Haves: Masser af ryttere. Ønskes: Mindre D-felter

Alt efter hvor sensationslysten man er, kan denne artikel startes på to forskellige måder:

En tur i asfalten og efterfølgende tur på hospitalet og operationsbordet med voldsomme læsioner i ansigtet. Det var, hvad en D-rytter i sidste weekend fik med hjem fra spurten. Årsag: I et alt for stort felt af urutinerede ryttere, blev der kørt uansvarligt af én rytter for meget.

Eller alternativet:

Cykelsport boomer i disse år, og rigtig mange har fået lyst til at prøve sig af i licens-væddeløb. Paradoksalt nok skaber succesen dog også udfordringer, da det felt, de nye ryttere skal lære at køre væddeløb i, nu er blevet så stort, at det går ud over både sikkerheden og de sportslige betingelser.

Kolossal vækst blandt voksne mænd
Et faktum er det, uanset tilgangen til emnet, at der i disse år findes en stor almen interesse for cykelsport, sandsynligvis kombineret med øget lyst til mere ekstreme sportsudfoldelser, motionisters ønske om at prøve konkurrencegenet af og den stigende betagelse af udstyr og gadgets. Det kan kort og godt – og glædeligt – konstateres, at cykling er blevet en særdeles populær idrætsgren.

Ser man på Danmarks Idrætsforbunds egne tal, er såvel antallet af foreninger under Danmarks Cykle Union (DCU) og det samlede medlemstal under DCU i vækst. Efter en række mere eller mindre stabile år, kan man således registrere en markant vækst fra 2009 til 2010 på hele 19 % i antallet af medlemmer i klubber under DCU.

Året efter faldt væksten markant, men vedblev dog med at stige. Og det er der faktisk kun én grund til; efter et år med vækst over hele linjen, fra de yngste piger til de ældste mænd, er kun to segmenter vedblevet med at stige: mænd i alderen 19-24 år og 25-60 år. De samme aldersgrupper, som samlet set også markant boostede medlemstilvæksten fra 2009 til 2010.

De fleste af de ’nye’ cykelryttere er altså mænd oppe i årene – de bliver næppe en del af den talentudvikling, som skal give Danmark flere professionelle ryttere eller sikre medajler til landet – og det til trods kan det fra sportsgrenens side naturligvis kun betragtes som en meget positiv tendens.

Uforsvarligt store felter?
Imidlertid giver det også nye udfordringer: Kæmpestore felter for ’nybegynderne’ – de ryttere som skal friste deres første rigtige cykelløb i D-felterne, det som tidligere hed netop ”Begynder-klassen”. Laver man et gennemsnit af D-feltstørrelsen for samtlige åbne linjeløb, der har været kørt på dansk grund i år, lander det på over 75. På Sjælland har gennemsnittet været højest, og det er også her tendensen er mest markant, idet D-feltet har været det felt med flest deltagere i samtlige løb. I adskillige tilfælde har D-feltet endog været på størrelse med eller større end B og C felterne lagt sammen.

Igen er det i bund og grund positivt – hvis det altså ikke var, fordi det samtidig giver udfordringer sportsligt såvel som sikkerhedsmæssigt. Mange vil mene – og med en vis ret – at det i store felter er sværere at få indkørt nok point til at rykke op, og at der derfor opstår flaskehalse.

Samtidig kan – men ikke nødvendigvis vil – der opstå faremomenter med så mange ryttere uden rutine i at køre i store felter. Hermed altså ikke sagt, at et stort felt i sig selv er farligere end et lille; både rutinerede og urutinerede ryttere styrter som følge af uheldige omstændigheder, kørefejl eller dumdristige og tossede handlinger. Som vi så det under dette års Giro d’Italia, da Roberto Ferarri i Horsens ’nedlagde’ Mark Cavendish, som rev blandt andre Taylor Phinney med sig. Men der har været mange og voldsomme styrt i D-klassen i år.

Og i sidste weekend gik det igen rigtig galt. I en massespurt skulle D-klassen afgøre det mellem sig, da godt halvdelen af det 91 mand store felt kom sammen til mål. Et voldsomt styrt sendte flere ryttere brutalt i asfalten, hvoraf en slog sig meget alvorligt og efter længere tid på asfalten måtte fragtes med ambulance til skadestuen. Han tilbragte efterfølgende mange timer på operationsbordet med slemme læsioner i primært ansigtet. Som det blev fortalt i den dramatiske indledning.

Brug for strukturel regulering
Denne hændelse har fået debatten om D-feltets størrelse til at blusse op igen (bl.a. i flere tråde på Feltet.dk’s eget forum), og noget af den kritik, som rejses, omhandler de sommetider meget korte distancer, D-klassen skal køre, og som ikke i sig selv laver den nødvendige udskilning. Alt for mange, lyder det derfor, kommer alt for friske til mål, og så bliver det alt for farligt. I sidste weekend skulle D-rytterne køre blot 64 kilometer, hvilket var samme distance som H60 – ugen før kørte D-klassen 71 kilometer.
 

Den værst tilskadekomne rytter fra sidste weekends styrt kører i Frederiksberg Bane- og Landevejsklub (FBL), og her har hændelsen også sat gang i diskussionen. En af klubbens øvrige D-ryttere, Kim Sørensen, ser kritisk på forholdene for D-klassen. Han mener, der for længst burde være set på strukturerne for D-feltet.

”Ud fra hvad jeg hører fra andre ryttere i klubben, så er der sket større ændringer i forhold til for tre år siden. Det passer også med den generelle opfattelse om stadigt større medlemstilgange og interesse for sporten generelt. Nu er vi flere, der står lige midt i begivenhederne og har førstehåndsoplevelser af det. Der er jo stort set ikke nogen af os, der ikke er styrtet eller har været meget tæt på,” siger Kim Sørensen.

Et sikkerhedsmæssigt og sportsligt problem
Også rent sportsligt mener han, at situationen udvikler sig i den gale retning, da der nu ”kører flere ryttere i D, som ikke er begyndere, men som har meget svært ved at få sine sportslige ambitioner udlevet på grund af den manglende taktiske forståelse blandt mange af de andre ryttere i D-feltet. Alt for mange kører for at neutralisere. Det ødelægger mulighederne for mange ryttere, som ikke længere er begyndere, men ej heller er stærke nok til at slå 90 mand i en spurt.”

Men først er fremmest er det sikkerhedsforanstaltningerne, som ligger Kim Sørensen og de andre D-ryttere i FBL på sinde. Og her kunne man godt tænke sig, at DCU og de enkelte distrikter i højere grad griber ind. Hvad enten det er strukturelt med et loft på deltagerantallet i et D-felt eller at give bøde, diskvalificere, fratrække point, pille ryttere ud af løbet eller på anden vis sanktionere ryttere, som fremkalder særligt farlige situationer – også ved ikke at overholde færdselsreglerne på kritiske punkter af ruten.

Som Martin Lund, en anden af FBL’s D-ryttere, forklarer, så ligger der selvfølgelig et stort ansvar for forsvarlig kørsel på rytterne selv. Men når man, som i fx sidste uges løb, skal køre meget kort og har rekordmange ryttere til start – hvoraf mange er urutinerede udi at køre i store felter – beder man næsten om problemer.

”Inden start blev det indskærpet, at vi skulle holde os i højre side af vejen, for ellers ville kommissærerne slå hårdt ned på det. Det var på forhånd dømt til aldrig at blive overholdt med 91 startende, og der opstod mange stress-situationer, hvor ryttere, der kørte på den forkerte side af stregen, skulle trække ind ved modkørende. Specielt det sidste flade stykke mod målstregen, hvor farten var høj, var der mange, der tog chancen på venstre side af stregen, og det skabte stress, når de igen pludselig var nødt til at trække ind.”

