Det var ikke længe, at den danske banerytter Jimmi Madsen gik arbejdsløs efter, at have stillet banecyklen efter 6-dagessæsonens afslutning. Jimmi Madsen fik nemlig hurtigt flere jobtilbud, og han har besluttet, at han starter hos tøjfirmaet Newline A/S den 1. april.
”Jeg er egentligt startet op i det små. Men jeg tiltræder først officielt den 1. april. Det er noget helt andet end det, at jeg har været vant til. Jeg har aldrig prøvet at sælge før, men det skal jeg så leve af nu. Jo, jeg har, da prøvet at sælge mig selv, men det er noget helt andet, at have ansvaret for salg af produkter, såsom cykel-, spinning- og triatlontøj. Jeg står også for markedsføringen af Newlines produkter, og det er også noget helt nyt for mig”, forklarer Jimmi Madsen til Feltet.dk.
Jimmi Madsen kan dog godt drage nogle paralleller til cykelverdenen, hvor han altid har kunnet planlægge hans tid, og det kan han også nu, hvilket glæder ham. Jimmi Madsen overtager jobbet fra en anden kendt person i cykelverdenen, nemlig Mikael Kyneb.
Jimmi Madsen blev hyldet over alt i Europa, da han sluttede karrieren - her i Bremen”Jeg snakkede med Mikael Kyneb til Vejle messen, og han spurgte om, jeg var interesseret i et job hos Newline. Jeg har været lidt i tænkeboks, men besluttede mig for, at det var det rigtige job for mig.”
Mikael Kyneb fortsætter dog hos Newline som konsulent og vil samtidig starte sit eget behandlingscenter i Århus.
Newline er i 2006 også sponsorer for de to danske cykelhold Glud & Marstrand Horsens og Team Farsø.
”Jeg ser det, som en rigtig god udvikling, at vi sponsorerer disse to hold, da vi får mulighed for at få testet vores produkter på højeste niveau. Desuden får vi feedback på vores produkter og har mulighed for at agere ud fra feedbacken”, tilføjer Jimmi Madsen.
FACTS OM NEWLINE:Newline A/S er en dansk virksomhed, som udvikler og producerer sportstøj inden for løbe- og cykelrelaterede sportsgrene. Newline blev grundlagt i 1981 og er i dag et stabilt voksende brand inden for funktionelt sportstøj i Europa.
Læs mere om Newline på:
www.newline.dk