Jeppe's Verden: Bliver Ivan Basso en Cykelgud?

nullDet er ikke Feltet.dks redaktionelle holdning, der kommer til udtryk i denne klumme, men udelukkende skribentens egen

Bliver Ivan Basso en Cykelgud? (special limited edition klumme med Eminem-citater)

Mit liv hviler på fire grundpiller.

* Tina Kjær er den eneste danske fotomodel, der nogensinde har været.
* Ingen Hollywood-instruktør har til dato magtet at gå væk fra en kassesucces uden at lege med tanken om at lave en 2'er, ligegyldigt hvor upassende det var ("Titanic 2" siger det hele).
* Eminem har trukket sig tilbage.
* Man kan ikke vinde Giro d'Italia og Tour de France i samme sæson.

Det er de ting, der giver mening i min verden. Det er de ting, jeg kan stole på. Denne sommer vil mit livs grundpiller blive udfordret.

Det er nu, det sker for Ivan Basso. Han skal tage det sidste skridt fra at være blandt de bedste til at være Den Bedste. Det starter allerede nu. Der er ikke lagt skjul på ambitionerne til Giro d'Italia. Basso skal vinde. Intet mindre. En andenplads er ikke godt nok.

Der har aldrig været tvivl om talentet. Basso har igennem hele sin karriere været i en klasse for sig. På Gian-Carlo Ferrettis Fassa Bortolo-hold fik han aldrig det optimale udbytte af talentet. Og den sætning siger det hele om, hvilken rytter, vi har at gøre med. Hvem ellers kan uden at få det maksimale udbytte af sit potentiale vinde ungdomskonkurrencen i Tour de France og komme på podiet i både Liège-Bastogne-Liège og Classica San Sebastian?

Overraskende nok kan man faktisk sige det om et par stykker. Mange ryttere skinner som funklende stjerner i ungdomsårene men blegner, når de nærmer sig den alder, hvor de burde skinne. Det er med potentiale som med værdi af egen bolig - hvis man ikke får det omsat i kontanter, før værdien falder, ender det med at blive en irriterende reminder om, hvad man gik glip af.

"Why would I wanna destroy something, I help build?"
(Eminem, 'Toy Soldiers')

At blive droppet af Fassa Bortolo er måske den bedste enkeltbegivenhed i Bassos karriere. Hvis han var blevet hos Ferretti, ville han være endt som en bitter gammel mand. Det var her, Bjarne Riis reddede ham. Ikke bare økonomisk - som i at han gav ham et arbejde, men cykelmæssigt og som menneske.

I det minutiøse og deltaljerede samarbejde med Bjarne Riis har Ivan Basso fundet en mentor og vejleder, der har hjulpet ham med at blive det, han havde evnerne til at udvikle sig til. Riis er Mr. Miyagi til Bassos Daniel-San. Den kombination har skabt en eksceptionel rytter. Måske den bedste i verden. Men år 2006 kan blive den Karate Kid-film, vi aldrig fik at se. Den hvor han taber.

Det er stort at vinde et tre-ugers-etapeløb. Kun få ryttere når i deres karriere at vinde et tre-ugers-etapeløb. Man kan til hudløshed diskutere, hvor meriterende de enkelte sejre er, men der hersker ingen tvivl om, at det er noget næsten enestående at vinde en af de store toure. Enhver rytter, der magter det, er værdig til at blive vurderet i Pantheon-sammenhæng.

Ivan Basso har aldrig før vundet en stor tour. Giroen skal være hans første. Og fem uger efter skal han gentage det i en endnu hårdere tour. Det kan ikke lade sig gøre - med mindre, selvfølgelig, han er cykelsportens svar på Dirk Diggler fra Boogie Nights, der på sin lidt undskyldende og generte facon siger "I can do it again if you need a close-up".


"Alone in his own zone, cold and he don't care"
(Eminem, 'Sing for the moment')


Der var ikke meget Dirk Diggler over det, da Basso sidste år forsøgte at vinde både Giro og Tour. Problemet er, at løbene ligger så tæt på hinanden, så det ikke er muligt at få den fornødne restitution efter Giroen, hvis man skal nå at være i form til Tour de France.

Det er her, Riis burde være skredet ind og sagt til sin italienske stjerne, at det er uforsvarligt at køre efter sejren i begge løb. Men istedet opførte han sig som en enlig mor, der ikke tør sætte grænser for sit teenagebarn af frygt for at blive afvist. Jeg kan lige forestille mig skænderiet vinteren før.

Basso leder efter en sodavand i køleskabet og siger henkastet uden at kigge ud, "jeg kører forresten Giroen næste år". Et kort øjeblik kigger Riis op fra sin kryds og tværs, "hvad gør du?".
"Ja, jeg har snakket med nogle af dem nede fra klubben, og de kommer også. Jeg har allerede lavet soveaftaler."
Basso lukker køleskabet. Bjarne er allerede vendt tilbage til sin kryds og tværs, da han siger "ja ja, det er fint nok, vi lægger det bare ind i dit træningsprogram som opvarmning til Tour de France. Det er faktisk en rigtig god måde at få kørt nogle gode intervaller". Sekundet før døren lukker efter ham, får Basso lige sagt, at "jeg kører for at vinde". Han er lynhurtigt væk, og Bjarne sidder tilbage i køkkenet med en kryds og tværs, han slet ikke kan koncentrere sig om længere.

En meget vred Bjarne spæner ud af døren og finder Basso, der sidder på sit værelse og læser i et cykelblad.

"Hvad er det for noget, du siger om at køre for at vinde?"
"Hvilken del af det var det, du ikke forstod?"
"Nu skal du ikke blive næsvis. Du ved godt, hvem der betaler din løn"
"Jeg tror godt, Johan Bruynell vil betale mindst lige så meget"
"..."
"..."
"Ved du hvad, det tænker jeg lige over."
Han kommer tilbage efter to minutter. Basso læser stadig i det samme cykelblad.
"Det er svært at køre Giro og Tour i samme år. Men nu har jeg tænkt lidt over det og kan egentlig godt se, det kan lade sig gøre. Det gør vi da bare."

Behøver jeg i denne sammenhæng minde om, at Bjarne Riis op til Tour de France i 1997 ikke magtede at time sin egen form ordentligt efter sejren i Amstel Gold Race? Bjarne Riis havde ti uger til at restituere efter sin forårssatsning. Basso har fem, men alligevel prøver hans chef at overbevise os om, at det nemt kan lade sig gøre.

"Now everyone report to the dancefloor"
(Eminem, 'Just lose it')

Er der nogen, der har tænkt over, at alle ryttere, der har vundet Giro og Tour i samme år, har enten været under stærk mistanke for eller er blevet afsløret i brug af forbudte midler på mindst ét tidspunkt i deres karriere? Jeg beskylder ikke nogen eller insinuerer noget, men burde det ikke få nogle alarmklokker til at ringe et eller andet sted?

Måske - måske ikke. For der findes noget, der er langt stærkere end farmaceutiske hjælpemidler; Den Mentale Styrke. Hvis man mentalt kan overbevise sig selv om, at man er en vinder, kan alt lade sig gøre.

Basso var uden sammenligning den stærkeste rytter i Giro d'Italia i fjor. Når han rykkede på stigningerne, kunne ingen følge med. Men med det samme, hans skuldre skulle bære det lyserøde klæde, der tilhører føreren i det samlede klassement, bukkede han under. Det vejede for meget. Han havde ikke maven til det.

Rolf Sørensen er det bedste eksempel på, hvor vigtigt det mentale er. For en cykelrytter at være var han fysisk middelmådig. Men han havde den der helt unikke evne til at sætte sig selv op og Tro på det. Virkelig Tro på det.

Det har altid været Rolfs styrke, at han kunne ignorere virkeligheden og stille sig op til et hvilket som helst løb i sæsonen og så mene, at han måtte være blandt favoritterne og nok måtte regne med at blive mandsopdækket. Har Basso den samme styrke? Jeg tvivler.

"He's nervous, but on the surface he looks calm and ready"
(Eminem, 'Lose yourself')

Meget er blevet gjort fra holdets side for at dække over sidste års Giro-fiasko. Men de kan ikke skjule det faktum, at Basso knækkede. Rent psykisk har det været et langt større nederlag, end nogen af dem har været villige til at indrømme.

Det er ligesom det punkt i et forhold, hvor hun i en bisætning siger til sin mand, at han ikke altid er fabelagtig i sengen. Det er kun de færreste mænd, der formår at lægge sådan en oplevelse bag sig. Der findes et hav af (seriøse) bøger om emnet, hjælpemidler, og terapeuter der beskæftiger sig med det. Men ligegyldigt hvor meget hjælp, han får, vil han aldrig helt kunne glemme det.

Mange forhold ender på den måde.

Hvis forholdet fortsætter, involverer det gerne en stor mængde terapi, samtaler og aftaler hos en sexolog. På et tidspunkt kan parret så indvie deres vennekreds i, at problemerne er løst. De hænger sig ikke mere i fortiden. Dybest set var det jo en lille og ubetydelig ting, som de slet ikke tænker på længere.

Det er der, CSCs cykelorganisation står nu. De prøver at overbevise os om, at Basso virkelig havde et maveonde i fjor, at det ikke havde noget at gøre med nerver, og at det under alle omstændigheder ikke vil ske igen. I et interview med Feltet.dk bragt tidligere på ugen sagde B.S. Christiansen, at Basso var blevet "meget mere åben og meget mere selvsikker". Men Basso er allerede knækket en gang. Kan han klare det denne gang? Det mener B.S., jeg tvivler.

"I'm so sick and tired of being admired / that I wish that I could just die or get fired"
(Eminem, 'The Way I Am')


Bjarne Riis gør heller ikke sin rytter en tjeneste, når han uge efter uge kommer med nye udtalelser om, at Ivan Basso er langt bedre, end man skulle tro. Især fordi Basso ikke kan leve op til det. Vi så det i de sene forårsklassikere. Basso var slet ikke nær de Pantheonske højder, som Riis havde beskrevet. I begge løb blev han klart slået af ryttere, der også har Giro d'Italia som deres store mål for sæsonen.

Hvad tænker Bjarne Riis på? Han har en beviseligt skrøbelig rytter, som endnu aldrig har vundet på højeste niveau. Istedet for at sætte et overkommeligt mål, risikerer han at ødelægge det hele ved at skyde langt over mål. Denne sæson kan give Basso det endelige psykiske knæk.

Riis har sat store ting i sving. Det virker, som om han bevidst prøver at udfordre Basso med sine udtalelser i pressen, og det kan blive dyrebart. Det er ikke bare endnu et nederlag, hvis han fejler denne gang. Det er langt mere, der er på spil.

De kommende tre måneder bliver afgørende for vores verden.


Links:
Jeppes verden
www.feltet.dk/forum