Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Jens Voigt hylder Vingegaard og den danske Grand Départ

Jens Voigt hylder Vingegaard og den danske Grand Départ

02. december 2022 11:00Foto: Magnus Andersen / Grand Depart Copenhagen Denmark 2022

I den tredje og sidste del af vores store interview med Jens Voigt taler tyskeren om, hvordan han oplevede årets Tour de France og ikke mindst den danske Grand Départ.

Du kan her læse henholdsvis første og anden del af vores interview med Jens Voigt.

 

Jens Voigt måtte nøjes med at dække den danske Grand Départ fra Eurosports studier i München. Alligevel var han betaget af den Tour-start, som Danmark i sommer udgjorde rammen for.

 

Umiddelbart efter Grand Départ meddelte ASO, at omkring to millioner mennesker havde stået langs de danske landeveje, og både størrelsen af dette publikum og disses opførsel imponerede den i dag 51-årige tysker.

 

Så meget, at de tre dage i Danmark er det første, som Voigt nævner, når han adspørges til sine minder fra årets Tour de France.

 

”Bare ved at kigge på billederne ser det ud til, at halvdelen af landet var på landevejene, og den anden halvdel var derhjemme og se det på TV. Hele landet stod stille,” siger Voigt til Feltet.dk og fortsætter rosen:

 

”Det var fuldstændig fantastisk at se, også for mig som en tidligere prof, folkets disciplin. Ingen hoppede ud på vejen. Ingen dum protest. Ingen blokering af vejen eller nogen, der ønskede at overtage showet. Nej, folk kom for at nyde showet. De ønskede ikke at vise dem selv med deres dumme kostumer, som du nogle gange ser det med folk. Det var fantastisk at se.”

 

”Jeg tror, at selv (Christian) Prudhomme (Tour de France-direktøren, red.) var imponeret og overvældet over, hvor varm en velkomst det var.”

 

Artiklen fortsætter under videoen

 

”Det var bare en stor succes”

Det er dog ikke blot det danske publikum, der fortsat har en solid plads i Voigts hukommelse.

 

”Magnus Cort var i udbrud hver dag. Han overspurtede sig selv på stigningerne og løftede armene. Han ønskede at levere et show. Han var ikke kun en stor atlet, men også ambassadør. Og en showman,” beskriver Voigt med en entusiasme, der er en dansk Tour-fan værdig.

 

”Mads Pedersen gjorde det godt i spurterne. Alt faldt virkelig i hak. De danskere ryttere gjorde det super godt i Tour de France. En eller to fældede en lille tåre ved holdpræsentationen. Det var fantastisk.”

 

Feltet på vej igennem det jyske menneskehav på 3. etape. Foto: A.S.O. / Pauline Ballet.

 

Ovenpå den danske Grand Départ er snakken allerede forlydt, hvornår, fremfor hvorvidt, at Touren vender tilbage til Danmark.

 

”Jeg kan vitterligt ikke se, hvordan Touren ikke skulle have lyst til at genopleve den her Grand Départ, som vi aldrig vil glemme,” sagde Prudhomme til B.T, hvilket Voigt udmærket forstår.

 

”Jeg vil ikke være overrasket, hvis Danmark og Tour de France allerede snakker om den næste start et sted i Danmark. For det var bare en stor succes,” lyder det fra tyskeren.

 

Voigts Tour-højdepunkt

Og den danske Tour ”fortsatte til endnu mere af et eventyr”, da løbet nåede Frankrig. Som bekendt vandt Jonas Vingegaard, hvorfor danskeren, hvis navn Voigt udtaler til nær perfektion, i 2023 kan møde op med 1-tallet i mere end én forstand.

 

”Jeg tror, at det var det officielle generationsskifte hos Jumbo-Visma. Jeg lavede en lille artikel op mod Tour de France. Allerede der sagde jeg: ”Så meget, som jeg hader at sige det, men jeg ser ikke (Primoz) Roglic vinde en Grand Tour mere. Det er bare naturens gang,” fortæller Voigt og uddyber:

 

”Han er lidt for gammel. Han tænker måske lidt for meget om at bremse i svingene. Hvis du styrter én gang, så er det sort uheld. Hvis du styrter fem eller seks gange, så er det seriøst. Så skal du nok kigge på dig selv som årsagen til nogle af de her styrt.”

 

Ikke desto mindre spillede Roglic en hovedrolle i Voigts højdepunkt fra Tour de France 2022: 11. etape, hvor sloveneren og Vingegaard på skift angreb Tadej Pogacar, indtil danskeren på Col du Granon endegyldigt kunne sætte punktum for den forsvarende mesters tid i gult.

 

”Der var stadig så langt til målstregen, og det var basalt set kun kaptajnerne tilbage. Taktikken var simpel. Bare træd speederen i bund, og hvem end kan håndtere hvilken smerte vil tage sejren.”

 

”Det var det mest ærlige og åbne løb, som jeg har set længe. Bare at angribe hinanden. Ingen nåde vist eller forventet. Vi skal nok tilbage til dagene med Bernard Hinault eller Eddy Merckx for at se så åbent og brutalt et løb som det,” siger Voigt og sammenligner Vingegaard-Pogacar-duellen med dem, som Andy Schleck og Alberto Contador udkæmpede for 12-13 år siden.

 

Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard på Col du Galibier. Senere på 11. etape skulle danskeren knække sin rival. Foto: Sirotti.

 

Fremtiden med Vingegaard, Pogacar, Evenepoel - og resten

Måske forventer Voigt ikke den store konkurrence til Vingegaard fra Roglic, men det betyder ikke, at han ser danskeren komme let til et Tour-forsvar. En hård konkurrence vil ifølge den tidligere CSC-rytter skabe cykelløb, som man ikke ønsker at misse.

 

”Vingegaard vandt Touren, og jeg tror, at han er ude efter mere. Men for nu har vi Remco Evenepoel på vej op, Tadej Pogacar er stadig med i kampen, Jai Hindley. Jeg tror, at vi har et årti af fantastisk cykelløb foran os.”

 

”Jeg var så glad på Vingegaards vegne. Trods sin unge alder agerede han så cool. Den berømte etape, hvor de angreb Pogacar i højre og venstre, sikke et stort eksempel på holdmoral og holdtaktik.”

 

”Tour de France havde det hele. Fantastisk cykelløb, en god slutning og den regerende stadig sluttende på andenpladsen, så han ikke er ude af kampen. Det er lovende for de næste år.”

 

Forud for årets Tour de France følte Voigt sig temmelig sikker: Pogacar ville vinde Touren yderligere fem gange. Ikke desto mindre lykkedes det Vingegaard at melde sig ind i en klub, der for Voigt kun inkluderer danskeren, sloveneren og Evenepoel.

 

Resten af klassementsstjernerne må for nu sigte efter de øvrige Grand Tours eller lade sig afhænge af uheld til de tre ryttere, hvoraf ingen endnu er fyldt 26 år.

 

”Det er fantastisk for os som fans, eksperter og journalister. Men hvis du er en normal virkelig god rytter, er det fucking frustration. For du er så god, som du nogensinde kan blive, og du bliver nok kun nummer fire bag de her supertalenter.”

 

”Det er en forfærdelig tid at være cykelrytter lige nu, for der er så meget supertalent. Hvis du kun er den lille smule mindre supertalent, så er du ikke god nok. Det er hårdt at tage, fordi de her gutter træner hårdt. Så jeg tror, at vi vil se mere taktisk spil for at undgå de primære favoritter.”

 

Remco Evenepoel og Jonas Vingegaard under sidste års Giro dell'Emilia. Foto: Sirotti.

 

Ineos skal ”genopfinde sig selv”

I denne forbindelse udpeger Voigt de tidligere så dominerende Ineos Grenadiers som de helt store tabere i den nye æra domineret af Pogacar, Jumbo-Visma og Evenepoel. Han påpeger, at briterne endnu aldrig har været i stand til at vinde et løb, som både Pogacar og Jumbo-Visma har satset på.

 

I årets Tour de France stillede Ineos op med både Geraint Thomas, Daniel Martinez og Adam Yates, men blot waliseren var i nærheden af Vingegaard og Pogacars niveau. Ineos vandt Touren syv ud af otte gange mellem 2012 og 2019. Siden har de ikke været tæt på sejren.

 

”De skal forbedre sig. De skal finde noget andet at prøve. De skal genopfinde sig selv,” lyder det fra Voigt, før han præciserer:

 

”I mine øjne skal de stoppe med at komme til løb med tre sidestillede kaptajner, for så bliver du tre, fem og otte. Hvis du vil vinde, skal de have én dræber. En, der kan klare det. En, der kan sige: ”Folk, stå bag mig. Jeg klarer den. Stol på mig. Arbejd for mig, og jeg kan klare den”.”

 

”Det hjælper ikke at have tre ryttere eller som i Vueltaen, hvor de nærmest startede med fire kaptajner, men ingen af dem kan konkurrere med Evenepoel eller Enric Mas. Hvis du går efter holdkonkurrencen, så tager du et sådant hold med, men hvis du vil vinde, så tager det én boss og syv hjælpere.”

 

”De skal nok også ændre deres træningsregime. For hvis du kigger på den måde, som løbene gik på, så ville ikke engang 20 holdkammerater hjælpe dig vinde, hvis du ikke kan følge de bedste.”

 

”Hvis du ønsker at vinde, så let som det lyder, skal du vinde tid et sted. Hvis du ikke kan gøre det på enkeltstarten, skal du kunne i en direkte kamp mand mod mand op ad.”

 

”Jeg tror, at Ineos står overfor nogle store udfordringer i at skulle blive det dominerende hold igen, som de ønsker at blive det.”

 

Efter nytår kommer Jens Voigt til Danmark, hvor han i fire byer vil underholde med sit foredrag ”Shut Up Legs Tour”. Det kan du her læse meget mere om.

DEL
INFO
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

AG2R Citroen Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty - Gobert

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Israel - Premier Tech

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Alpha Vinyl

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team BikeExchange Jayco

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger