Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Her på Motionsfeltet.dk og Feltet.dk er vi blevet gjort opmærksomme på, at der i Danmark er kommet en ny cykelbutik snigende ind af bagdøren. En butik der ikke ligefrem har en traditionel baggrund indenfor cykling, men derimod kommer fra snowboardverdenen. Det pirrede vores nysgerrighed, hvorfor vi tog ud og besøgte de unge herrer fra Blacksnow for at høre, hvad der adskiller dem fra andre cykelbutikker i Danmark.
Annonce
Det syner ikke af meget, når man nærmer sig Blacksnows hovedkvarter i et mindre industrikvarter på kanten mellem Sydhavnen og Valby i København. Og når man stikker hovedet ind af døren, er det første, man ser, tre unge herrer, som sidder med hovedet begravet i hver deres bærbare computer. Det kunne være et hvilket som helst start-up kontor, hvis det ikke var for rækken af ski op ad endevæggen, den lækre full-suspension mountainbike og de fyldte varereoler.
Som navnet antyder blev Blacksnow grundlagt i 2011 af tre skibumser (personer som rejser ud en hel vinter for at stå på ski eller snowboard, red.), som efter deres sæson ønskede at fortsætte med at være en del af skimiljøet. Indtil denne sommer er de støt vokset indenfor ski- og snowboardbranchen og har udvidet med en svensk butik. Denne sommer valgte de så at udvide deres sortiment til også at inkludere mountainbike-udstyr, hvilket er grunden til at vi er taget ud for at snakke med dem.
Når man sidder og snakker med de unge herrer, mærker man en tydelig passion. En passion for ski, for mountainbike og for actionsport generelt. Der må gerne være fart på - og gerne hele tiden. Med den førnævnte skisæson in mente var det ikke helt nok for CEO Christian Harboe at sidde stille i de store forelæsningssale på CBS.
"Jeg kom hurtigt til at kede mig på CBS. Der manglede noget sport i hverdagen, og jeg faldt over mountainbike. Det var kærlighed ved første tur. Og sidenhen har jeg brugt mere tid på min cykel end på mine ski. Det var derfor oplagt for at udvide vores sortiment til også at inkludere mountainbike-udstyr," fortæller Christian Harboe.
Har allieret sig med Danmarks bedste
Man kan fornemme, at det er vigtigt for dem at være eksperter på det, de sælger. En forretning med skiudstyr var derfor oplagt, da erfaringen og den tekniske viden på dette område i forvejen var stor - en af medejerne er sågar tidligere danmarksmester i freeride-ski.
På cykelfronten kommer skientusiasterne lidt til kort. De tre drenge har selv erkendt, at de endnu ikke har den fornødne tekniske viden til også at kunne sælge cykler, og derfor har Blacksnow i første omgang valgt at fokusere på accessories som beskyttelse, tøj, eyewear, tasker og lignende. Det gennemgående tema for produkterne er, at det er udstyr, som ikke findes i alle cykelbutikker. Fokus er på mere løstsiddende tøj og ”gravity”-orienteret beskyttelse og tilbehør.
"Vi er super ærgerlige over, at vi ikke kan tilbyde et fuldt sortiment med reservedele og hardware til cykler, men samtidig ville vi ikke kunne se os selv i øjnene, hvis vi solgte noget gear, hvor vi ikke kender hver en detalje og har mere styr på det end alle vores kunder," forklarer Christian.
Som de fleste af os er drengene fra Blacksnow passionerede og glade amatører, som kender til vigtigheden af at have en ekspertviden i teamet. Derfor har de indledt et samarbejde med Mads Weidemann, som er Danmarks bedste og mest profilerede downhill-mountainbiker. Han skal gennem videoguides hjælpe danske mountainbikere til at vælge det rette og nødvendige udstyr samt at blive bedre på cyklen. De første videoer vil være online inden for de nærmeste dage.
Man går fra Blacksnow med en god fornemmelse. Det er nogle glade drenge, som elsker sporten. Den nyeste butik inden for mountainbike er ikke sat i verden for at konkurrere med de største cykelbutikker, men vil nok nærmere gøre nicheprodukter mere tilgængelige for mountainbikere over hele landet. Det hele behøver ikke at handle om at træde flest watt. Det skal først og fremmest være sjovt at køre mountainbike.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce