Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Mathias Norsgaard troede ikke selv på, at han ville vinde en medalje, da han krydsede målstregen i Innsbruck. Det hele endte dog med en fantastisk dansk dag, hvor svogeren blev verdensmester og Norsgaard selv snuppede bronzemedaljen.
Annonce
Det danske U23-landshold har i de sidste mange år produceret stortalenter på enkeltstartscyklen, hvilket endnu en gang blev bevist ved dette års VM i Østrig. To medaljer, en af guld og en af bronze, var scenariet, da den danske nationalhymne rungede ud af højtalerne i østrigske Innsbruck.
Mathias Norsgaard tog mandag en meget imponerende bronzemedalje ved U23 VM i enkeltstart i Østrig, hvor den 21-årige dansker slog stærke ryttere som den italienske U23-europamester Edoardo Affini og amerikanske Brandon McNulty.
”Jeg tror, at det gik rigtigt godt i dag. Det er tegn på en god disponeret enkeltstart,” smilte Mathias Norsgaard til Feltet.dk.
Kort forinden havde han fået VM-bronzemedaljen rundt om halsen. Ved siden af ham stod den nye dobbelte verdensmester Mikkel Bjerg.
”Man kan måske altid gøre det bedre, men jeg kunne ikke have slået Mikkel alligevel. Så skulle jeg jo have haft en drømme-drømme dag. Jeg ved godt, hvor god Mikkel er!”
Troede ikke på medaljen
Brent van Moer var manden, der snuppede sølvet for næsen af Norsgaard, hvilket kom som en stor overraskelse for danskeren, der havde forventet at slå belgieren.
”Jeg har prøvet at sidde i hotseat ved VM i Bergen, og der havde jeg en tro på, at jeg kunne få medalje. I dag kom jeg i mål, som nummer to efter Brent (van Moer, red.), så jeg troede ikke rigtigt på det. Jeg vil normalt slå ham ni ud af ti gange på enkeltstart.”
Men som mellemtiderne tikkede ind, hvor den ene topfavorit efter den anden ikke kunne slå danskeren, så begyndte optimismen at vokse.
”Så kunne jeg godt se, at jeg havde kørt rimelig stærkt. Jeg kørte jo ikke med radio, og jeg havde ikke min telefon i hotseat, så jeg kunne ikke tjekke mellemtiderne. Men lige pludselig gik det op for mig, der faktisk var en chance.”
Familien var ikke ”inviteret”
Sidste år var Mikkel Bjergs forældre ikke med til verdensmesterskabet, men i år havde de taget plads ved sidelinjen for at heppe på deres søn. De skulle i hvert fald ikke glippe endnu en VM-titel. Mathias Norsgaard derimod vil gerne have sig frabedt, at forældrene møder op, da han selv putter masser af pres på sine skuldrer.
”Jeg tror, at jeg har nogle stolte familiemedlemmer derhjemme i Danmark. Jeg bryder mig ikke ret meget om, når de er her.”
”Jeg lægger jo meget pres på mig selv - og meget af det pres er også at gøre mine forældre stolte. Så jeg tror, at det er en meget naturlig ting,” tilføjer Norsgaard og påpeger, at forældrene har støttet ham siden, at han var ni år gammel og begyndte med at cykle.
”Jeg svarer heller ikke på deres beskeder, når de skriver 'held og lykke’. Nu har jeg fokus på at gøre det godt, så synes jeg, at det er unødvendig, at de er her.”
Svogeren kunne have kørt Norsgaard ud af podiet
Søsteren Emma Norsgaard var dog på sidelinjen, da hun skal køre kvindernes linjeløb på lørdag. Emma er desuden forlovet med verdensmesteren Mikkel Bjerg.
”Emma har været hernede sammen med Mikkel, og de spurgte også, om jeg ville med. Så vi er jo meget tætte i familien, men jeg valgte at tage til Lucca sammen med U23-landsholdet.”
”Jeg har ikke skulle træne så meget, da jeg skulle træne kort og hårdt, mens linjeløbsrytterne skulle træne langt, så det har været nogle lange lange timer, hvor jeg har kigget op i loftet og har hørt podcast. Så tak til dem, som laver podcast. ”
Det var vel meget heldig, at svoger ikke kørt dig af podiet?
”Ja, forhelvede da. Den havde ikke været helt god,” griner Mathias Norsgaard, inden han fortsatte til obligatoriske pressemøde.
Mathias Norsgaard har skrevet professionel kontrakt for 2019 og 2020, da han har forlænget med Riwal CeramicSpeed.
Annonce
Annonce
Classic Brugge-De Panne(1.WWT) 21/03
Volta Ciclista a Catalunya(2.UWT) 18/03-24/03
Classic Brugge-De Panne(1.UWT) 20/03
Settimana Coppi e Bartali(2.1) 19/03-23/03
Classic Brugge-De Panne(1.UWT) 20/03
Classic Brugge-De Panne(1.WWT) 21/03
E3 Saxo Classic(1.UWT) 22/03
Gent-Wevelgem(1.WWT) 24/03
Gent-Wevelgem(1.UWT) 24/03
La Roue Tourangelle Centr...(1.1) 24/03
Dwars door Vlaanderen(1.UWT) 27/03
Paris - Camembert(1.1) 27/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce