Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Hellere den røde lanterne end manden i gult

Hellere den røde lanterne end manden i gult

27. juli 2007 21:180
Artiklen fortsætter efter videoen.
Belgiske Wim Vansevenant med rygnummer 49 kommer formentlig til at slutte årets Tour de France som rosinen i pølseenden, som den røde agterlanterne. Men hellere det, end som manden i gult.

"Den gule trøje? For Guds skyld, nej!" siger han til Spiegel Online. "Det ville være alt for stort et pres for mig. Det er lettere at forsvare sidstepladsen."

Den 35-årige Predictor-Lotto rytter havde også æren af at være sidst i klassementet sidste år, mens han året før sluttede næstsidst.

Det er heller ikke placeringen, der har størst prioritet hos hjælperyttere, som opnår sin succes via andre. Hans vigtigste rolle har været at køre spurten for holdets australske sprinter, Robbie McEwen, eller at sørge for, at han fik den bedst mulige udgangsposition, og nu består den i at nå hele vejen til Paris.

"Den sidste Pyrenæeretape var den hårdeste, der var der nogle forbandet hårde stigninger, og der måtte jeg kæmpe for ikke at blive hængende ude på ruten. Det var min eneste tanke," fortæller han. Med de resterende etaper skulle problemerne blive noget mindre, og afstanden op til løbets næstsidste rytter, Geraint Thomas fra Barloworld, er knap seks minutter, så det skal ske uheld, hvis ikke Vensevenant kan lade sig hylde i Paris som løbets røde agterlanterne for sidste gang.

Han regner nemlig ikke med at køre Touren mere. "Næste år kører jeg min sidste sæson som professionel, og det er tid for de unge ryttere på vores hold at vise sig i Frankrig."
DEL
You have an error in your SQL syntax; check the manual that corresponds to your MySQL server version for the right syntax to use near 'DESC ) AS tbl ON ( rdb_hold.id = tbl.id_hold ) WHERE rdb_hold.tags IN ( '#13#' )' at line 1