Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Grischa Niermann ønsker ikke at sætte en specifik målsætning for Jonas Vingegaards Tour de France, men den tyske sportsdirektør ville bifalde en dansk podieplacering i verdens største cykelløb.
Annonce
Jumbo-Visma kom for at vinde Tour de France med Primoz Roglic, men skulle Jonas Vingegaard sikre hollænderne en podieplads, rejser mandskabet glade hjem.
Det fastslår Grischa Niermann overfor Feltet.dk på Tourens første hviledag.
”Det ville være fantastisk, da Jonas stadig er ung. Han er vores talent. Det er, hvad vores hold står for. Det handler om at udvikle rytterne. Det er meget rarere at udvikle selv end at købe en Grand Tour-rytter. Han bliver endnu bedre i fremtiden, men det ville være fantastisk i år”, siger Niermann om den 24-årige dansker.
Vingegaard kørte som hjælperytter i sin hidtil eneste Grand Tour ved sidste års Vuelta, men sportsdirektøren er ikke bekymret for, hvorvidt danskeren kan stå distancen over tre ugers klassementskamp.
”Jeg har set ham køre. Han led som et svin i går. Men det er vigtigt, at han lærer, at de andre lider lige så meget som ham, måske mere. Ingen havde en god dag i går. Jeg er ikke bange for, at han får den ene dårlige dag”, fortæller Niermann.
På gårsdagens etape kom Vingegaard for anden dag i træk i mål med de nærmeste forfølgere til den suveræne Tadej Pogacar, men trods at udvise stor tro på sin rytter maner Niermann samtidig til ro på vegne af den fortsat relativt uprøvede Vingegaard.
”Han har vist fremragende form i dårlige betingelser. Alle var virkelig trætte. Han har vist, at han kan håndtere de bedste gutter undtagen en. Men på den anden side er han her for at lære at køre en Grand Tour. Der er ingen garanti for, at han kan gøre det igen”, forklarer tyskeren.
Tilbage i 2018 lå Vingegaard overraskende til at vinde Tour de Pologne, men tabte det på sidstedagen, fordi han ifølge Niermann ikke var klar til at håndtere presset.
Siden har Vingegaard ledt et purungt Jumbo-Visma-hold til sejr i Coppi e Bartali samt taget en samlet andenplads i det store Baskerlandet Rundt. Alligevel har Jumbo-Visma gentagende gange meldt ud, at de ikke forventer sig noget af danskeren i årets Tour.
”Det var svært for ham at håndtere presset i Polen. Han var ikke klar til det. Derfor putter vi ikke pres på ham nu. Det er en proces. Du skal kunne leve med presse og levere. Det kommer Jonas også til. For nu nyder vi det. Hvis han har en off-day, så ser vi frem til næste år”, udtaler Niermann.
Du kan her læse, hvad Vingegaard selv gør for at håndtere presset under årets Tour de France.
Det var ikke planen
På gårsdagens iskolde og våde bjergetape var Vingegaard hurtigt efterladt uden holdkammerater omkring sig i den decimerede frontgruppe, hvilket Niermann erkender ikke var godt nok.
”Det er ikke gået som planlagt for os i dette Tour de France og heller ikke i går. Wout (Van Aert) betalte prisen for at have presset sig selv i dagene forinden, og Steven (Kruijswijk) havde en off-day. Sepp Kuss ventede, og da Jonas punkterede, prøvede han at hjælpe ham på det flade, men døde så på det”, forklarer han og tilføjer:
”At Jonas var alene var ikke planen. Men Touren er ikke Play Station. Vi må leve med det. Jeg er sikker på, at vi bliver bedre”.
Adspurgt til, hvorfor han føler sig overbevist om et stærkere Jumbo-hold i Pyrenæerne, understreger Niermann, at Kruijswijk havde en off-day på 9. etape, mens Kuss led under det kolde vejr.
I interviewet bekræfter Niermann endvidere, at Vingegaards holdkammerater fortsat har frihed til at jagte etapesejre fra udbrud, og selvom Vingegaard således atter kan blive isoleret i bjergene, vil holdkammeraternes frihed kunne udvikle sig til en fordel for danskeren.
Ifølge Niermann vil en etapesejr til Jumbo-Visma nemlig tage noget af presset af Vingegaard.
Hvis etapesejren undervejs på den enkelte etape skulle være udenfor rækkevidde, vil rytterne dog blive kaldt tilbage for at hjælpe danskeren.
”Vi skal stadig køre for etapesejre. Særligt Wout vil få chancer. Han har en fri rolle. Steven og Sepp vil også få chancen for at køre i udbrud, enten for at vinde eller også for at hjælpe Jonas”, forklarer Niermann og bekræfter, at Van Aert også vil deltage i resten af løbets massespurter.
Og selv hvis 2021 ikke skulle blive året, hvor Vingegaard ender foreløbig 25 års dansk podietørke i Tour de France, er det kun et spørgsmål om tid, før vi igen har en dansker i top tre i verdens største cykelløb.
”Vi håber, at han kan præstere. Vi støtter ham, med alt hvad vi har. Vi forventede ikke top ti eller podie før dette løb. Jeg er 100 procent sikker på, at det sker i fremtiden. Men for nu er det perfekt”, slutter Niermann.
Touren fortsætter tirsdag, og du kan læse vores optakt til 10. etape af Tour de France.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Vilde Vingegaard i fokus: De står 100 procent bag mig
Optakt: 10. etape af Tour de France
UAE-italiener: Vi er ikke svage
Tour de France-analyse: I Cavendishs fodspor
EF-sportsdirektør: Kører ikke kun om sekundære placeringer