 2011 14:34Foto: Frank Rud Jensen

Danske Rasmus Guldhammer kørte i 2010 for det amerikanske ProTeam Team HTC-Columbia, men årsskiftet betød også holdskifte for den blot 21-årige rytter. Rasmus Guldhammer havde brug for at træde et skridt tilbage og finde sig selv igen. Det resulterede i en beslutning om at vende tilbage til Danmark, hvor han fra 2011 skal kører for Team Concordia Forsikring – Himmerland. 

Han startede i 1998 i Vejle Cykel Klub. Interessen bed sig dog ikke helt fast, og allerede efter et enkelt år i klubben stoppede han igen og gik tilbage til at spille fodbold. Men som en rigtig cykelrytter kunne den dengang 11-årige i år 2000 ikke holde sig fra cyklingen længere, og han var tilbage i Vejle Cykel Klub. I Vejle var det stadig bare leg med cyklen, men efter et år på CEUS i 05/06 begyndte han at tro på, at det kunne blive til mere.

”Jeg har altid drømt om at blive professionel, men efter jeg gik på CEUS cykelskole i 05/06, begyndte jeg at føle, at det kunne blive en realitet,” forklarer Rasmus Guldhammer til Feltet.dk.

Efter 2009-sæsonen var det tid til at rykke de danske rødder op. Det blev til et farvel til Capinordic, som Rasmus Guldhammer forlod efter, at Team HTC-Columbia meldte sig ind i kampen om hans underskrift. Han fortæller selv, at Brian Holm var en af de grunde, som fik ham til at sætte sin underskrift hos Team HTC-Columbia.

”Brian Holm var en af de store grunde til, at jeg valgte holdet. Brian har på ingen måde skuffet mig. Han har altid hjulpet, og jeg kunne ikke have forestillet mig en bedre hjælp i gode og svære perioder. Jeg valgte også holdet, fordi de havde en masse positive ting at fortælle om holdet og deres måde at gøre ting på.”

Med kontrakten fulgte også store forventninger fra Guldhammers side til livet som ProTour-rytter. Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Men når han i dag sidder og kan være bagklog, gik det måske lidt for hurtigt. Dog var det både en fed og svær oplevelse, som han ikke vil udelukke kunne blive aktuel igen.

Det var dog lidt af et skifte både for kroppen rent fysisk men også mentalt. Han blev meget stærkere af at køre hårdere og længere løb med de helt store stjerner. Den fysiske udvikling har specielt vist sig, når Guldhammer var hjemme i Danmark for at køre cykelløb. Han lærte også, at det er vigtigt at have hovedet med i alt, hvad han foretager sig. For det hele spiller kun, hvis man har en god balance mellem ens personlige værdier, og hvad der skal til for at fungere på cyklen, mener rytteren.


Livet som topatlet er desværre ikke altid en dans på roser. Guldhammer fortæller, at det værste helt klart er alt det sociale med familie og venner, man mister, samt alle de fødselsdage, ferier og den slags, som normalt hører til, når man er ung. Og så er der lige det med alle styrtene. Hans værste styrt var tilbage i årene som ungdomsrytter ved junior DM i Odense.

”Midt i løbet kørte jeg lige ind i en rundkørsel. Jeg kom op på cyklen igen, men på sidste omgang af løbet sad jeg på hjul af en rytter i feltet, og efter et sving blev jeg presset ud i kantstenen og røg på røven og direkte ind i en lygtepæl. Jeg vågnede efter lidt tid, hvor jeg lå på jorden med blod ud over det hele. Jeg havde hjernerystelse, hul inde i mellemøret og ind til munden, en åben albue hvor en pulsåre var revet over,” fortæller han om sit blodige møde med en lygtepæl i Odense.

Gudskelov er der også de gode sider af sporten, som efter hans mening helt klart opvejer de dårlige.


”Det bedste er helt sikkert, at man gør det, man elsker, hver dag. Man vågner, og man skal ud at cykle,” lyder det fra Team Concordia-rytteren. Det gør heller ikke noget, at der bliver smidt et par stolte øjeblikke oveni. At stå som vinder af U23 DM og U23 Liége-Bastogne-Liége står højt på listen hos Rasmus Guldhammer. Det samme gør hans bedrifter i Post Danmark Rundt og hans kontrakt med HTC-Columbia.

Guldhammer nød tiden hos HTC-Columbia, og det bedste øjeblik er han ikke i tvivl om. Det var Post Danmark Rundt.

”Min bedste oplevelse var helt sikker under Post Danmark Rundt. Der følte jeg, at alt spillede. Holdet var super, og alle fungerede socialt godt sammen. Jeg følte, at folk støttede hinanden 100%, og det så man også med de resultater, vi opnåede. Brian gav mig sin støtte til kunne køre klassement, og derfor følte jeg mig også klar, efter jeg havde forberedt mig optimalt,” glæder Rasmus Guldhammer sig over mindet.

Desværre kunne cyklingen heller ikke holde sit greb om ham denne gang. Efter en enkelt sæson hos Team HTC-Columbia var det tid til at rykke de udenlandske rødder op og vende hjem til Danmark. Der var andre ting, som føltes vigtigere. Da beslutningen omkring at træde skridtet tilbage til dansk kontinentalcykling skulle træffes, blev det specielt med sportsdirektør Brian Holm og den danske holdkammerat Lars Bak som allierede. De nærmeste venner og familie var også til stor støtte under overvejelserne, men i sidste ende måtte han selv træffe beslutningen.

Da beslutningen var truffet, kom det som en overraskelse for mange. Gudskelov kom nyheden frem uden en masse grim kritik. ”Så det har været dejligt, at folk har været så forstående overfor min beslutning,” siger Rasmus Guldhammer, der stadig er glad for sin beslutning.

Efter året hos HTC-Columbia er det Team Concordia Forsikring – Himmerland, som skulle beriges med selskab af Rasmus Guldhammer. Valget faldt Guldhammer meget naturligt, da både hans bror Thomas Guldhammer og flere gode venner allerede er en del af holdet. Og det setup, der er omkring holdets ryttere med både lederstab, udstyr og løbsprogram virkede tiltrækkende. Og det første mål med holdet er da også at finde sig selv efter en hård lektion på ProTouren. Yderligere mål ønsker han at holde for sig selv for at kunne lægge præcis det pres på sig selv, som han vil.

Igennem hele livet har der været to klare rollemodeller for Rasmus Guldhammer og hans bror. Det er deres forældre.

”Mine forældre er mine største rollemodeller. De har altid været utrolig stor støtte til mig og min bror. Jeg har noget at se op, når det gælder dem.”

Men på cyklen er Matti Breschel forbillede for Rasmus Guldhammer. ”Jeg har trænet med Matti i 2010 og kendt ham lidt før. Han har alt, hvad man skal have for at være den perfekte topatlet.”

I 2011 er det sociale sat højest på prioritetslisten. Fritiden skal nu bruges på familie, venner og ikke mindst hans nye kæreste.

”Drømmen er helt sikkert, at jeg skal have en familie på et tidspunkt. Jeg har en skøn kæreste og drømmer da om, at jeg skal stifte familie med hende. Men jeg er stadig ung, så drømmen om at kunne leve af cyklingen igen er ikke lagt langt væk.”

Drømmene er store, men Guldhammer tager den med ro – et år af gangen og glæder sig til at se, hvad fremtiden bringer. I øjeblikket er Rasmus Guldhammer på træningslejr i Frankrig sammen med resten af Team Concordia Forsikring – Himmerland.

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Dwars door Vlaanderen(1.UWT) 01/04

Route Adélie de Vitré(1.1) 03/04

Giro di Sicilia(2.1) 01/04-04/04

Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04

Route Adélie de Vitré(1.1) 03/04

Volta Limburg Classic(1.1) 04/04

Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 05/04

Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 05/04

La Roue Tourangelle(1.1) 05/04

Itzulia Basque Country(2.UWT) 06/04-11/04

Circuit Cycliste Sarthe -...(2.1) 07/04-10/04

Healthy Ageing Tour(2.NCUPJW) 10/04-12/04

Ronde van Vlaanderen(1.NCUP) 11/04

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-McLaren

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Pro Cycling

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Israel Start-Up Nation

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

NTT Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team INEOS

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

NY MOUNTAINBIKE? GUIDE, SAMMENLIGN OG FIND FORHANDLER