Jubilæum: Rekorden der satte fokus på aerodynamik

På cykelbanen i Mexico City kom italienske Francesco Moser som den første nogensinde over 50 kilometer i et timerekordforsøg. Lang tids forberedelse vinteren kulminerede med hele 50,808 kilometer på en time - langt over Eddy Merckx' gamle rekord på 49,431 kilometer.

Hvordan lykkedes det så at slå kanibalens distance? Cyklen var væsentlig mere avanceret end Merckx, der kørte på noget, der mindede om en almindelig landevejsracer. Moser brugte derimod noget, der i langt højere grad lignede nutidens tempocykler med pladehjul og med et mere aerodynamisk, opadbukket styr.

Fire dage senere kom Moser igen og kørte hele 51,151 kilometer. Nu var italieneren kommet hele 1,720 kilometer længere end det nogensinde var lykkedes for Eddy Merckx. Hvad var nu det? Cykelverdenen skulle til at passe sig ind efter nye standarter.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Udviklingen fortsatte

Aerodynamiken var kommet i fokus, og efter Mosers rekord blev cyklerne - både til bane og landevej - gradvist mere og mere aerodynamiske. Den berømte Tour de France-sejr i 1989 til Greg Lemond med otte sekunder foran Laurent Fignon kan i højere grad tilskrives Lemonds bedre enkeltstartscykel med opadbukket styr midtfor ham, end det kan tilskrives Fignons hestehale, der nok heller ikke hjalp ham.

Trods udviklingen gik der ni år, før nogen slog Mosers rekord. Den noget excentriske skotte, Graeme Obree, kørt den 17. juli 1993 i Hammar i Norge op på 51,596 kilometer med en hjemmelavet og langt aerodynamisk cykel.

Og så gik det stærkt

I midten af 90'erne gik det for alvor stærkt med at slå timerekorden, hvor Obree, Miguel Indurain, Tony Rominder og Chris Boardman på skift slog den. Den 7. september 1996 trumfede Chris Boardman alle med 56,375 kilometer i sin supermandposition. Styret her havde to stænger frem på midten af styret (ligesom triatlonstyr i dag), men ragede langt ud over forhjulet, så Boardman næsten lå på maven hen over stellet og styret.

Men så blev det for meget for den internationale cykelunion, UCI. Timerekorden skal sættes på en rigtig cykel og ikke i den stil, som man opfandt i løbet af halvfemserne. Rekorderne fra 90'erne blev slettet, og Mosers rekord faldt også uden for UCI's nye grænser.

Men udviklingen var i gang, og producenterne af cykelkomponenter arbejder hele tiden på at forbedre aerodynamiken inden for sportens nuværende regler. En del af grunden til, at de overhovedet er kommet på de tanker, skal findes i Francesco Mosers cykel far den 19. januar 1984.