Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Allan Mikkelsen og Marc Haazelager gentog begge deres respektive sejre fra sidste uges afdeling af Feltet.dk Race Series, da seriens femte løb i tirsdags blev kørt på Zwift. Den samlede stilling i både C- og D-klassen er fortsat utrolig tæt, og intet er derfor afgjort, før seriens sidste to afdelinger i de kommende uger. Feltet.dk Race Series fortsætter på tirsdag klokken 20.15 med 6. afdeling, hvor vi igen vil dække løbet tæt med både livestream, referater og resultater.
Annonce
C-klassen
Allan Mikkelsen var for tredje gang den stærkeste mand i C-klassen, da 5. afdeling af Feltet.dk Race Series tirsdag aften blev afviklet på Zwift.
Mikkelsen kørte sammen med svenskeren Johan Backström væk fra konkurrenterne på en bakke godt ti kilometer fra mål, og danskeren var siden i stand til at overspurte sin følgesvend.
Desværre bliver Backström ikke noteret for andenpladsen, da han overtrådte kategoriens grænse for watt pr. kilo. Heller ikke løbets nummer tre, hollandske Martijn Van B, bliver registreret, eftersom han kørte uden pulsbælte.
I stedet blev den officielle andenplads afgjort i en spurt fra en gruppe på fem mand (hvorfra Joen Chilgenbach grundet for mange watt ikke står registreret), hvor Gustav Lund var hurtigst foran Jan Bladt, Michael Petersen og Michael Buck Kesby.
I den samlede stilling haler Mikkelsen ind på rivalerne, men det er fortsat Bladt, som fører. DBR-rytteren er nu 11 point foran holdkammeraten Petersen, mens Kenneth Larsen er treer.
Mikkelsen er nummer fire foran Lund og Kesby. Irske Michael Doris er bedst placerede ikke-dansker som syver.
D-klassen
Præcis som i sidste uge blev det hollandsk sejr, da Marc Haazelager vandt sin anden afdeling i træk.
Haazelager kørte alene hjem i 4. afdeling, men i tirsdags måtte han finde spurtevnerne frem, da danskeren Rune True Nielsen (DBR) fulgte ham helt til dørs.
Jakob Lauritsen blev nummer tre.
I den samlede stilling nærmer Haazelager sig førstepladsen, som Jonas B. Christensen sidder på, blot to point foran hollænderen.
Topstillingen er generelt meget tæt, da Nielsen er treer, kun yderligere ét point efter Christensen.
Bemærk, at Feltet.dk gerne modtager videooptagelser af både C- og D-løb fra 5. afdeling. Disse kan sendes til Jesper@feltet.dk.
Feltet.dk Race Series fortsætter med 6. afdeling på tirsdag fra klokken 20.15. Løbsserien byder på i alt syv løb, og det er hver rytters seks bedste resultater, som tæller til det samlede klassement.
Etapereferat (C-løbet)
Tirsdag aften var det blevet tid til 5. afdeling af Feltet.dk Race Series, da rytterne skulle ud på den stærkt kuperede Royal Pump Room 8, som bød på adskillige bakker og i alt fire indlagte spurter på Yorkshires virtuelle veje.
74 C-ryttere tog starten, som foregik i et højt tempo frem mod den første indlagte spurt efter bare 2,7 kilometer.
Anders Boye (DBR) tog en overbevisende sejr i denne og sikrede sig dermed fem point. Jan Bladt (DBR), Michael Doris (CycleChat), Kasper Andersen (IMOK) og Allan Mikkelsen snuppede resterne.
Spurten skabte huller i feltet, og en gruppe på 13 mand etablerede sig i front. Det varede dog ikke længe, før en forfølgergruppe på 14 ryttere kom tilbage.
Ikke desto mindre var over to tredjedele af feltet allerede sat af efter blot en håndfuld kilometer.
Engelske Chris Lenthall (CycleChat) og norske Kristoffer Sand (Vikings) var de næste til at slippe feltet, da rytterne forcerede den lange bakke ud af Harrogate.
Yorkshire KOM
Frontgruppen var således nede på 25 mand, da Yorkshire KOM (1,2 km á 6 %) gav bjergrytterne mulighed for at skabe udskilning og score point til den samlede stilling på toppen.
På denne angreb Johan Backström, men Kenneth Larsen (DCU) og Mikkelsen lukkede hullet, og i stedet kørte Gustav Lund (RCC) kontra. Lund rundede toppen få meter foran Bladt og Michael Kesby (Poauto).
Lund, Bladt, Kesby og Backström samledes på nedkørslen, og i bunden af den fik yderligere syv mand, heriblandt Mikkelsen, Andersen, Larsen og Michael Petersen (DBR) kontakt.
De 11 mand spurtede derefter om point ved den næste indlagte spurt, og her var Petersen hurtigst i en tæt kamp med Mikkelsen.
Spurten lavede igen huller i gruppen, men det var kun Larsen, som ikke var i stand til at få tilslutning til gruppen efter spurten.
Det afgørende angreb
De ti forreste fortsatte ind på Yorkshire KOM Reverse, og her accelererede Backström og Mikkelsen.
Ingen kunne følge den dansk-svenske duo, som på toppen var otte sekunder foran Lund, der selv havde lagt en smule afstand til Bladt, Kesby, Petersen og hollandske Martijn Van B.
I alt samledes syv mand i en forfølgergruppe på den efterfølgende nedkørsel, men Backström og Mikkelsen var tydeligvis løbets to stærkeste ryttere, og duoen øgede deres forspring på de næste bakker.
Hollænderen Van B optog forfølgelsen solo, men det var en stakket frist i forhold til sejren. Den skulle Backström og Mikkelsen nemlig afgøre i en spurt, eftersom de to forblev uadskillelige på løbets sidste par bakker.
I afslutningen tog Backström spidsen, men det blev Mikkelsen, som åbnede spurten. Danskeren tog hurtigt mere end en cykellængdes føring, og det forspring holdt han fast i hele vejen til mål.
Van B kørte alene i mål foran forfølgergruppen, hvis spurt blev vundet af Lund foran Bladt, Joen Chilgenbach, Petersen og Kesby.
*Trods det faktum at målstregen ikke var placeret korrekt, har løbsarrangørerne besluttet, at afdelingens point vil tælle med i den samlede stilling.
**HUSK, at hvis du IKKE kan finde dig selv i resultatlisten, skyldes det enten, at du har brudt en af reglerne (eksempelvis for mange watt pr. kilo), eller ikke har sammenkoblet din Zwift- og Zwiftpower-profiler.
***Referatet har ikke taget hensyn til eventuelt senere diskede ryttere eller ryttere, som ikke er registreret på Zwiftpower.com, og som dermed ikke fremgår af nedenstående resultater.
Du kan se eller gense hele A-løbet på Feltet.dk´s Facebook-side.
Samtlige resultater fra 5. afdeling af Feltet.dk Race Series kan ses her.
De samlede stillinger af Feltet.dk Race Series finder du lige her.
Resultater af 5. afdeling af Feltet.dk Race Series (C-klassen)
1. | Allan Mikkelsen | 45.36 |
2. | Gustav Lund | + 37 |
3. | Jan Bladt | + 38 |
4. | Michael Petersen | + 40 |
5. | Michael Kesby | St. |
6. | Kasper Andersen | + 1.26 |
7. | Kenneth Larsen | + 1.48 |
8. | Carl Whorton | + 3.04 |
9. | Jesper Lindberg | St. |
10. | Derek Cobb |
|
11. | Axel Bendiksby | + 3.43 |
12. | Jens Erik Laulund Skotte | + 3.52 |
13. | Tiago Godinho | + 3.58 |
14. | Michael Doris | + 4.11 |
15. | Peter Konggaard | St. |
1. | Jan Bladt | 173 p |
2. | Michael Petersen | 162 |
3. | Kenneth Larsen | 149 |
4. | Allan Mikkelsen | 134 |
5. | Gustav Lund | 130 |
6. | Michael Kesby | 126 |
7. | Michael Doris | 84 |
8. | Peter Konggaard | 82 |
9. | Kasper Andersen | 66 |
10. | Carl Whorton | 61 |
11. | Derek Cobb | 60 |
12. | Greg Doucette | 45 |
13. | Michael Lykke Fog | 43 |
14. | Claus Stenkjær | 41 |
14. | Thomas Skovfræseren | 41 |
Resultater af 5. afdeling af Feltet.dk Race Series (D-klassen)
1. | Marc Haazelager | 56.57 |
2. | Rune True Nielsen | St. |
3. | Jakob Lauritsen | + 23 |
4. | Simon Jørgensen | + 1.28 |
5. | Jonas B. Christensen | + 3.33 |
1. | Jonas B. Christensen | 92 p |
2. | Marc Haazelager | 90 |
3. | Rune True Nielsen | 89 |
4. | Jakob Lauritsen | 56 |
5. | Jens Olesen | 39 |
6. | Göran Westlund | 25 |
7. | Martin Björgvik | 24 |
8. | Jens-Chr Mortensen | 22 |
9. | Michael Mattson | 18 |
10. | Mathilde Cramer | 17 |
11. | Danny Dunker | 14 |
12. | Lars Lüders | 13 |
12. | Lars Færch Hartvig | 13 |
14. | Hans B | 11 |
15. | Cem Tasli | 10 |
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Dansker vinder stor skandinavisk duel
Livestream: 5. afdeling af Feltet.dk Race Series
Feltet.dk Race Series livestreames 20.00 - se Skandinaviens stærkeste Zwiftere
Folsach ikke færdig med cykelløb - derfor kan han køre på Zwift