Hvem skulle vi have holdt øje med i 2015? - del 2

Cykelsæsonen er overstået, og året er ved at være gået. Derfor ser vi tilbage på den landevejssæson, vi nu har lagt bag os, og forsøger at finde de talenter, der har gjort det rigtig godt.

Vi tager stadig udgangspunkt i artiklen her på Feltet.dk fra sidste år, hvor vi forsøgte at udpege de ryttere, der kunne tænkes at stjæle billedet i 2015. Der var både nye talenter og mere garvede professionelle iblandt, og i går så vi nærmere på de ryttere, vi havde størst forventninger til.

I dag er turen kommet til vores buffere, og så ser vi også på, hvilke ryttere vi burde have haft på listen.

Læs også

Journalist: Her er Pogacars Giro-hold

Nyprofessionelle buffere

Magnus Cort (ORICA-GreenEDGE) har haft en meget fin debutsæson med masser af top ti-placeringer i en række forskellige etapeløb, så selvom det ikke blev til den forløsende sejr, og Caleb Ewan stjal overskrifterne af de to, så er der god grund til at være optimistisk for fremtiden.

Magnus Cort i aktion til Tre Dage ved Panne. Foto: Sirotti

Tre franskmænd under 22, Kevin Ledanois (Bretagne-Séché Environnement), Anthony Turgis (Cofidis) og Thomas Boudat (Team Europcar), fik alle deres debut på den professionelle kontinentalscene i år, og de har på hver deres måde gjort det temmelig godt. Turgis hentede to sejre i Boucles de la Mayenne efter at have kørte flere etapeløb med stærke felter, og Boudat vandt endagsløbet Classica Corsica foran blandt andre Rasmus Guldhammer. Nå ja, og så blev Ledanois U23-verdensmester med Turgis på tredjepladsen. Temmelig stor fransk succes.

Den tyske sprinter Phil Bauhaus (Bora-Argon 18) har kørt en fin sæson med en række gode placeringer, men det helt store resultat er udeblevet. Stefan Küng (BMC Racing Team) har trods styrt og exit fra Giroen kørt en fremragende sæson med blandt andet en etapesejr i Romandiet Rundt, og han var med til at hente verdensmesterskabet i holdtidskørsel til BMC - måske en ny Fabian Cancellara? I modsætning til ham har holdkammeraten Campbell Flakemore været næsten usynlig siden januar og har nu indstillet karrieren.

Miguel Ángel Lopez (Astana) var uheldig fra start med en slem skade, men han kom rigtig stærkt tilbage og endte året med en etapesejr i Vuelta a Burgos. Tiesj Benoot (Lotto Soudal) fik et af årets største gennembrud med sin femteplads i Flandern Rundt, og han fik vist sin enorme alsidighed ved at hente flotte resultater i næsten alle løb, han stillede op - en neopro-sæson, som måske kun er overgået af Caleb Ewan. Hollænderduoen Mike Teunissen og Timo Roosen (Lotto NL-Jumbo) har kørt fint og fik begge Vuelta-debut, men det var klart førstnævnte, der var bedst kørende set over hele sæsonen, da han blandt andet hentede en prologsejr i Tour de l’Ain. Italienske Iuri Filosi (Nippo-Vini Fantini) gjorde det okay, men brillerede ikke specielt meget undervejs.

Garvede buffere

Det var tid til, at Richie Porte (Team Sky) endelig skulle vise, hvad han kan, når han får chancen, og han startede som lyn og torden med ni sejre på årets første fire måneder. I Giroen faldt det sammen med uheld på uheld, hvorfor det endte med et exit i tredje uge, og selvom han glimtvis viste, hvor god en bjergrytter han egentlig er i både Giroen og Touren, blev sæsonen bare ikke den, nogen havde håbet på. Damien Gaudins (AG2R La Mondiale) lovende takter fra 2014 er long gone, og intet tyder på, at han igen skal køre med om podiepladserne i Paris-Roubaix. Til gengæld fik Jean-Pierre Drucker (BMC Racing Team) lige præcis den debutsæson på WorldTouren, han havde håbet på med en bunke flotte placeringer i både massespurter og klassikere.

Richie Porte var ikke helt heldig med sit Giro d'Italia. Foto: Sirotti

David de la Cruz ser ud til at have fundet den rolle, han skal have som dedikeret hjælper på Etixx-QuickStep, og Manuele Boaros talent ser heller ikke ud til at række til meget mere på Tinkoff-Saxo. Joe Dombrowski (Cannondale-Garmin) gav løfter om at have genfundet sit talent, da han vandt Tour of Utah. Luis León Sánchez og Rein Taaramäe (Astana) var begge godt kørende det meste af året som dedikerede hjælpere og indimellem som lykkejægere, og særligt Taaramäe ser ud til at have fundet sit vindergen igen.

Hvem skulle vi have holdt øje med?

Af de nyprofessionelle ryttere, vi ikke nævnte, står to som de største gennembrud denne sæson: Pierre-Roger Latour (AG2R La Mondiale) og Marc Soler (Movistar Team). Franskmanden hentede samlede top ti-placeringer i Vuelta a Burgos, Østrig Rundt, Tour de l’Ain og Etoile de Bessèges, men det var særligt tredjepladsen i Route du Sud, der imponerede. Her fulgte han næsten Nairo Quintana og Alberto Contador til dørs på kongeetapen og måtte først slippe verdensstjernerne lige inden toppen af sidste stigning. En meget, meget flot neopro-sæson. Marc Soler var en stærk hjælper for både Nairo Quintana og Alejandro Valverde i svære løb, og da han i Tour de l’Avenir endelig fik chancen for at køre sin egen chance på det spanske landshold, tog han den samlede sejr.

Eduard Michael Grosu (Nippo-Vini Fantini), Ilia Koshevoy (Lampre-Merida) og Davide Formolo (Cannondale-Garmin) viste alle i glimt, at de har stort potentiale, hvor særligt sidstnævntes Giro d’Italia-etapesejr springer i øjnene, men ingen af dem var for alvor stabile hele året.

Blandt unge, ikke-nyprofessionelle lyser Julian Alaphilippe (Etixx-QuickStep) og Ilnur Zakarin (Katusha) klart op. Førstnævnte hentede meget overraskende andenpladser bag en suveræn Alejandro Valverde i de to sværeste Ardenner-klassikere, mens Zakarin sensationelt slog Tour de France-vinderen Chris Froome og vandt Romandiet Rundt, inden han hentede en etapesejr i Giro d'Italia. Også Edward Theuns (Topsport Vlaanderen-Baloise) og Fabio Felline (Trek Factory Racing) tog store skridt op med stærk kørsel hele året, og det bliver spændende at se dem sammen på Trek-Segafredo i 2016.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Mikel Landa (Astana) og Esteban Chaves (ORICA-GreenEDGE) fik også regulære gennembrud i år, da baskeren blev nummer tre i Giro d’Italia efter undervejs at have lignet løbets bedste bjergrytter, mens Chaves brillerede i Vueltaen, hvor han hentede to etapesejre og endte som nummer fem. I samme løb sprang Tom Dumoulin (Giant-Alpecin) frem som verdensklasse-etapeløbsrytter, og han var kun én dag fra at vinde løbet samlet, inden han dumpede ned på sjettepladsen. Når vi taler om alsidige ryttere, må man også nævne Geraint Thomas (Team Sky), som var blandt de stærkeste ryttere fra februar til juni i både etapeløb og på brosten og ikke var langt fra at ende på podiet i Tour de France, inden han gik ned på 19. etape.

Adam Yates (ORICA-GreenEDGE) kørte en fremragende sæson med sejren i San Sebastián som højdepunktet, og også Simon Yates viste de takter, der giver Storbritannien håb om to nye Grand Tour-vindere. Caja Rural-trioen Omar Fraile, José Goncalves og Carlos Barbero kørte også en rigtig god sæson med gode resultater og spredte sejre. Til sidst må vi nævne Jesper Hansen (Tinkoff-Saxo), der vandt Tour of Norway, inden han vandt folkets hjerter i Vuelta a España med sit hårde arbejde for Rafal Majka. Og så er der selvfølgelig Peter Sagan, som efter et par - efter hans standard - mindre gode år endelig fandt formen og blev verdensmester i Richmond.

Hvem var du særligt imponeret af i 2015? Hvem har vi glemt? Når nytåret nærmer sig, kommer vi med vores bud på, hvilke ryttere du skal holde øje med i 2016.

Læs første del her.