Julekalender: Manglende prof-kontrakt og skader stoppede stortalent

Fra den 1. til den 24. december vil Feltet.dk sammen med en række af cykelsportens danske og internationale profiler igennem tiden se tilbage på deres tid i det professionelle felt, og ikke mindst hvad der skete efter karrieren på landevejen.

Med seks hurtige spørgsmål giver vi personen mulighed for at reflektere over sin karriere som cykelrytter, både på det sportslige og mere generelle plan, ligesom du kan høre lidt om, hvad han eller hun laver i dag.

11. december: Kristoffer G. Nielsen
Blandt kendere og fans af dansk cykelsport, var Kristoffer G. Nielsen på de flestes læber og udråbt som et af de største talenter herhjemme. Efter flere succesfulde år som U23 rytter og interesse fra større hold, valgte han at stoppe karrieren i 2008.

Inden karrierestoppet nåede han blandt andet i 2006 at blive nummer to i U23 Paris-Roubaix og at vinde en etape i Tour de Slovaquie foran Vasil Kiryienka, mens det året efter blev til en samlet andenplads i det vigtige talentløb, Tour de Normandie.

I sin sidste sæson blev han samlet firer i Triptyque des Monts et Chateaux, hvor Thomas De Gendt vandt foran Jan Bakelants, mens han snuppede den samlede sejr i Tour de Slovaquie. Desuden vandt han bakketrøjen i Post Danmark Rundt.

Efter 2007 sæsonen var der interesse for Kristoffer G. Nielsen fra ProTouren, men han blev aldrig professionel.

Hvornår tog du den endegyldige beslutning om at stoppe som aktiv cykelrytter og hvad var de væsentligste årsager til din beslutning?
Jeg stoppede som aktiv cykelrytter efter 2008 sæsonen, hvor jeg i virkeligheden havde haft en af mine resultatmæssigt bedste sæsoner. Jeg havde en ambition om at blive professionel i forlængelse af min U23 tid, hvilket jeg også var i nærheden af et par gange, men da det ikke lykkedes efter 2008 sæsonen, følte jeg, at det ikke længere var inden for min rækkevidde. Herudover havde jeg i perioder problemer med sygdom og skader, hvilket også havde indflydelse på beslutningen om at stoppe.

Hvad er dit bedste og værste øjeblik i karrieren som cykelrytter?
Når jeg kigger tilbage på min cykelkarriere, så er der mange gode øjeblikke som dukker op i erindringen. Hvis jeg alligevel skal fremhæve en enkeltstående oplevelse, så må det være min deltagelse ved U23 VM i Salzburg, hvor det at være en del af hele VM-stemningen var en helt speciel oplevelse. Jeg husker stadig nervøsiteten på startstregen, den elektriske stemning under løbet og det at kunne gå lige en tand dybere end i andre løb. Resultatmæssigt var det ikke en succes for os danskere, men alligevel står dette løb som noget specielt for mig.

Mit værste øjeblik i karrieren må være da jeg i 2003 som juniorrytter styrtede og brækkede hoften få dage efter, at jeg var blevet udtaget til junior VM i Canada. Det var et hårdt løb at se på tv! Herudover har jeg også haft nogle ture i fejebladet i løbet af min karriere, hvor man har haft lidt for meget tid til at tænke over tingene.
 

Hvilket resultat er du mest stolt af at have opnået?
Min første UCI sejr på 1. etape af Slovakiet rundt i 2006, er et af de resultater som jeg er mest stolt af. Jeg angreb med 70 kilometer til mål sammen med to andre og kørte sidenhen alene med 40 kilometer igen. Det var noget af et projekt jeg havde kastet mig ud i, men det lykkedes heldigvis at gøre færdigt, med syre op over ørerne og kyndig vejledning fra Tom Breschel i øresneglen.

Herudover er jeg også stolt af mine amdempladser i Normandiet rundt og Paris-Roubaix U23, på trods af at sekundære placeringer ikke var noget vi værdsatte specielt højt på Team GLS…
 

Når du gør det hele op, med afsavn af familie og venner, masser af træningstimer, styrt og evt. skader m.m. har det så været det hele værd?
Jeg oplevede det ikke som et afsavn at skulle leve som cykelrytter, så derfor har det bestemt været det hele værd. Set i bakspejlet så er det da en ekstrem livsstil, og jeg nyder da den dag i dag ikke at være slave af at skulle træne i regnvejr og risikere liv og lemmer. Samtidig savner jeg da også indimellem den fokusering og det spændingsniveau, der er til stede under et cykelløb, da det er svært at finde i det civile liv.

Hvad arbejder du med nu?
Jeg er færdiguddannet som folkeskolelærer inden for de næste par måneder og er også i gang med DIFs diplomtræneruddannelse. Herudover er jeg engageret i ABCs juniorhold, hvor jeg fungerer som træner og sportsdirektør, i det omfang tiden tillader det. På den måde får jeg stadigvæk kørt nogle kilometer på landevejen, spist min andel af energibarer i servicevognen og fulgt med i hvad der rør sig i sporten. I fremtiden kunne jeg sagtens forestille mig at involvere mig endnu mere i cykelsporten, da det stadigvæk er her min helt store interesse ligger.

Hvilken nuværende eller tidligere person i cykelsporten ville du helst spise middag med og hvorfor?
Jørgen Leth kunne helt sikkert være garant for en god middag, men også en spændende snak om cykelsporten. Jeg beundrer hans romantiske fortolkning af cykelsporten og de store fortællinger, som blandt andet kommer til udtryk i hans film. Han har formået at ophøje cykelsporten til mere end bare sport og gjort den til et folkeligt samlingspunkt. Han kunne med garanti være et interessant middagsbekendtskab.
 

LÆS: Alle temaartiklerne - hvor blev de af?

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet