Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Nyhedsbrev VELOMIO

EKSKLUSIVT

Henrik Jess: Vi arbejder på sæsonforlængelse og ny OL-indsats

Henrik Jess: Vi arbejder på sæsonforlængelse og ny OL-indsats

14. april 2020 13:00UEC

Feltet.dk har snakket med formand for Danmarks Cykle Union, Henrik Jess Jensen, om tilstanden i bredde- og elitesporten på cykelsiden i Danmark, tiltag mod corona og perspektiverne på lidt længere sigt. Dette er sidste artikel i rækken.

Et bærende element i den usikkerhed, som covid-19 har ført med sig i idrætsforbundene verden over, er uvisheden om, hvornår den nye hverdag kan begynde. Hvornår kan aktiviteterne igen foregå?

 

Dertil kommer også de begivenheder, som skulle have fundet sted i 2020, og som nu er blevet skubbet til senere i året og sågar videre til 2021.

 

Henrik Jess: Der venter flere udgifter
Flere faktorer gør, at Danmarks Cykle Union skal kigge ind i at sikre økonomien igennem krisen. Forbundets største indtægter kommer fra Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark. Herefter kommer sponsorater samt indtægter fra licens- og kontingenter og endelig en andel fra licens-cykelløbene. 

 

Til gengæld udgør kommercielle indtægter stadig en del af budgettet, og forbundet finder da også en stor portion penge selv til større arrangementer.

 

”Vi arbejder meget tæt sammen med Team Danmark, da vi er et verdensklasseforbund. Vores elitechef Morten Bennekou og direktør Martin Elleberg Petersen er det direkte bindeled i dette unikke samarbejde og sikrer at der er fokus på hver en detalje for at opnå det mest optimale resultat," siger han.

 

"Den største økonomiske bidragsyder er for os Team Danmark, som gennem tilskud og stipendier til udvalgte ryttere gør det muligt, at vi i flere discipliner overhovedet kan konkurrere mod verdenseliten. Midlerne fra Team Danmark er øremærket til finansiering af eliteområdet - og har vi en støtteprocent på 60, mens vi selv står for en medfinansiering på 40 procent,” siger Henrik Jess Jensen.

 

Medfinansieringen er sammensat af midler fra dansk cykelsports hovedsponsor: PostNord og Uno-X, events samt en andel af forbundstilskuddet fra DIF.

 

I den nuværende situationen er DCU i tæt og nærmest daglig dialog med DIF og Team Danmark om økonomien i forbundet. Og tilsvarende der nu er skabt hjælpepakker til idrættens foreninger/ klubber fra Kulturministeriet arbejdes der på, at finde en løsning til at imødekomme de økonomiske kvaler som tilsvarende er opstået i de nationale forbund.

 

Et større OL-arbejde skal i gang
I de nationale forbund, som i idrættens og sportens verden har OL-atleter med rette potentiale og perspektiv for et godt resultat, tilrettelægges det store strategiske arbejde i kulisserne i en fireårig cyklus. Denne cyklus skal sikre, at rytterne er i bedst mulig form og har de bedst mulige betingelser for at gå efter de højest opnåelige OL-resultater.

 

DCU opbygger sammen med Team Danmark kompetencer og ekspertise for at sikre eksempelvis det danske 4000-meter hold de bedste betingelser, når de til næste OL er storfavorit til en OL-medalje.

 

At skyde OL forlænger dog den cyklus med ét år yderligere, og det kunne ingen forudse. Dermed skal der nu arbejdes for at sikre et fundament - både økonomisk og sportsligt, som allerede var klappet og klar til sommerens OL.

 

”Vi har en række atleter, som vores landstrænere og elitechef skal have talt med. For nogen er det, om deres team overhovedet eksisterer bagefter, men vi skal have afklaret med ledelsen i de enkelte teams, om hvordan den enkelte rytter er til rådighed for Danmark,” siger han.

 

Dertil er der sågar fortsat kvalifikation til enkelte discipliner, som ikke er på plads endnu. Det skal der også tages højde for i et økonomisk perspektiv. OL-disciplinerne BMX og MTB var i gang med de sidste kvalifikationsløb forud for OL, da corona-udbruddet afbrød dette. Her vil der forventeligt komme nye kvalifikationsløb enten i efteråret 2020 eller foråret 2021.

 

”UCI arbejder med at tilrettelægge kvalifikationen frem mod OL i Tokyo i 2021. Der får vi store udgifter med at holde rytterne skarpe i form af specialtræning og sende dem rundt til kvalifikationsløbene. Det kigger vi ind i sammen med vores samarbejdspartnere” siger Henrik Jess.

 

Forbundet har investeret flere penge i atleterne fra sidste år og frem til nu pga. at alt var timet efter OL 2020, mens 2021 normalvis vil være et år med mindre økonomisk behov. Det skal der nu findes en løsning på.

 

 ”Vi har lavet en investering i 2019 og delvis også i 2020, og nu får vi så et år mere. Normalt vil året efter OL være året, hvor vi går lidt ned i udgifter på eliteplan,” siger han.

 

Kan ikke få lønkompensation
Dertil kommer også de økonomiske udgifter, som DCU har til løn, mens aktiviteten rundt omkring i Danmark fortsat er under vidtgående restriktioner fra den danske regering. Hertil er der dog en problematik vedrørende lønkompensation.

 

Da DCU har medarbejdere, som er delvis offentligt støttede gennem Team Danmark, kan de ikke sende medarbejdere hjem og søge lønkompensation, som danske virksomheder er berettigede til. Det arbejdes der dog på at få ændret, så forbundet kan få skruet ned for den mest presserende udgift.

 

”Vi har sendt vores medarbejdere hjem på ferie. Der kigges på, om der kan laves nogen ordninger for de nationale forbund, så vi kan få lønkompensation for den andel som vi selv står for. Vi kan komme til at hænge med røven i vandskorpen, hvis der ikke laves nogen ordninger i længden,” siger han. 

 

Arbejder på at forlænge sæsonen
Det flerstrengede arbejde i DCU går naturligvis også på at kigge længere ud i fremtiden til efter, at løbs- og træningsaktivitet igen kan starte. På UCI-plan forhandles der om en ny løbskalender og den internationale sæson er allerede blevet forlænget.

 

En sæsonforlængelse kan ligeledes blive en dansk løsning også. Helt konkret kan den danske landevejssæson forlænges til slutningen af oktober, ligesom sommerpausen kan blive inddraget til løb. Ligesom DCU overvejer om der ved genåbningen skal startes med enkeltstarter frem for de traditionelle linjeløb med felter.

 

”Vi planlægger nu for, at sæsonen bliver forlænget. Vi arbejder sammen med distrikter, klubber og løbsarrangører på herhjemme at forlænge sæsonen ind til slut oktober, og vi vil tage endnu flere weekender i brug i juli, hvor vi plejer at have sommerpause. Vi forventer at kunne køre løb til og med oktober, hvor landevejssæsonen slutter og cross derefter tager over.” siger formanden.

 

Henrik Jess Jensen understreger flere gange i interviewet, at DCU følger myndighedernes anbefalinger tæt. Derfor kan en decideret strategi ikke fastlægges, før myndighederne bliver mere konkrete med, hvordan forsamlingsforbuddet håndhæves hen over sommeren.

Hertil forventer formanden en udmelding i starten af maj, hvor man håber, at der kan ske en større genåbning.

 

”Vi følger landets myndigheder til punkt og prikke. Vi forventer i starten af maj, at myndighederne melder mere ud. Der håber vi på en større genåbning. Det vil kunne aktivere vores ude-aktiviteter i endnu højere grad. Det er det lys, det håb, vi kigger hen mod,” siger han.

 

Træning skal stadig foregå under restriktioner
Det er dog ikke fremtidens forhåbninger, som endnu er aktuelle. Det er fortsat vigtigt, at de danske cykelmotionister og ryttere overholder de anbefalinger, som DCU har lavet sammen med Team Danmark og DIF. På den måde undgår cykelsporten at blive stillet i dårligt lys.

 

Den situation har det irske cykelforbund måtte konfronteres med. De nationale myndigheder i Irland har bedt forbundet om at skride ind overfor større grupper af trænende ryttere på landevejene. Den situation var der dog tænkt på tidligt fra DCUs side.

 

”Hvis nu 10-15 ryttere samlede og kørte sammen, så vil det stille os i dårligt lys. Vi drøftede ret tidligt med DIF og Team Danmark, at vi kunne lave guidelines omkring det her for at være tydelige. Vi har gjort det meget klart for vores klubber, ryttere og medlemmer,” siger han.

 

Retningslinjerne er ligeledes at finde på forbundets hjemmeside, men Henrik Jess Jensen ridser dem alligevel op for en sikkerheds skyld.Det handler om at agere ud fra et forsigtighedsprincip og vise sammenhold ved at holde afstand til hinanden. Og samtidig vise vores medmennesker at vi står sammen - men cykler hver for sig.

 

”Man skal ikke træne syv til ni mand, men allerhelst solo eller med én fast træningsmakker. Det har vi opfordret til. Det andet sender et forkert signal. Der er desuden også forskellige undersøgelser, der viser, at det smitter mere end bare en meter eller to, når man løber eller cykler. Alt den forsigtighed, vi kan udvise lige nu, er afgørende,” siger Henrik Jess Jensen.

DEL
INFO
DCU
Nyheder
Covid-19
Nyheder
Henrik Jess Jensen
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Tour de Pologne(2.UWT) 05/07-11/07

Tour de l'Abitibi - Coupe...(2.NCUP) 14/07-19/07

Grand Prix Cerami(1.1) 16/07

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-McLaren

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Pro Cycling

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Israel Start-Up Nation

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

NTT Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team INEOS

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

FIND DINE CYKELPRODUKTER PÅ TVÆRS AF WEBSHOPS