Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Efter en finale med mange angreb i den 83. udgave af det kuperede franske endagsløb Paris-Camembert kunne Anthony Delaplace række armene i vejret på målstregen i Livarot efter et veltimet angreb.
Annonce
Den franske rytter fra Normandiet Anthony Delaplace (Arkea Samsic) vandt 83. udgave af det traditionsrige franske endagsløb Paris-Camembert.
Han overkom stigningerne og kørte fra en lille gruppe med lige knap en kilometer til mål.
Franskmændene Valentin Ferron (Team TotalEnergies) og Thibault Ferasse (B&B Hotels - KTM) blev henholdsvis nummer to og tre.
Uno-X i offensiven
Allerede fra morgenstunden viste Uno-X, at de var kommet for at køre cykelløb i det kuperede franske terræn.
De var nemlig repræsenteret i morgenudbruddet i form af nordmanden Fredrik Dversnes, der allerede har leveret fornuftige resultater i år.
Han havde selskab af Ward Vanhoof (Sport Vlaanderen-Baloise), Jean Goubert (Nice Métropolis Côte d’Azur) og Jonathan Hivert (B&B Hotels - KTM).
I feltet var ansvaret lagt på skuldrene af de franske storhold Team TotalEnergies, Arkea Samsic, AG2R Citroen Team og Groupama-FDJ, der alle havde gode vinderbud med i løbet.
Derfra var situationen længe stationær.
Finalen åbnet tidligt
Med 61 kilometer til mål slap tålmodigheden i feltet op. Team TotalEnergies gik frem på en af de mange stigninger og lavede en hård forcering.
Her slap en stærk gruppe af sted, hvor blandt andet Groupama-FDJ, Arkea, AG2R, Bingoal, Alpecin-Fenix og Cofidis var repræsenteret udover TotalEnergies.
Blandt de mere prominente navne i gruppen var Anthony Delaplace, Timo Kielich og den hurtige polak Stanislaw Aniolkowski.
Dermed opstod en farlig situation for de hold, der havde misset angrebet. Her var Uno-X et af de hold, der var kommet på bagkant, hvorfor de også var nødsaget til at tage ansvar i feltet i forsøget på at lukke den farlige gruppe ned.
Få kilometer senere blev morgenudbruddet hentet af gruppen.
Efterhånden som kilometerne gik, blev samarbejdet i den store gruppe ødelagt, og derfor blev den hentet af feltet med 40 kilometer til mål.
Herefter fulgte mange urolige kilometer med utallige angreb i fronten af feltet.
Det afgørende ryk
Endelig med lige knap 25 kilometer til mål stak den afgørende gruppe afsted, hvor mange af de store hold havde en rytter med.
Den bestod af Delaplace, Jimmy Janssens, Valentin Ferron, Thibault Ferasse og vinderen af bjertrøjen i Giro d’Italia Geoffrey Bouchard.
Det blev hurtigt tydeligt, at denne gruppe skulle kæmpe om sejren, da der ikke kunne blive enighed om føringsarbejdet i feltet.
Som et ekstra krydderi i finalen åbnede himlen sig, og regnen begyndte at vælte ned. Dermed var der lagt i kakkelovnen til en episk afslutning på det kuperede endagsløb.
Fem kilometer fra stregen fik Ferron som den første fra gruppen slået et markant hul til de andre.
Med flot teknik i regnen begyndte det at ligne, at han måske kunne holde hjem, da gruppen bagved tilmed ikke kunne finde ind i et fornuftigt samarbejde.
Desværre for Ferron lykkedes det dem dog at lukke hullet, hvorfor løbet atter var helt åbent med kun en kilometer til mål.
Delaplace udnyttede stilstanden, da de havde hentet TotalEnergies-rytteren og kørte kontra under kilometerporten.
Der blev igen kigget i gruppen, og Delaplace kunne køre væk og sikkert tage sin blot anden sejr i karrieren.
Bagved fik Ferron igen slået et hul og tog andenpladsen, imens Ferasse vandt spurten om tredjepladsen.
Resten af løbet var også eksploderet fuldstændig, da der ikke kom en gruppe på mere end 18 ryttere samlet i mål.
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Optakt: Paris-Camembert
Fransk sprinter på hospitalet efter kollision med fodgænger
Britisk talent tilbage efter langt sygdomsforløb
35 sting efter uheld: Fransk rytter med opråb til UCI