Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Tour de France er både en sportslig men også en historisk begivenhed. Hver ny udgave af Tour de France står på skuldrene af de foregående, som Jørgen Leth engang forklarede det. Derfor vil Feltet.dks nye artikelserie fokusere på historien bag de ikoniske tinder og steder, som Tour de France-feltet krydser i år, og hvilke storslåede slag, kæmpe triumfer og tragiske skæbner der er knyttet til de steder
Annonce
Morgendagens store bjergslag ender på toppen af den frygtede Tignes-stigning, en benhård stigning, som tidligere har været skueplads for store bjergslag.
Senest Touren besøgte dette bjerg, fandt et sådan togt sted, da Michael Rasmussen på ottende etape i 2007 lancerede et langt ridt, der både gav ham etapesejren og den gule trøje det år.
I denne udgave af ’Historiens Vingesus’ vil vi besøge den etape, som bragte kyllingen i spil til den samlede sejr det år, et eventyr der endte med en stor nedtur for ham.
Rasmussens person
Før vi går i gang med danskerens triumf den dag, skal hans kontroversielle sider kort berøres.
’Kyllingen’ er i dag en omdiskuteret person. Både med hans holdninger, og med den måde hvorpå han fik sin succes som cykelrytter, men man kan ikke tage fra manden, at han var en af sin tids største bjergryttere, og han konkurrerede på fuldstændig lige vilkår med de andre store ryttere fra den tid.
Her skal især nævnes folk som Alexandre Vinokourov, Andreas Klöden, Iban Mayo og Alejandro Valverde, som alle havde adgang til de samme medikamenter som Michael Rasmussen. Alle brød de reglerne. Alle snød de.
Når det så er sagt, skal man anerkende den fjerlette danskers vilje til at ville vinde på den store måde. I sin bog ”Udbrud” skriver Rasmussen blandt andet, at han altid har været fascineret af soloridtet og den store triumf.
Det må man sige at danskeren gjorde den dag i 2007, hvor han tog den gule trøje, men som han senere mistede på grund af problemer med sine Where-abouts.
En monsteretape med seks stigninger
Ottende etape det år startede i La Grand Bornand, som også havde været målby for syvende etape, hvor en ung tysker ved navn Linus Gerdemann var stormet ind på verdensscenen og havde erobret den gule trøje fra et udbrud, som fik meget lang snor.
Gerdemann førte løbet med fire minutter ned til folk som den fremadstormende Alberto Contador, og med hele fire minutter og 42 sekunder ned til Rasmussen. Meget tydede derfor på, at tyskeren ville kunne forsvare trøjen på denne hårde bjergetape.
Rasmussen havde dog andre planer, for han havde udset sig denne dag, som dagen for en af sine berygtede bjergtogter.
Etapen bevægede sig væk fra La Grand Bornand og ud på en 165 kilometer lang etape, som talte seks kategoriserede stigninger, hvor af de sidste tre alle var kategori-et.
Det var netop da feltet ramte den første af disse kategori-et bjerge at Rasmussen besluttede sig for at lancere sit angreb.
Kyllingen flyver afsted - Rogers drømme knuses imod asfalten
Med 85 kilometer til mål angreb Rasmussen i bunden af den 20 kilometer lange Cormet de Roselend-stigning, og angrebet tog mange af favoritterne på sengen, i hvert fald kom Rasmussen afsted med et par outsidere såsom David Arroyo (Caisse d’Epargne) og Sergio Paulinho (Discovery Channel).
På toppen af stigningen havde Rasmussen indhentet morgenudbruddet, og han sad derfor i en blandet gruppe af lykkeriddere og outsidere, da han krydsede toppen med David Arroyo, Stephane Goubert (AG2R), Michael Rogers (T-Mobile), Bernard Kohl (Gerolsteiner) og Antonio Colom (Astana).
Da Rasmussen-gruppen begyndte nedkørslen fra Cormet de Roselend, var Michael Rogers i den virtuelle gule trøje, men den stærke australier var uheldig og styrtede på nedkørslen. Det betød at han mistede kontakten til ’Kyllingen’ og senere på etapen måtte han udgå i tårer, efter at have set sin gule drøm fordufte.
I bunden af den næste stigning Montee d’Hauteville var Rasmussen hele seks minutter og 15 sekunder foran Mailliot Jaune-gruppen. Kyllingen havde dermed bevæget sig fra en 39. plads og var nu virtuelt i gult med halvandet minut til Gerdemann.
Michael Rasmussen på togt
Gruppen kom godt opover d’Hauteville, og da de ramte bunden af dagens sidste stigning: Tignes, var det kun Colom og Arroyo, der sad i danskerens hjul. Ingen af dem havde dog synderligt lyst til at føre, for den flyvende danske bjergrytter.
Derfor angreb Rasmussen dem også aggressivt i begyndelsen af den sidste stigning. Danskeren kom af med dem, men samtidigt åbnede favoritterne op nede bagved.
Kyllingen triumferer på Tignes - Contador i problemer
Her var det den 36-årige franske mester Christophe Moreau der åbnede op for gassen, og han bragte straks folk i problemer med sit høje tempo.
Moreau blev hentet igen af favoritgruppen hvor Alexandre Vinokourov, Andreas Klöden (begge Astana), Alberto Contador (Discovery Channel), Carlos Sastre (CSC), Cadel Evans (Lotto), Denis Menchov (Rabobank), Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne) og Iban Mayo (Saunier Duval) sad.
Af ovenstående var særligt Moreau og Mayo angrebslystne, men på trods af deres vilde forceringer, hvor især Moreaus angreb iført trikoloren var et smukt syn, så lykkedes det dem ikke at hente synligt ind på Michael Rasmussen.
Alberto Contador, som senere gik hen og vandt Touren efter Kyllingens udsmidning, havde et stort tilbagefald på denne etape, da han punkterede midt på stigningen, og spanieren endte med at tabe hele fire minutter og 30 sekunder til Rasmussen den dag.
Faktisk satte Rasmussen alle til vægs den dag. Danskeren tonsede opad stigningen, og var så fokuseret på det samlede klassement, at han ikke engang jublede, da han kørte over stregen. Det handlede om at tage så meget tid som overhovedet muligt. Dette år ville danskeren nemlig ikke nøjes med den bjergtrøje han havde erobret de to foregående år.
Det lykkedes. For bagved kom Iban Mayo ganske vidst fri fra de andre, men den talentfulde spanske klatrer tabte alligevel to minutter og 47 til Rasmussen da han kom ind på andenpladsen. Tredjepladsen på etapen gik til den 27-årige Alejandro Valverde.
Lidt mere end fem minutter efter ’Kyllingen’ kom i mål kæmpede den unge Linus Gerdemann sig over stregen. Tyskeren havde siddet med favoritterne frem til bunden af Tignes-stigningen, men her kapitulerede han, og Gerdemann måtte se den gule trøje flået af sine skuldre af Rasmussen.
Rasmussen kom i gult efter ottende etape, men mistede den på dramatisk vis.
Den aften var Tour-feberen brandvarm i Danmark og hele den juli måned, heppede en hel nation på kyllingen, som fortsatte sit triumftog i Tour de France med yderligere en etapesejr på 16. etape. Han virkede ustoppelig.
Stoppet blev han dog. For selvsamme nat, blev Rasmussen smidt ud af løbet af sit hold. Danskeren havde ikke styr på sine Where-abouts, og derfor valgte holdet at trække danskeren ud af løbet.
Siden fandt vi ud af at det hele var snyd, og at Rasmussen og mange af de andre i det års Tour de France havde snydt så vandet drev, men etapens storhed og Rasmussens præstation den dag, vil stadig blive husket, på godt og ondt, af en hel generation af danske cykelfans.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce