Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Fem par er på omgangshøjde efter andendagen i Gent.
Annonce
Lindsay De Vylder/Robbe Ghys udbyggede føringen, men efter dag 2 af seksdagesløbet i Gent er det fortsat tæt i toppen.
Det er nu par nummer 2 med Yoeri Havik/Vincent Hoppezak, der er 3´ernes nærmeste konkurrenter. De er på omgangshøjde med en forskel på 11 point. Treer i stillingen er par nummer 4, Jules Hesters/Aaron Gate. De er yderligere fire point efter.
Også to andre par i form af Benjamin Thomas/Fabio van den Bossche og Roger Kluge/Theo Reinhardt er på omgangshøjde med de førende.
Der er i alt 12 par til start.
Onsdagen begyndte med to pointløb vundet af henholdsvis Jan-Willem van Schip og Noah Vandenbranden. Sidstnævntes par nummer 7 klarede sig samlet bedst i de to pointløb med 15 af de maksimale 20 point.
I det følgende udskilningsløb blev 7´erne dog blot nummer otte, mens Hesters/Gate vandt foran Thomas/Van den Bossche.
I omgang på tid var Vandenbranden/Gianluca Pollefliet for anden dag i træk bedst. Top fire fra tirsdagens udgave af disciplinen var præcis den samme med De Vylder/Ghys som toer fulgt Hesters/Gate og Havik/Hoppezak.
Dernæst var det tid til aftenens første parløb, hvilket gav de hidtil største forskelle. Thomas/Van den Bossche, De Vylder/Ghys og Kluge/Reinhardt tog mindst én omgang på alle de øvrige par.
Dernyerne blev vundet af henholdsvis Ghys og Van den Bossche, og aftenens enlige individuelle udskilningsløb af Clément Petit fra par nummer 6.
På dette tidspunkt havde De Vylder/Ghys og Thomas/Van den Bossche som de eneste rundet 100 point og var derfor en omgang foran Kluge/Reinhardt og mindst to foran alle andre.
I scratch viste Vandenbranden nok en gang sin spurtstyrke med en sejr foran Nolan Huysmans og Milan van den Haute, 10 point til Vandenbranden og par nummer 7.
I 500 meter på tid var der imidlertid atter 20 point på spil, og dem snuppede De Vylder/Ghys i tiden 26,999 sekunder. Således var deres forspring til Thomas/Van den Bossche oppe på 23 point.
I det afsluttende parløb skulle De Vylder/Ghys dog møde parrets første reelle modgang. Både de og Thomas/Van den Bossche mistede nemlig en omgang til de nærmeste rivaler.
Havik/Hoppezak tog sig af sejren for næsen af Hesters/Gate. De 20 point og den vundne omgang løftede 2´erne fra femte- til andenpladsen, mens også 4´erne og 1´erne kom tilbage på omgangshøjde med de førende 3´ere.
Eliten er uden dansk deltagelse, men hos juniorerne kører Peter Bheki Laursen med hollandske Joeri Schaper. De ligger på niendepladsen ud af 12.
Seksdagesløbet slutter søndag.
Stillingen efter dag 2 af seksdagesløbet i Gent
1. (3) Lindsay de Vylder/Robbe Ghys. 128 p
2. (2) Yoeri Havik/Vincent Hoppezak. 117 p
3. (4) Jules Hesters/Aaron Gate. 113 p
4. (5) Benjamin Thomas/Fabio van den Bossche. 105 p
5. (1) Roger Kluge/Theo Reinhardt. 27 p
6. (10) Mark Stewart/Philip Heijnen. -1 L. 53 p
7. (11) Yanne Dorenbos/Jan-Willem Van Schip. -3 L. 55 p
8. (7) Noah Vandenbranden/Gianluca Pollefliet. -5 L. 81 p
9. (9) Oscar Nilsson-Julien/Valentin Tabellion. -6 L. 46 p
10. (6) Clement Petit/Michele Scartezzini. -7 L. 24 p
11. (8) Milan van den Haute/Sebastian Mora. -9 L. 25 p
12. (12) Matijs Van Strijthem/Nolan Huysmans. -17 L. 36 p
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Red Bull - BORA - hansgrohe |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Tæt i toppen efter førstedagen af ikonisk løb
Dansk par mod stærkt felt i årets sidste seksdagesløb
Quick-Step-profil slutter på podiet i tæt finale
Hayter rammer højeste puls nogensinde til særligt banestævne
Mærkværdigt styrt på fjerde aften i Gent