Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Julius Johansen (Uno-X Pro Cycling Team) håber på OL-guld på banen, men har også sat sig store mål på landevejen i 2021. I et interview med Feltet.dk fortæller den 21-årige dansker, at han drømmer om både Tour de l'Avenir og U23 VM i Flandern.
Annonce
Julius Johansen (Uno-X Pro Cycling Team) lægger i første del af sit interview med Feltet.dk ikke skjul på, at det store mål i 2021 er guld på banen til OL.
Her i anden del af interviewet med løfter han dog sløret for, at han bestemt ikke er uden ambitioner på landevejene i år.
I sit sidste år som U23-rytter overvejer han derfor at droppe PostNord Danmark Rundt for i stedet at prøve kræfter med Tour de l’Avenir, der også kaldes ungdommens Tour de France.
”Jeg håber, at jeg skal køre l'Avenir i stedet for. Det er mit sidste år i U23-klassen. Det kunne være meget fedt at køre sådan et løb,” fortæller han.
Her har den stærke temporytter da også allerede udset sit et specifikt mål.
”Det starter også med en fem kilometer lang prolog,” oplyser han og tilføjer, ”Den kunne være sjov i baneform.”
Derudover drømmer Johansen om U23 VM, der skal køres i Flandern på en rute, som han kender i forvejen.
”Det er helt sikkert mit andet mål, det er der ingen tvivl om. Så må vi se, hvad det kan blive til,” siger han.
HUSK, AT DU KAN SE ALLE ETAPER AF GIRO D'ITALIA EKSKLUSIVT PÅ DISCOVERY+ UDEN REKLAMER
Tilbageslag i forberedelserne
Julius Johansen er dog selv klar over, at han ikke er selvskrevet til at være blandt landstrænerens udvalgte til løbene.
”Jeg skal jo også udtages til det. Jeg skal bevise mig overfor Anders Lund,” konstaterer Johansen.
Her har han netop lidt et tilbageslag i sin landevejssæson, idet han ikke skal køre Tour de Hongrie som forberedelse, sådan som det ellers var planen.
Johansen var opsat på at skulle vise sig frem i tidlige udbrud på de ungarske landeveje, men i dag måtte hans hold melde ud, at den 21-årige dansker alligevel ikke stiller op i etapeløbet, da han har været i nærkontakt med en COVID-19-smittet.
Dermed får Johansen ikke i denne omgang føjet til de fortsat ganske få løbskilometer på landevejen, som det indtil videre er blevet til i 2021.
”Nu har jeg kun haft ét internationalt løb, og der var jeg lige kommet tilbage fra skade,” fortæller han med henvisning til Scheldeprijs, der blev kørt 7. april, og som han ikke gennemførte.
FIND ALT OM GIRO D'ITALIA PÅ WWW.FELTET.DK/GIRO - LIGE HER
Uno-X vil have en sejr
Selv uden Johansen i truppen råder Uno-X over et slagkraftigt hold, der skal gøre sig gældende på de ungarske landeveje.
”Der er ikke nogen tvivl om, at Uno-X gerne vil have en sejr på et tidspunkt. Det er vi alle interesserede i,” garanterer Johansen.
I Tour de Hongrie har U23-danmarksmesteren i både linjeløb og enkeltstart især forhåbninger til den norske sprinter Kristoffer Halvorsen.
”Jeg tænker, at det er et løb, som passer til vores ryttere. Så må vi se, om Halvorsen kan vinde en etape,” fortæller Johansen.
Da løbet også byder på en bjergetape, der slutter på en 12 kilometer lang stigning, medbringer Uno-X også de mere klatrestærke Torstein Træen og danske Jacob Hindsgaul.
”Vi har primært fladbaneryttere med, og så har vi Torstein og Hindsgaul til at køre op ad. Så må vi se, om de kan gøre det færdigt på den etape,” siger Johansen.
Tour de Hongrie begynder i morgen, 12. maj, og danskerne Jacob Hindsgaul og Niklas Larsen stiller op for Uno-X.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Uno-X Dansker misser etapeløb grundet Covid-19
Julius Johansen: Vi kan helt sikkert slå vores egen verdensrekord
Dansk sprintertalent dropper ungarsk sprinterparadis
Dansker på startlisten: Belgisk løb aflyst med kort varsel
Storhold holder fortsat øje med Uno-X-danskere