Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Hernings nye juniortrup skal blomstre i 2024

Hernings nye juniortrup skal blomstre i 2024

27. november 2023 20:30Foto: CeramicSpeed Herning CK Junior

CeramicSpeed Herning CK Junior tager afsked med flere profiler og sigter efter store resultater i et år med hjemmebanefordel til DM. Feltet.dk har talt med sportsdirektør René Jacobsen om den nye trup og ambitionerne i 2024.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Det danske juniorhold CeramicSpeed Herning CK Junior har præsenteret truppen for 2024.

 

Aftalerne er blevet forlænget med førsteårsjuniorerne Carl Emil Just Pedersen, Karl-Aksel Tilly, Frederik Dupont Hougaard, Nicholas Birkholm og Mads Bertram Kristensen. Tre nye ryttere bliver også en del af det traditionsrige mandskab fra Heden: Noah Bøge, Lucas Winther og Hector Damgaard.

 

René Jacobsen, der næster år både er sportsdirektør på eliteholdet og har ansvaret for juniorerne, ser med tilfredshed på næste års mandskab.

 

 

”Den trup, vi har, er alsidig med nogle, der kan lidt af hvert. Jeg tænker, vi har et par stykker fra i år, som har stået lidt i skyggen af Tore (Troelsen, red.) og Daniel Weis, som kommer til at blomstre næste år,” siger René Jacobsen i et interview med Feltet.dk.

 

18-årige Tore Troelsen skifter til kontinentalholdet ColoQuick, og der er god grund til, at hans nu tidligere chef sender rosende ord i hans retning. I april blev den unge dansker nummer seks i juniorudgaven af E3 Saxo Bank Classic, og i august vandt han den samlede sejr i Randers Bike Week.

 

Daniel Weis Nielsen har også været sådan én rytter, man - med René Jacobsens ord - kan stå i skyggen af. Et hav af flotte resultater på crossscenen har præget efteråret, mens han i foråret slog sit navn fast på landevejen, da han blev nummer to i juniorernes Flandern Rundt.

 

Næste år kører Weis for AG2R’s udviklingshold.

 

CeramicSpeed Herning CK Junior til Randers Bike Week i august, hvor Tore Troelsen vandt samlet.

Herning-mandskabet kom hjem fra Randers Bike Week i august med en samlet sejr til Tore Troelsen, der næste år er at finde på ColoQuick. Foto: CeramicSpeed Herning CK Junior.

 

Brølstærke Mads Bertram Kristensen

Herning-chefen nævner to ryttere, som han forventer sig store resultater af i det kommende år: Den blot 17-årige Frederik Dupont Hougaard og Mads Bertram Kristensen, som René Jacobsen kalder for et ”ubeskrevet blad”.

 

”Folk kender ham ikke rigtig, og så er han sådan en brølstærk rytter, der er bundsolid. Han skal bare have lidt selvtillid og opdage, at han kan,” siger han om Mads Bertram Kristensen og forklarer så, hvordan den unge rytters styrke konkret kunne udspille sig i løbene:

 

”Han kan køre i et udbrud og egentlig bare køre folk i stykker derude.”

 

Én af holdets nye ryttere, Hector Damgaard, har, ligesom den nu tidligere Herning-profil Daniel Weis, gjort sig bemærket i crossdisciplinen.

 

 

”Han kører en del cross og mountainbike. Vi håber selvfølgelig, at han kan levere på samme måde på drengecyklingen, som Daniel (Weis, red.) har gjort.”

 

René Jacobsen er ikke i tvivl om, at han kan lykkedes med overgangen til landevejen.

 

”De, der kommer fra terrænsporten, kan også køre landevej,” slår han fast.

 

Holdet har desuden flere ryttere, som den unge Hector Damgaard kan lære af.

 

”Han er en bomstærk rytter, så han skal lære at placere sig i feltet. Der har vi jo i hvert fald Frederik (Dupont, red.), der kan guide ham. Og Noah (Bøge, red.) også.”

 

Nye tider for DCU-holdene

Hernings juniorhold siger farvel til Mathias Hedevang, der fremover bliver en del af klubbens elitehold.

 

Og René Jacobsen er af det indtryk, at spillereglerne og mulighederne for de danske DCU-hold har ændret sig, og at CeramicSpeed Herning CK Elite kan tiltrække dygtigere ryttere end tidligere.

 

Han nævner Frederik Rodenberg og Lasse Norman Leths skifte hjem til Danmark og klubholdet Team CO: Play-Giant som et eksempel på, at kampen om de bedste rytteres underskrift har ændret sig. Frederik Rodenberg kommer fra en kontrakt på WorldTouren med dsm-firmenich, mens Lasse Norman Leth i år har kørt for Uno-X. De skifter begge for at satse på OL i Paris.

 

”Der er kun tre kontihold nu, så DCU-holdene kæmper også for at få de gode klubryttere,” siger han og henviser til de danske kontinentalhold ColoQuick, Restaurant Suri - Carl Ras og BHS - PL Beton Bornholm.

 

 

”Nu er det en kæmpe kamp for en A-rytter bare at komme ind på et hold.”

 

Også løbene, som holdene får lov at køre, har ændret sig i niveau. 

 

”Vi får alle sammen bedre og bedre løbsprogram. Og så er vi heldige at få nogle gode ryttere, som ikke helt har niveauet til konti. Eller kommer fra konti og drosler lidt ned.”

 

Samme løb, samme mål og DM på hjemmebane

Mange af rytterne kørte på holdet sidste år, og sportsdirektøren håber, at de kan træde frem i spotlyset.

 

”Jeg håber, nogle flere ryttere kan vinde, så det ikke skal afhænge af én mand. Det indtryk, jeg har, er, at de alle sammen er mere lige. Så det er en bred trup, vi har,” siger René Jacobsen.

 

Men ambitionerne er de samme, slår han fast. Og løbsprogrammet kommer også til at ligne 2023, hvor holdet både har kørt i Danmark og i udlandet i løb som Flandern Rundt og E3 Saxo Bank Classic.

 

2023 var fuld af succes for det danske hold. I et opslag på Facebook opsummerer de selv nogle af resultaterne: Seks gange er de sluttet i top-10 i UCI-løb. Otte sejre i licensløb. Samlet andenplads i Uno-X Cup til Tore Troelsen.

 

Én ting får dog René Jacobsen til at se anderledes på 2024. Næste år bliver DM nemlig afholdt på hjemmebanen i Herning. Det er et stort mål, fortæller han.

 

”Om vi vinder er selvfølgelig svært at sige, men vi har Carl Emil, der går efter enkeltstarten. Og så håber vi at gøre det godt i linjeløbet også,” siger sportsdirektøren med henvisning til Carl Emil Just Pedersen, der blev nummer ni til EM i enkeltstart for juniorer i Holland og nummer to til DM.

DEL
INFO
Team Herning CK Junior
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger