Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Albert Holm er klar til at tørne ud for Team Give Steel - 2M Cycling efter tre år på Airtox-Carl Ras.
Annonce
21-årige Albert Holm skifter næste år til det nye danske konti-hold Team Give Steel - 2M Cycling.
Det meddeler holdet på sin Facebook-side.
I den forbindelse har Feltet.dk taget en snak med den unge københavner, der især glæder sig til alt det nye grej, han skal køre på.
”Jeg har snakket med Martin (Flindt Møller, sportsdirektør, red.) længe fra Give, og så kom det lidt på tale, om jeg kunne tænke mig at skifte,” indleder Holm, der har kørt tre år på Airtox-Carl Ras.
”Jeg havde egentlig brug for noget nyt. Det giver bare noget andet, når man kommer hen på nye cykler og får noget nyt tøj. Det gør bare noget for motivationen,” smiler den 21-årige rytter og fortsætter.
”Så derfor tænkte jeg, at det kunne være en ide. Nu har jeg kørt på Airtox i tre år, så det kunne være fedt at prøve noget andet og se, om det vil fungere bedre. Jeg kender også en hel masse på Give, så jeg synes også, at det giver mening for mig. Den måde de kører løbene på passer mig også godt.”
Hvad håber du på at få ud af skiftet?
”Jeg håber på, at jeg kan rykke mig på en anden måde. Der er nogle superstærke ryttere på Airtox lige nu, og det gør det bare sværere for en selv, hvis man ikke er lige så stærk som dem at vise, hvad man kan. Så jeg håber selvfølgelig på at få lov til at køre min egen chance,” siger Holm.
Foto: Klaus Hestkjær
Københavneren kan nok ikke se sig fri for, at han også skal hjælpe sine holdkammerater til næste år.
Give-mandskabet har nemlig oprustet markant ved at hente Uno-X-rytteren Mads Landbo og Christian Lindquist, der blandt andet kørte PostNord Danmark Rundt tilbage i 2022.
”Der kommer nogle rigtig stærkere ryttere ind på holdet med Mads Landbo og så selvfølgelig Lindquist, der kører sindssygt stærkt, og dem vil jeg selvfølgelig gerne hjælpe til at køre nogle gode placeringer hjem. Og så har vi også Oskar Winkler, der også godt kan køre rigtig godt cykelløb, så ham vil jeg selvfølgelig også gerne hjælpe.”
Drømmen om at gå i sin fars fodspor
Albert Holm kommer fra en rigtig cykelfamilie.
Hans far, Brian Holm, er nemlig tidligere cykelrytter, der tilbage i 1996 hjalp Bjarne Riis til sin legendariske Tour-sejr.
Den yngre Holm drømmer naturligvis om at gøre sin far kunsten efter, men han har en plan B i baghånden, hvis projektet ikke lykkes.
”Lige nu tager jeg det egentlig bare, som det kommer, og ser hvad det bliver til. Jeg giver det selvfølgelig nogle år med at cykle mere, men hvis det ikke bliver til noget, så tager jeg en uddannelse.”
”Det tager jeg ikke så tungt, men jeg vil selvfølgelig gerne blive professionel og gøre alt, hvad jeg kan for at gå i min fars fodspor. Nu må vi se, jeg stresser ikke over det,” siger Holm, der allerede har sat en deadline.
Brian Holm kørte professionel i over 10 år. Han stoppede karrieren efter 1998-sæsonen. Foto: Sirotti.
”Hvis jeg er 25 år og stadig ikke er professionel, så er det sgu nok en god ide at få en uddannelse. Ellers spilder man tiden lidt for meget,” griner han.
Men i hvilke løb skal vi så regne med, at han vil brilliere i de kommende sæsoner? Det er han faktisk også selv ved at udforske.
”Jeg er stor fan af 3 Dage i Nord. Også Randers Bike Week. Jeg er i den grad også fan af de internationale løb, hvor der er lidt flere bakker på, så løbet bliver hårdt.”
”Men jeg kender ikke mig selv godt nok endnu til at vide, om jeg er sprinter eller bjergrytter. Men jeg vil selvfølgelig gerne køre godt i de UCI-løb, vi nu end får. Og så håber jeg selvfølgelig at komme med til Danmark Rundt og gøre en forskel der,” slutter han.
21-årige Albert Holm har endnu sin første sejr i A-klassen til gode. Hans bedste placering i 2024-sæsonen er en 10. plads State Energy Race - Ordrup og en niendeplads i klassementet i Sydkysten CC Etapeløb.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Red Bull - BORA - hansgrohe |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Albert Holm vælger Team Give Steel
Tre ryttere bekræftet på nyt dansk kontihold
Restaurant Suri-Carl Ras forlænger med multitalent
Samlet dansk andenplads i Gent
Holm er klar til sæsonen trods presset fra eksamenerne