Erkender udfordringen
Selvom disse synspunkter naturligvis ikke står helt uimodsagte i Frederiksberg-klubben, så repræsenterer de manges holdning. Også uden for klubben.

Men debatterne, som altså foregår i klubberne og forskellige steder på internettet (også på Distrikt Sjællands egen facebook-side), giver selvfølgelig også anledning til refleksion over, hvor ansvaret ligger – eller rettere hvem og hvordan der kan skabes andre og bedre forhold.

For, som de to FBL ryttere også er inde på, handler det jo ikke kun om, hvilke regler og retningslinjer, der opstilles. Også rytterne selv og klubberne spiller en kolossal rolle i, hvordan der køres i et D-felt – ved bl.a. at køre efter forholdene samt klargøre ’begynderne’ i at køre i store felter, inden de for alvor slippes løs. Ligesom også løbsarrangørerne, såvel klubberne som kommissærerne, kan gøre sit for at skærpe sikkerheden.

Det er man også opmærksomme på i Danmarks Cykle Union Distrikt Sjælland, hvor der for tiden ses meget nøje på, hvordan man strukturelt kan og skal forholde sig til udfordringerne med de meget store D-felter.

Det fortæller Bo Belhage, som er distriktets bestyrelsesformand. I en samtale med Feltet.dk lægger han ikke skjul på, at man i distriktet selvfølgelig er ”enormt glade for at så mange gerne vil ud at køre cykelløb”, men slår samtidig fast, at det er distriktets ”absolutte topopgave at sikre, at de cykelløb er så sikre og så velafviklede som muligt. Lige meget hvilket niveau man kører på.”

Mange mulige knapper at skrue på
Herpå nævner han en række af de knapper, man i øjeblikket drøfter om, der skal skrues på. Hvilke og i hvor høj grad er netop spørgsmålet. Blandt andet feltstørrelser, feltstrukturer (fx en femte klasse) og -sammensætninger, bedre løbsstyring, vejafspærringer og -udnyttelse, sikring af trafikofficials samt mere opmærksomhed omkring DCU breddekonsulentens undervisning i feltkørsel.

På baggrund af internetdebatterne bidrager Feltet.dk med endnu et par knapper: Stop for eftertilmeldinger og sanktioner for ureglementeret kørsel. Også disse bekræfter Bo Belhage, at man har med i overvejelserne. Ligesom han også, og bringer her de mere sportslige aspekter ind i snakken, tilføjer, at der kan blive tale om ændrede oprykningsregler, da D-klassen ofte er en klasse, hvor rytterne har vidt forskellige udgangspunkter og niveauer.  Dog kan han ikke sige noget om, hvornår man ved, præcis hvad der skal gøres – blandt andet fordi det hele tiden bør holdes for øje, at det fortsat skal være muligt for klubberne at arrangere cykelløb. Men også fordi ”vi lever i en foranderlig verden,” som han udtrykker det.

”Hvor mange, der møder op til cykelløb, og hvor erfarne de er, det ændrer sig jo hele tiden. Det skal vi forsøge at leve op til, så vi kan overholde de to formål (sikre og velafviklede cykelløb, red.). Men vi vil jo hele tiden være lidt bagefter, for verden forandrer sig altid hurtigere, end vi kan forudsige og forandre reglerne. Derfor kommer vi ofte til at reagere,” forklarer distriktsformanden og beklager naturligvis de seneste uheld. Han påpeger samtidig, at disse ting er oppe at vende på højeste niveau.

Også et spørgsmål om ruteplanlægning
Det er et indsatsområde, som skal løses så godt og så hurtigt som muligt, så der kan arrangeres sikre cykelløb. Og der arbejdes ”på højtryk”, forsikrer han. Ikke fordi man bilder sig ind, at uheld kan undgås, men så setup’et bliver så godt som muligt – og stadig kan foregå i klubregi. Det hele er en balancegang – også om det er pisken, der skal frem, eller guleroden; i kraft af mere restriktiv regulering eller et fokus på, hvordan rytterne kan tilbydes mere udfordrende cykelløb, som i bund og grund giver dem, hvad de kommer efter. Hvor det ikke er tilfældigheder, som afgør, om den stærkeste vinder.

Derfor forstår Bo Belhage også godt både de to FBL’ere og andre D-rytteres kritik af de korte distancer, som ikke ligefrem medvirker til at skabe en naturlig udskilning. Og selvom man på Sjælland desværre ikke kan sende ryttere opad Mont Ventoux, hvilket ellers nok kunne skabe den fornødne spredning i feltet, som han spøgende bemærker, så skal der måske i højere grad ses på ruteplanlægningen og på opløbet. Det er endnu en knap, der muligvis kan skrues på.

”Ruteplanlægningen er selvfølgelig en rigtig stor spiller i det her. Vi har formentlig alle sammen været ude til cykelløb, eller set på tv, hvor man fx har sagt, at det her er altså et grimt hjørne, som næsten kalder på, at der skal ske noget. Det er klart, at vi skal arbejde på, at vi har nogle ruter, som ikke er farlige og samtidig giver mulighed for, at rytternes styrke kan vurderes ordentligt. Så rytterne ikke hver gang kommer hjem i en stor klump,” siger Bo Belhage.

Ansvaret ligger også hos klubberne og rytterne
Om det system, som findes nu, hvor klubberne lægger ruten, fordi de kender områdets lokale forhold, og hvor distriktets løbskommissærer efterfølgende skriver en løbsrapport, er nok i den sammenhæng, vil han dog ikke ind og afgøre. Men han medgiver, at når ruterne i sig selv er udfordrende nok, og ikke for eksempel lagt an på at blive hårde, såfremt det skulle blæse den pågældende dag, så sker den ønskede selektion, som faktisk både kan øge sikkerheden og hjælpe de stærkeste ryttere med at rykke op.

Samtidig er han også af den opfattelse, at klubberne med god grund kan benytte de muligheder, de har, for selv, eller med hjælp fra DCU, at uddanne nye ryttere i, hvordan de skal og bør gebærde sig i et stort felt – om end han ikke tror på eksaminer og ’cykelløbskørekort’. Der skal i distriktsformandens øjne være så få barrierer som muligt, når lysten til at køre cykelløb har meldt sig. Men det påhviler også klubberne på en positiv måde at udruste deres ryttere til det, de skal ud i – en opgave, han mener, rigtig mange klubber også tager meget seriøst.

Rytterne selv kan selvfølgelig heller ikke løbe fra, at de i høj grad er med til at sikre cykelløbene, så der ikke sker for mange uheld. Det er man, som allerede nævnt, også opmærksomme på i FBL, hvor sidste weekend skræmmer. Da strukturelle ændringer ikke kommer her og nu, må rytterne også tage bestik af situationen og passe bedre på hinanden. Det er et fælles ansvar. Og derfor har det også været drøftet i klubben, om man inden starten på det næste løb skal bede om ordet og komme med en opfordring. Billederne af den tilskadekomne klubkammerat sidder stadig på nethinden – det er på tide med en appel til de andre i feltet.

”Selvfølgelig kan man komme til skade i cykling som i andre sportsgrene, men frekvensen og ikke mindst konsekvensen virker bare større i cykling. Det sker lidt for ofte i D lige nu, og en skade er ikke bare lidt knubs i en tackling. Det er et møde med asfalten i fart,” kommer det fra Kim Sørensen, der selv var involveret i et voldsomt styrt tidligere på sæsonen og havde noget at overvinde, da han skulle i gang igen.

Til dagens to licensløb arrangeret af Hedehusene/Fløng Cykel Klub og Silkeborg IF Cykling er der forhåndstilmeldt henholdsvis 60 og 70 ryttere i D-feltet. Men de to feltet kan blive endnu større afhængig af, hvor mange eftertilmeldinger der kommer på dagen.
 

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation